Bogen beskriver, hvordan og hvorfor monstre er tegn på det, vi frygter. Bogens internationale forskergruppe analyserer monstre i en lang række vidt forskellige serier, film og romaner. Den tilbyder en ny vinkling på horrorgenren ud fra et genrehistorisk, kulturanalytisk og filmæstetisk perspektiv på fremstillingen af monstre. Bogen henvender sig ikke kun til den akademiske eller professionelle læser, men til alle kulturinteresserede.
Fra bogens fagfællebedømmelse:
“Det er også antologiens force, at den spænder vidt i valg af ’monstrøse’ tekster fra klassikere som Beowulf og Carmilla til nye film og tv-serier som 28 Days og The Walking Dead. Antologien bliver dermed et væsentligt bidrag til forskningen i horrorgenren og monsterets betydning indenfor litteratur, film og tv, primært indenfor fiktionen, men også med inddragelse af dokumentariske genrer og med et tiltrængt internationalt udblik, ikke kun til Hollywood.”
Læs mere på Aalborg Universitetsforlags hjemmeside
Antal sider: 348
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-87-7112-036-3