Kategorier
Forfatterportrætter

Helene Hindberg

Helene_HindbergHorrorudgivelser:

Afkroge (novellesamling 2018)
Hvad skal barnet hedde? i Grufulde mørke (2012)
Astrid i Dystre Danmark (2009)
En Vesterhavsfortælling i Fra skyggerne (2007)
Kælderverden (Himmelskibet nr. 8, 2005)

Mit navn er Helene Hindberg, og jeg skriver horror 🙂

Jeg er født i Korea men blev adopteret til Danmark og er vokset op på Nørrebro og Søborg i udkanten af København. Min barndom var kvalmende, uanstændigt idyllisk og dejlig. Da jeg blev færdig med gymnasiet begyndte jeg at interesserer mig for medier og var med til at lave et ungdomsmagasin og producere noget radio. Desuden har jeg arbejdet som journalist og computergrafiker på TV Stop, været instruktørassistent og scripter på diverse film, gået på universitetet og læst Indianske sprog og kulturer, har arbejdet som stuepige på et hotel, som rengøringsassistent på hospital, som pædagogmedhjælper og er uddannet journalist og pædagog 🙂

Som otteårig så jeg Lucio Fulcis ”Gates of Hell” og det blev startskuddet til en karriere som horrorfan. Samtidig skrev jeg også selv. Det havde jeg faktisk gjort, fra jeg lærte at skrive og læse, og jeg havde altid en bog med mig uanset, hvad jeg lavede. Mine store inspirationskilder i barne- og ungdomsårene var Ray Bradbury og Algernon Blackwood og H.P. Lovecraft. Jeg slås stadig med ”den store roman”, som jeg endnu ikke har kunnet færdiggøre, men mens jeg venter på inspirationen, muligheden og tiden til at give mig i kast med den, så holder jeg meget af at skrive noveller 🙂

Har takket være Henrik Harksen fået udgivet fire noveller og i 2018 udkom min novellesamling “Afkroge”.

Kategorier
Bøger

Vrangvendt af Christian Reslow

Vrangvendt_Christian_ReslowBagsidetekst:
”Hvad er det?” spurgte han.
”Mine orme,” svarede jeg, kærligt.
”Du er et monster,” sagde han.
Jeg lod mig glide ned.
”Jeg er noget nyt,” svarede jeg. ”Og det er du også.”

Dæmonerne har humor.
De elsker at vise verden, hvem du er.
En tyv, med lange fingre.
En løgner, med en stor mund.
Dæmonerne vender dig på vrangen.

Christian Reslow er født i Skive, Midtjylland. Nu slipper han helvede løs i sin egen baggård.

Læs mere på Forlaget Valetas hjemmeside

Udgivelsesdato: 8. november 2013
Forlag: Valeta
Sidetal: 143
Indbinding: Paperback

Kategorier
Bøger

Hospitalet af Michael Kamp

HospitaletJonas vågner op på hospitalet efter en voldsom trafikulykke. Hans tilstand er alvorlig, og mens lægerne kæmper for at redde hans liv, lever han i sit eget personlige helvede af smerter og halvtågede minder om tiden før ulykken. Pumpet fuld af smertestillende medicin er hans greb om virkeligheden spinkelt, og frygtelige syner begynder at hjemsøge ham.

Hospitalet er endnu en stærk roman fra Michael Kamp (f. 1974), som har vundet flere litteraturpriser for sine historier. Denne gang udforsker han vores ambivalente forhold til hospitaler og læger og lader en grusom fortælling udspille sig i de lange, hvide gange.

Læs mere på Forlaget Tellerup

ISBN-13:978-87-588-1351-6
Udkom: 10. oktober 2013
Sider: 274
Forlag: Tellerup

Kategorier
Bøger

Spøgelserne på Frilandsmuseet af Steen Langstrup

Spoegelserne-LangstrupHJEMSØGT har i årevis været en fast og meget levende del af Mxrket.dk. Læsere har indsendt egne, selvoplevede spøgelseshistorier, ligesom Steen Langstrup selv har forsøgt at efterforske et af de mest hjemsøgte steder i København; Club Absalon. Med “Spøgelserne på Frilandsmuseet” udgives den første bog i serien HJEMSØGT EFTERFORSKER.

Beskrivelse:
Den Grå Mand spøger på gården fra Vemb, mens Den Hvide Dame lister gennem stuerne på gården fra Lønne natten efter onsdag. Heste vrinsker, hvor ingen heste er. Violiner spiller i tomme stuer. Fornemmelsen af ikke at være alene er til tider ubehagelig flere steder.

Mærk selv det kolde gys, når gyserforfatter Steen Langstrup i denne bog tager dig med på vandring blandt museets hjemsøgte gårde. Bogen bygger på øjenvidneberetninger og gamle spøgelseshistorier, der gået i arv blandt personalet.

Måske møder du selv et af spøgelserne — mange af dem ses nemlig også om dagen.

Læs mere på Mxrket.dk

Udgivelsesdato: 4. oktober 2013
Forlag: 2 Feet Entertainment
Sidetal: 65
ISBN: 978-87-7994-122-9

Kategorier
Bøger

Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Made_FleshBeskrivelse:
A Young architect named Michael must travel back to the hauted mansion of his childhood to uncover the secrets of a past that still haunts him. Together with his girlfriend Michael embarks on a lourney down memory lane that soon turns into a very real, and very dangerous struggle against a force from beyond the grave determined not to let Michael escape again…

RELEASED: September 07, 2013
Udgivet af: Headstone Publishing.
Tegnet af: Kristensen, Tom