Horrorudgivelser:
Den usynlige verdens undere i Pix, 2013
De rette omgivelser i Vampyr, 2013
Ex (2012)
Mare, mare minde i “Til deres dages ende : ny dansk fantasy 2012” (2012)
Isolde i “Velkommen til dybet : 13 gyserhistorier” (2011)
Diget (2010)
Hvor skyggen falder (2008)
Delilas lokker i ”Horror.dk : 12 danske noveller” (2008)
En helt forkert kiste (Himmelskibet nr. 16, 2008)
Frederik og snemanden (Himmelskibet nr. 12, 2006)
Teddy Vork er født i 1977. Han bor i den lille by Tjæreborg tæt på Esbjerg med sin kone og søn, og er uddannet cand. mag. i engelsk, dansk og skrivekunst. Ud over at skrive underviser han i dansk og engelsk som timelærer på et par erhvervsskoler og en sprogskole.
Teddys ambition er, at blive en hamrende dygtig horrorforfatter, som kan skræmme livet af sine læsere. Han læser meget bredt men skriver kun indenfor horror. Et par forsøg ud i science fiction blev afvist af redaktørerne, idet de mente, at han hellere skulle sende dem til et horrorblad i stedet for.
I et interview har Teddy fortalt, at han er ret nørdet med redigeringen af sine tekster. Han skriver et løst første udkast, som ingen får at se og som bliver liggende i skrivebordsskuffen i et godt stykke tid, inden han igen tager det frem og skriver igennem igen. På den måde får han mulighed for at se sammenhænge og tænke motiv og tema ind på en helt anden måde. Først efter flere gennemskrivninger sender han teksten til korrekturlæsning hos forskellige, hvor han gerne tager imod gode råd.
Om sin fascination af horrorgenren fortæller Teddy til Himmelskibet: ”Jeg kan ikke sætte fingeren præcis på, hvorfor jeg holder så meget af genren, selv om jeg har skrevet og tænkt meget over det. Jeg hælder til, at der i selve plottet er noget, som tænder mig – den søgen efter viden om det ukendte, som de fleste horror-fortællinger kredser om og også findes i det tematiske: jeg tror, at horror-kicket for mig findes i de få øjeblikke, hvor en historie kan give et glimt af, at verden ikke er, hvad den synes. Alle menneskets forestillinger om harmoni og orden udstilles som konstruktioner og fortællinger vi har opbygget som et skjold, og vi ser, at verden er nådesløs og tilfældig – det værste sker for de bedste. Det ved vi jo alle selvfølgelig godt, når vi tænker over det, men horror eksemplificerer det – skærer det ud i kødfulde lunser og maler det med blod – om det så er overnaturlig horror eller ’naturlig.’ Det glimt gyser jeg over, og så fortsætter jeg min egen velordnede og rationelle livsfortælling, som jeg tror på – for det meste.”
Teddy er ingen puritaner, når det gælder genrens virkemidler. Væmmelsen ved blod og splat kan være helt rigtig, hvis blot det spiller sammen med historien. Selv bruger han dog ikke specielt meget ”gore”, men holder mere af at finde uhyggen i hverdagen.
”Jeg er ikke skræmt i hverdagen, men jeg kan godt tænke på noget foruroligende og især tænke det større. Gyserforfattere er ret lette at skræmme! Er jeg i kælderen og hænge vasketøj op, kan jeg godt mærke den åbne dør mod et mørkt rum. Rationelt ved jeg jo, at der ikke er noget. Men så får jeg den der rislen ned ad ryggen… Og når jeg kan videregive den fornemmelse og ramme læserne på samme måde, er det ret fedt. Pointen er, at hverdagens vaskekældre, knirkende gulvbrædder eller pirkende gren på ruden er de små gys, vi accepterer. Og når vi er med på at være irrationelt ængstelige i hverdagen, er det også hverdagen, der skal hjælpe læseren med at sluge præmissen om det overnaturlige.” (Jydske Vestkysten 14.12.2012)
Hvor skyggen falder
Teddy debuterede i 2008 med novellesamlingen “Hvor skyggen falder” på Forlaget Tellerup. Samlingen blev generelt godt modtaget. Hans forfatterkollega A. Silvestri skriver f.eks.: “I Teddys gysernoveller står det klart, at han kender genren meget godt. Hans historier emmer af lige dele gotisk gys og moderne horror, og han trækker på mange kendte undergenrer, uden på noget tidspunkt at forfalde til plagiat. Især samlingens sidste novelle, Poetisk retfærdighed, er et solidt nik til gotikkens kronede konge, Edgar Allan Poe. En anden novelle, Mellem tætte tågeslør, er en skræmmende variant, som H.P. Lovecraft ville have elsket. At jeg sammenligner Teddy med andre forfattere skal udelukkende ses som et stort skulderklap. Mange forfattere kan lave en pastiche. Teddy tager en pastiche, vrider den, slår en knude på den og losser den tilstrækkeligt hårdt i kuglerne til, at noget helt nyt opstår. Teddy er en af de unge forfattere, som med stor sandsynlighed vil blive et kendt navn“.
Mens Michael Mogensen i Jydske Vestkysten mindre “poetisk” kaldte “Hvor skyggen falder” for ”veloplagt” og ”solidt håndværk” og roste Teddy for sine nærmest filmiske beskrivelser som får læseren til at befinde sig på stedet sammen med fortællingens personer.
Lokaliteten betyder også meget for Teddy. Hvor nogen forfattere har svært ved at skrive horror, der foregår i Danmark, er det for Teddy langt mere skræmmende, hvis det rædselsfulde finder sted lige ved siden af os.
”Horror er vel den genre, som afhænger mest af lokaliteten – det er fra den, atmosfære flyder, den man kan trække de brugbare stemningsdetaljer ud af – nogle af de greb, jeg har arbejdet og stadig arbejder mest med. Jeg er overbevist om, at alle steder har potentiale for horror, det gælder bare om at få det rette syn på stedet, se det gennem et mørkt glas.” (Fantastiske Forfattere)
Samlingen består af seks noveller, som hver især beskæftiger sig med skygger enten i bogstavelig eller overført betydning. ”Bogens titel referer til, at de optrædende i de seks historier alle må sande, at dér, hvor skyggen falder, bliver tingene voldsomt anderledes. På forskellige måder, men lige rædselsfulde. Som i børneeventyr optræder der i rigt omfang unaturlige fænomener som stemmer i skyggerne og tåger, der taler. Al den slags vi ikke tror på, og hvis det optræder, er det nok stress, fordi vi er overanstrengte og hører syner. Eller der det nu også derfor? Og hvis de ydre dæmoner er der, hvad så med mine egne indre af slagsen?” (Jydske Vestkysten 20.08.2008)
Diget
Selvom Teddy selv beskriver novelleformen som velegnet til et godt gys, fordi den ikke er så lang, så blev hans næste projekt dog en roman, da han i 2010 udgav ”Diget”, som blandede horror med det middelalderlige Danmarks sagn og myter.
”Diget” udspiller sig i marsklandskabet omkring Ribe, og idéen til romanen opstod, da Teddy faldt over et lille hæfte med lokale sagn i en genbrugsforretning. Heri kunne han læse, at man i gamle dage begravede et drengebarn ind i diget hver syvende år for at styrke det, og plottet til historien – som han i første omgang troede skulle være en novelle – kom næsten fuldt formet til ham.
Handlingen lyder kort: Drengen Knud er blevet udvalgt til at blive ofret til de gamle guder for at beskytte landsbyen mod oversvømmelser, så han bliver begravet levende i et kammer i diget. I starten er han for rædselsslagen til noget som helst, men efterhånden samler han mod til at bevæge sig lidt rundt, og snart får han på fornemmelsen, at han ikke er alene i mørket. Fortællingen om Knuds kvaler i gravkammeret blandes med genfortællinger af gamle danske sagn og myter, lige fra historien om Åmanden til sagnet om Bjovulf, der dræber uhyret Grendel og vinder stor hæder og ære. Knud holder af at fortælle disse historier for sine venner, og nu hjemsøger de ham i mørket, hvor de genopstår en efter en.
Ved at placere sin historie i en historisk kontekst og med inddragelsen af de mange myter og sagn har researchen til ”Diget” været omfattende. Processen var ambivalent for Teddy, som på den ene side syntes, at researchen tog for meget tid fra selve skriveriet, men på den anden side også fandt det rigtig fedt at lære så meget nyt. Bl.a. var det en glædelig overraskelse at opdage, at danske sagn og myter ikke står tilbage for de græske og angelsaksiske/keltiske, som jo ellers oftest er dem, der danner referencer til horrorhistorier. Samtidig var det også en øjenåbner, hvor mange af sagnene som egentlig er decideret horror.
Om skiftet fra novelle til roman fortæller Teddy:”Fordelen [ved romanen] har været muligheden for at arbejde mere med karakter. Noveller (den europæiske, modsat den amerikanske, Carver-iske novelle) er efter min mening ofte mere interesserede i plot og effekt, selv om der selvfølgelig også skal være karakter, men der bruges mest krudt på ’unity of effect.’ Dette skal selvfølgelig også fungere i en roman, men her er der mere plads til at udfolde karakter. Ulempen er så, at det kan være sværere at strukturere plottet og få den enhed, noveller ofte har. Jeg har haft den yderligere udfordring med “Diget”, at den indeholder adskillige indflettede fortællinger, der skulle fungere både plotmæssigt og tematisk, samtidig med at karakteren skulle fremstå så ægte som muligt. Disponeringen af stoffet, især hvis der er en kompleks narrativ struktur, kan være vanskelig i den lange form.” (Fantastiske Forfattere)
Horror-ekspert Mathias Clasens artikel ”Rædsler fra Ribe og omegn – Skrækhistorien som global fortælling” handler om darwinistisk litteraturteori/analyse, og her bruger Clasen bl.a. ”Diget” som eksempel. På sin blog fortæller Teddy, hvor interessant det er at se sin historie læst gennem en sådan optik, især når den flere gange zoomer ind på de aspekter, han selv håbede ville blive opfattet som helt centrale for fortællingen. Clasen skriver bl.a.: ”Diget har flere tematiske spor (fx individet vs. gruppen; et tema, der er lige relevant i jæger-samler-samfund og moderne demokratier), men helt centralt skildres fiktive fortællingers kolossale psykologiske og kulturelle betydning – på godt og ondt: det er en religiøs fortælling om guder og ofringer der forårsager Knuds indespærring, og det er fortællinger om monstre og monsterjægere der bliver hans redning.”
Denne iagttagelse går fint i tråd med Teddys egen tolkning af historien, som han beskriver som en “klassisk coming-of-age historie” hvor “fortidens fortællinger og de dystre væsener, som huserer i dem [har] en central rolle i romanen“. Og slutter med at sige: “Man kan måske påstå, at “Diget” mest af alt handler om fortællinger, hvordan de skaber vores verdensforestilling og kan være både velsignelser og forbandelser på samme tid.” (Fantastiske Forfattere)
”Diget” blev godt modtaget af anmelderne, som bl.a. roste Teddy for at have et godt greb om sine virkemidler, og for at understrege at god horror også handler om at få folk til at tøve – hvad er det i virkeligheden der sker? (Den Elektriske Kanin) Mens en anden anmelder beskriver stemningen i diget (hvor Knud er indespærret) for ”fortættet, angstfuld og klaustrofobisk” og beskriver romanen som ”… på samme tid en underholdende og nærværende historisk roman, og en nervepirrende vandring i grænselandet mellem liv og død hvor nogle skygger er dybere end andre.” (Fyldepennen)
Ex
Teddys anden roman ”Ex” udkom i 2012 og er blandt de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse. Historien handler om Edmund, der er gift med Agnete, som han har en søn med. Edmund forsøger at få hverdagen til at gå op i en højere enhed, så der både er plads til familien, jobbet og fritidsprojektet som dokumentarist. Da hans eks-kæreste Regitze dør, vælter hans tilværelse langsomt. Han bliver besat af tanken om hende, og en dag ser han hende.
På Bogforum 2012 deltog Teddy Vork i en paneldebat sammen med Carina Evytt og Michael Kamp, og her fortalte Teddy, at han bevidst var gået efter at skrive en spøgelseshistorie denne gang, men at det var vigtigt for ham at vælge et interessant spøgelse. Valget faldt på det skandinaviske genfærd af genganger-typen. Modsat spøgelset kan en genganger antage fysisk form, men samtidig forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, og så er gengangeren et ondsindet og uforsonligt væsen, som udelukkende består af vilje og had.
Hvor Teddy i “Diget” pålagde sig restriktioner i forhold til at gengive myterne korrekte samt følge historiske facts, er det denne gang brugen af Esbjerg som location, der er med til at give udfordringer.
“Et af mine mål med “Ex” var at skrive en moderne, stemningsfuld spøgelseshistorie. Traditionelle fortællinger om genfærd foregår ofte på ældre, gotiske steder, som for eksempel borge eller herregårde og forlader sig på de omgivelser til at skabe den rette atmosfære. Det er jo ikke ligefrem rekvisitter, Esbjerg er kendt for med sin unge alder. Men jeg opdagede, at der findes utrolig mange steder i byen, som fungerede perfekt til at skabe den rette dystre stemning.” (Ugeavisen Esbjerg 28.11.2012)
”Ex” bliver således en slags ”hybrid” af Teddys første to udgivelser med en blanding af det mytiske som han brugte i ”Diget” med hverdagens trummerum og set-uppet i Esbjerg, som han brugte i ”Hvor skyggen falder”.
Et af emnerne i romanen er psykisk sygdom, og her fortæller Teddy i et interview i Jydske Vestkysten, at han har trukket meget på sine egne erfaringer.
”Hele det psykiske spil i, hvor man hører stemmer eller mærker en irrationel ængstelse, er interessant at skrive ud fra. For vi kender jo alle til det i større eller mindre grad. Jeg er tæt på det i kraft af min kones sygdom og har taget meget fra mig eget liv med – meget af mine egne oplevelser som pårørende til en psykisk syg. ”Ex” lander således sit helt eget sted mellem at være en lokal fortælling, en pårørende roman og en horrorhistorie. For ganske som grænselandet mellem de faktiske forhold og spøgelserne har masser af gråtoner, som ikke altid kan forklares rationelt, er der med psykiske lidelser et stort felt, hvor grænserne mellem det normale og diagnosen udviskes.” (Jydske Vestkysten 14.12.2012)
Denne gang har anmeldelserne været lidt mere blandede. På Planet Pulp kaldes ”Ex” for en ”… en velfungerende psykologisk gyser, hvor der er kælet for personerne, miljøet og detaljerne”, og den eneste anke er, at bogen er for kort. Mens Politiken kalder romanen for ”old school gys”, og synes at hovedpersonen er lidt for overspændt.
Læs mere:
Forfatterportræt på Tellerup
Himmelskibet nr. 18, 2008: Teddy Vork – skyggens mand
Fantastiske Forfattere
Rædsler fra Ribe og Omegn af Mathias Clasen
Teddy Vorks blog
A. Silvestris blog
Planet Pulp
Politiken (20.11.2012): Old school gys lukker zombi ud i Esbjerg
Jydske Vestkysten (29.07.2008): Ung forfatter vil gerne skræmme sine læsere
Jydske Vestkysten (20.08.2008): Danske rædsler
Ugeavisen Esbjerg (28.11.2012): Spøgelseshistorie fra Esbjerg
Jydske Vestkysten (14.12.2012): Teddy & de helt almindelige genfærd
Foto af Teddy Vork ved Red Star Photo
(Artikel af Jette S. F. Holst – oprindelig bragt på Gyseren.dk)
