Storytel er en digital abonnementsservice, som streamer lydbøger til din mobiltelefon. Man downloader en app til sin mobil og opretter et abonnement, hvorefter man kan lytte så meget man vil. .
Nu har Storytel udskrevet en konkurrence om at skrive en serie gys til lyd á la Stranger Things, Twin Peaks, American Horror Story eller Seven, men som er tættere på den danske hverdag.
For at deltage skal man aflevere en pilot-episode på ca. 45.000 tegn og en kort outline (max en halv side per episode) på resten af historien. En Storytel Original-serie består af 10 episoder per sæson og hver episode varer ca. 1 time. Pilot-episoden skal sætte tonen for hele serien.
Lyder det som noget for dig? Så mail dit manuskript til storyteloriginal@storytel.dk inden 1. marts 2017. Storytel belønner vinderen med 100.000 kr.
Læs mere om vilkårene for at deltage her
Læs mere om Storytel her