Fra den 27. februar til 1. marts 2025 forvandles Odense Bibliotek til et mekka for horrorentusiaster, når SKRÆKFEST løber af stablen. Festivalen byder på alt fra skræmmende foredrag til spændende paneldiskussioner og unikke udstillinger, der hylder horrorgenren i alle dens facetter.
Dansk Horror Selskab deltager selvfølgelig i begivenhederne og står blandt andet for at uddele Dansk Horror Selskabs Kulturpris – en særlig hæder til dem, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for dansk horrorkultur.
Dansk Horror Selskabs Kulturpris Kulturprisen tildeles en person eller gruppe, der med deres kreativitet, engagement og dedikation har bidraget til at styrke og udvikle dansk horror for voksne. Med denne pris ønsker DHS at understrege, at dansk horror er en vigtig del af vores kultur – og at den har plads til både kompleksitet og nytænkning.
Oplevelser til SKRÆKFEST På SKRÆKFEST kan du dykke ned i horrorens verden gennem filmvisninger, oplæsninger, kunstudstillinger og meget mere. Der er noget for enhver, der elsker gys og uhygge – eller bare er nysgerrig på genren.
I LY AF MØRKET II er en dansk tegneserieantologi, der hylder forfatteren H.P. Lovecrafts (1890-1937) urovækkende, fascinerende og dystre fortællinger.
Udgivelsen byder på 12 nyfortolkninger af forfatterens historier fordelt på over 170 sider, der trækker læseren ind i H.P. Lovecrafts verden af det ukendte og overnaturlige.
Med respekt for H.P. Lovecrafts litterære arv er denne tegneserie en hyldest til forfatterens skæve og kosmiske fortællinger, der har inspireret generationer af læsere, forfattere, filmskabere og kunstnere med mere gennem årene.
Efter en uventet telefonopringning sætter Heidi kursen mod Thorsminde, det frådende Vesterhav og det barndomshjem, hun knap kan huske.
Med sig har hun sin tiårige datter, sin evigt optimistiske mand og alle intentioner om at få turen hurtigt overstået, så hun endnu en gang kan lægge både fortid og Vestjylland bag sig.
Snart må Heidi dog sande, at ikke alle minder lader sig velvilligt glemme. De dukker op overalt i det gamle hus. Som den store plet under det fastsømmede tæppe i køkkenet og den sære lyd i soveværelsesvæggen.
Og mens fortiden ånder hende i nakken, kæmper Heidi for at finde sandheden om det, der er sket i huset. Om den gave, havet bragte hendes familie en isnende kold nat for godt to hundrede år siden. En gave, der har krævet sine ofre lige siden. En gave, der nu også har fået færten af Heidis mand og datter.
JERNKYSSET er en gåde sat i kulissen af den barske Vestkyst og én af verdenshistoriens største strandingskatastrofer. En bestialsk fortælling om en families mørkeste hemmelighed og en forbandelse, der ikke bare går i arv, men går igen. (forlagets beskrivelse)
København i begyndelsen af 1900-tallet. Den såkaldte jødiske ghetto er en labyrint af smudsige gyder og faldefærdige rønner, hvor bordeller, værtshuse, kriminalitet og fattigdom hører til dagens orden. Blandt disse overfyldte lejligheder og skidne baggårde finder en række bestialske mord sted.
Københavns politi sætter den unge frøken Nathansen – Nathan blandt venner – til at undersøge sagen, eftersom hun selv er af jødisk familie og derfor bør være den rette til opgaven. Men meget snart indser Nathan, at forbrydelserne trækker et blodigt spor efter sig, der peger på såvel pogromerne i Rusland som korruption på højeste niveau i byens politi.
Det er langt fra alle, der ønsker de brutale mord opklaret …
Pramdrageren af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen
Den mystiske københavner Felix Høst hyrer et sjak pramdragere til at trække en pram op ad Gudenåen for at finde en ukendt forgrening, som pramdragerne ved ikke findes. Det er vinter og alt for tidligt på året at tage en opgave på åen, men betalingen er for god til at afslå.
Det bliver en rejse, der vender op og ned på alt, en rejse, hvor alt burde være velkendt, men intet er, som det plejer at være.
De følger åen opstrøms og ender i ukendt land. Københavnerens penge lover en bedre fremtid. Men spørgsmålet er, hvad sjakket af pramdragere finder derude i det vinterhvide landskab, hvor fortid og fremtid synes at smelte sammen.
Pramdrageren er en historisk roman tilsat magisk realisme med mere end et strejf af mørk overtro og myter flettet ind i handlingen.
Berte på 14 er kronisk syg. Det er ikke noget nyt, og hun vil bare gerne leve sit livs efterår i fred og ro. Men så dør pigen i nabosengen. Hun bliver myrdet af et stort spindelmonster, som kun Berte og de andre børn og unge på afdelingen kan se.
Berte slår sig modvilligt sammen med Clara og Hjalte, to andre langtidsindlagte, om at opklare mysteriet, men der er bare et problem: Monsteret kommer tættere og tættere på, og Berte lader til at være den næste på listen.
Midt i kampen på liv og død, opdager Berte, at hvis man tør, kan man godt finde både venner og kærlighed – også i en hospitalspyjamas.
Spindelmanden er en fortælling om handikap, kronisk sygdom, døden, at være ung som autistisk LGBTQIA+ person, venskaber, forelskelse … og selvfølgelig et stort børnespisende monster.
Teddy Vork vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2023 for novellesamlingen "Ubuden"
Teddy Vork vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2023 for novellesamlingen “Ubuden”, der er udgivet på forlaget 2 Feet Entertainment.
Siden 2012 er prisen for Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt af en uafhængig jury. I år bestod juryen af Torben Bille, ansvarshavende redaktør på Kulturkapellet; Kathrine Dyrkilde, bibliotekar og medarrangør af Skrækfest; Stig W. Jørgensen, oversætter og konsulent; Michael Kamp, prisvindende forfatter og Mette Sejrbo, forfatter og forlægger på forlaget Falkenborg.
Juryens motivation:
Det er tredje gang, at Teddy Vork vinder Årets Danske Horrorudgivelse, og det er ikke et tilfælde. ”Ubuden” er en stærkt skrevet novellesamling, der både leger med novellernes form og indhold, men også samtidig har det til fælles, at de reelt er uhyggelige og ubehagelige.
Novellerne tager det familiære og dagligdagen og gør dem pludseligt skræmmende. I hver novelle formår Vork at fremmale en snigende uhygge, som kryber helt ind på læseren. Fælles for novellerne er, at de er både stilsikre, overraskende og ikke mindst velskrevne.
Vork formår at mestre at blande det ægte gys og dansk hverdagsrealisme med fine psykologiske detaljer. Titlen ”Ubuden” rummer i den grad essensen af alle historierne, som scorer højt på horrorskalaen, fordi de er så uhyggelige.
Forfatteren har et imponerende greb om sproget, der griber læseren og trækker denne helt ind i historien, hvor Vork fører os igennem det ene mere skræmmende scenarie efter det andet. Der bliver eksperimenteret med stilen og forskellige tilgange til horrorgenren – og det fungerer! Som læser overraskes man hver gang, at man læser en ny novelle – og hver gang får man straks lyst til at læse videre.
Thomas er musiker. Da hans kone dør i en bilulykke, bryder hans verden sammen, og i et forsøg på at samle stumperne, flytter han til Vadehavet.
I det lille samfund bag digerne finder han både venskab og ny kærlighed, og for en tid lader det til, at han virkelig kan få en ny chance i livet. Men marsken er gammel, og havet husker alt.
Jeg købte et hus i marsken. I gamle dage, før digerne, byggede folk deres huse på værfter. Det kalder man de små, cirkelrunde knolde. Kom der stormflod, kunne man redde sig selv og kvæget fra at drukne på den kunstige høj, der rejste sig nogle få meter over det endeløse vand. Nu var landet sikret bag diger, og marsken lå hen som flad, åben landbrugsjord. Der fandt jeg et gammelt husmandssted. En enkelt, rød længe i bindingsværk. Når jeg stod på vejen udenfor og så op, var det, som om verden ikke var andet end himmel. Alt det, man hører om marsken og Vadehavet? Det er sandt.
Sensommersolen følger levemanden Johannes Storm på køreturen fra hovedstaden mod den lille fynske flække Kølstrup, hvor hans søster snart skal stå brud. Et uvejr af bibelske proportioner bryder dog uden varsel løs, da han passerer den ældgamle herregård Skovsbo. For Johannes skal torden, regn og mørke kun vise sig at være de første spage bebudere om en rædselsnat uden mage.
En stormnat er en klassisk spøgelseshistorie, hvor det moderne menneskes forstand udfordres af fortidens mystik og djævleri. Hvor den blodigste krig i verdenshistorien nylig er overstået, men en dødskamp af en helt anden beskaffenhed venter Johannes bag Skovsbos tykke mure.
Fortællingen er baseret på “ægte“ myter om Skovsbo Gods og illustreret af Steven Plato.
Da en gruppe unge, amerikanske turister på spøgelsesjagt forsvinder på en lille ø i Kattegat, bliver Adam Winther – en mand, der efter sigende kan finde alt – sat på sagen.
Men det eneste, han finder, er et tabt kamera med en grynet optagelse.
Rosemarie Udgaard har altid drømt om at komme væk, men inden hun rejser, vil hun til bunds i mysteriet om øens forsvundne. Der er bare det problem, at ingen tør bryde tavsheden.
Mosemanden tager nemlig efter sigende dem, der stiller for mange spørgsmål, og gennem årene er øboerne blevet gode til at ignorere mørket, der har fortættet sig og ligger som tæt tåge om øen.
Omstændighederne får det umage par til at slå sig sammen om at løse mysteriet, men for hvert skridt, de kommer tættere på sandheden, træder skyggerne dem i hælene, og det bliver mere og mere usikkert, om de nogensinde vil komme af øen i live.
Anne-Marie Vedsø Olesens noveller er korte dramaer med store armbevægelser og sitrende nerve. Om mennesker i drifternes vold, kærlighedens destruktive sider, begær og undergang. Der står noget på spil. Der ofres alt. Der leves fuldt ud. Der brændes op.
Genkendelige hverdagsdanskere, hjemme, på arbejde, i børnehaver, med liv, håb, drømme, misforståelser og tvivl – og så dét, der ikke burde være der.
Dét uindbudte, det fremmede, det kun anede, det snigende, det vanvittige, det frygtelige. Dét, man ikke tør tale om, det, man fornemmer i kæresten, i barnet, i sig selv.
Anna Laurine Kornum på Krimimessen i Horsens. Foto: Zelina Marie Ozol
Anna Laurine Kornum vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2022 for tegneserien “Mit indre øje”, der er udgivet på forlaget Afart.
Siden 2012 er prisen for Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt af en uafhængig jury. I år bestod juryen af Torben Bille, ansvarshavende redaktør på Kulturkapellet; Kathrine Dyrkilde, bibliotekar og medarrangør af Skrækfest; Jacob Hedegaard Pedersen, forfatter og redaktør; Michael Kamp, prisvindende forfatter og Mette Sejrbo, forfatter og forlægger på forlaget Falkenborg.
Juryens motivation:
“Mit indre øje” er et helstøbt værk, der som en anden oroboros bider sig selv i halen. Samtidig er det fyldt med huller i rummet mellem tekst og billeder, hvor læseren kan fare vild og fortabe sig i mareridtsyner. Selv efter læsningen forfølger den martrende billedside læseren, som et mareridt, man ikke kan eller vil vækkes fra. Oplevelsen af, at dette her går ikke godt, ligger i billederne fra starten.
Ingen i juryen påberåber sig til fulde at have forstået alt i “Mit indre øje”, hvilket i dette tilfælde føles positivt. Så er der grund til at genbesøge værkets gru og fortabe sig i den skræmmende fabel om en familie, der går i opløsning og et barn, der muligvis går til grunde.
“Mit indre øje” er en hybrid, der ændrer sig alt efter øjnene der ser. Er det en realistisk fortælling om tiden efter atomkrigen? Er det en psykisk syg pige og kvindes selvfortælling? Er det en fabel, et eventyr, der følger alle eventyrgenrens træk lige fra Den Onde Stedmor til 3-talsreglen?
I sit væsen er “Mit indre øje” alt det ovennævnte. En blanding mellem realisme og eventyr, hvor overgreb af mange slags til stadighed gennemsyrer familiens trygge rammer. Den altødelæggende atomkrig sidder som en skygge i os, der er født i halvfjerdserne, og rammer dybt ned i en frygt, vi håbede at have efterladt i barndommen. En frygt, der aktualiseres gennem den mareridtsagtige natur og de tre ådselsædere, der knytter sig til fortællingen. Det er ikke nødvendigvis klimakrise, men en naturkrise, en fjernelse af mennesket fra selveste naturens orden. Det gør fortællingen beskæmmende universel og får den til at tale til alle læsere.
Antydninger, labyrintiske bibetydninger ligger i billederne. Der lægges spor ud, brødkrummer læseren selv må samle op og få til at hænge sammen. Der tales op til læseren. “Mit indre øje” er et værk, der kræver noget af sin læser, aftvinger læseren selv at skabe en mening. Den kræver, at du stopper op og forholder dig til og fordøjer, hvad du har læst.
Læs den flere gange, for første gang forstår du næppe, hvad der foregår. Et mareridt, du har lyst til at vende tilbage til for at finde ud af, hvad der er på spil. Alene forsiden med “Mit indre øje” viser lagene af fortolkning – ser øjet på en atomsky, eller er det den indre atomsky, der ses.
