Kategorier
Forfatterportrætter

Vicki Pedersen

Pedersen_VickiUdgivelser:
Den røde tråd – 2015 (nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse)

Født i 1982 i Holstebro, hvor jeg stadigt er bosiddende.

Baggrund:
10 år i folkeskolen, der mest gik med at dagdrømme om fantasivæsner.
Dansk talent akademis forfatter linjen, afsluttet 2014
Nu pause fra dyrepasser uddannelsen, da der har bosat sig en voksende alien i min mave, der snart kræver barsel.

Hvorfor horror?:
Ja hvorfor ikke… Da jeg startede med at skrive, var min store drøm at udgive den mest fantastiske fantasy roman om havfruer. Men der blev ved med at være de her mærkelige og skæve eksistenser i mine tanker. De tog mere og mere form, og at skrive om dem var bare så naturligt og nemt i forhold til fantasy genren. Så til sidst gav jeg efter for stemmerne, og gav dem det liv de forlangte. At jeg igennem hele mit liv har været fascineret af horror og gru, har nok også hjulpet en del på det.

den-røde-tråd1Favorit horror film og bøger:
Rosemarys Baby.
Rose Red.
Exorsisten.

Hvad skræmmer mig?:
Ikke at være elsket.

Inspiration:
Alt – lige fra at se nyhederne, gå en tur med hunden imens jeg læser navnene på postkasserne jeg går forbi, at sidde i toget, overhøre en sætning i køen i Netto. Inspiration kan komme når man mindst venter det, så det er med at have antennerne ude.

Hvad bliver det næste?:
Selv om havfruerne stadig spøger i baghovedet, så tror jeg at jeg får svært ved at gå fra horror/realisme til fantasy.

 

 

Kategorier
Forfatterportrætter

Mikkel Harris Carlsen

Mikkel_Harris_CarlsenHorrorudgivelser:

Midnatsmuse, Kandor, 2015
Undergang er skyggen, du kaster på jorden i Varulv, Kandor, 2014
Kryb i De andres blod, Valeta, 2014
Hvad der skete i byen K i Mestertyvens sidste ønske, Kandor, 2013
De gamle mænd på stierne i Himmelskibet nr. 36, 2013
Nekromantikeren – eller Udsigten i Himmelskibet nr. 29, 2011
Underboen i Det sker igen, Kandor, 2011

Født: En mørk og stormfuld vinteraften i 1974.

Hjemstavn: Zombie City Vejle.

Uddannelse: Cand.mag. i Religionsvidenskab og Kunsthistorie.

Debutværk: Kakerlakmennesket (2013), novellesamling, magisk realisme med strejf af horror. Blev af en anmelder sammenlignet med at ”nyde brasiliansk santos uden for en fransk café, mens man ser dagen gry”.

MidnatsmuseSeneste udgivelse: Midnatsmuse (2015), novellesamling, dekadent skrækromantik. Nomineret til Årets danske horrorudgivelse.

Hvorfor er horror overhovedet interessant?: Fordi vi er sansende, følende, kødelige, aggressive, nysgerrige og længselsfulde væsner med enorme, overdimensionerede storhjerner.

Mest horror-agtige oplevelse i det virkelige liv: Da jeg under en skoleudflugt til Givskud Zoo så en klassekammerat blive massakreret af en rasende chimpanse.

Yndlingshorrorkunstner: Francis Bacon.

Yndlingshorrorfigur: Sergeant Neil Howie.

Yndlingscitat: ”The world is a hellish place, and bad writing is destroying the quality of our suffering.” – Tom Waits.

Horror Top 5 (litteratur): The Tell-Tale Heart af E.A. Poe, Novel of the White Powder af Arthur Machen, The Shadow over Innsmouth af H.P. Lovecraft, Oh, Whistle, and I’ll Come to You, My Lad af M.R. James, Strabismus af Stefan Grabinski.

Horror Top 5 (film): The Texas Chainsaw Massacre, The Shining, The Tenant, La maschera del demonio, Eraserhead.

Anmeldelser:

Midnatsmuse – Himmelskibet.dk
Undergang – Himmelskibet.dk
Undergang – Gyseren.dk
Varulv – Himmelskibet.dk
Kakerlakmennesket – Apokalyptisk
Kakerlakmennesket – Himmelskibet.dk
Kakerlakmennesket – Litteratursiden.dk

 

 

Kategorier
Forfatterportrætter

Sarah Fürst

Sarah_FurstHorrorudgivelser:

”Stenen i den gamle frugtplantage” Himmelskibet nr. 3 (2004)
”Når morgenen gryr” Nyarlathotep nr. 2 (2005)
”Cikadernes sang” Fra skyggerne (2007)
”Mærket” Pix – Nygotiske skæbner (2013)

Jeg er født i 1976 og opvokset i Nordsjælland.
Jeg er uddannet audiologopæd fra Københavns Universitet.

Se også Sarahs profil på Fantastik.dk

 

Kategorier
Forfatterportrætter

Carina Evytt

HPIM1545.JPGHorrorudgivelser:

Dæmoner (2013)
Jack the Rippers lærling (2011)
Stevie i Horror.dk (2008)
Let bytte (2006)

Født i december 1971, opvokset i Hillerød og bor nu på Sydvestsjælland hvor jeg arbejder som graver på en landsbykirkegård.

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været fascineret af det uhyggelige og af at udforske min egen frygt. Ikke forstået på den måde at jeg dyrker ekstremsport eller andre dødsforagtende aktiviteter, for dertil er jeg simpelthen for doven og i øvrigt ret glad for at være i live.

Alligevel ville jeg nok – hvis livet var en gyserfilm – være den allerførste til at dø. Jeg har ellers udmærkede flugtinstinkter, bakket op af en temmelig livlig og meget malerisk fantasi, men måske netop derfor udfordrer jeg rimelig konsekvent frygt, hvis den ikke har en indlysende årsag. Jeg er typen der vil gå ud i den mørke skov for at bevise, at den underlige lyd da overhovedet ikke er farlig. At jeg så vil gøre det med en puls der truer med at sprænge skalaen, vil nok ikke være til meget gavn.

Den indstilling kommer også til udtryk når jeg skriver. Selvom jeg muligvis er den eneste der kan se det, har jeg de seneste år været ret optaget af at udvide min comfort zone ved at skubbe grænser. En enkelt gang eller to har jeg decideret overskredet dem, men når den værste kvalme eller krænkede blufærdighed er kommet under kontrol, har jeg kunnet flytte grænsen endnu et stykke. Nogle af dem har en sær evne til at hoppe tilbage til udgangspunktet i et ubevogtet øjeblik, men så må jeg jo bare skubbe til dem igen.

Det vigtige for mig er hele tiden at komme så tæt på afgrunden som muligt, for det er her skriveprocessen bliver rigtigt spændende, og jeg håber så på at oplevelsen smitter af på læseren.

Som så mange andre fra min årgang tilbragte jeg mine teenageår og tidlige tyvere i selskab med Stephen King og Dean Koontz, og de to herrer har da også haft stor indflydelse på min egen skrivestil. Jeg tabte dog interessen for begge forfatterskaber i løbet af halvfemserne hvor begge – efter min mening og med risiko for at blive brændt på bålet for blasfemi – syntes at udskifte deres tænder med et halvsløvt gebis.

I stedet genoplevede jeg klassiske gyserforfattere som Bram Stoker, R. L Stevenson og W. W. Jacobs og indledte et meningsfuldt – om end ret ensidigt – kærlighedsforhold til H. P Lovecraft.

I dag læser jeg helst dansk horror da jeg her får både skarphed, intensitet og uberegnelighed. Jeg vil derfor hellere genlæse eksempelvis Teddy Vork eller Jonas Wilmann end jeg vil læse den seneste roman fra Stephen King.

Udover andre forfattere finder jeg stor inspiration i rockmusik. Her er Alice Cooper på femogtyvende år den klareste stjerne på min himmel, men listen spænder fra Bruce Springsteen til King Diamond med afstikkere i alle tænkelige retninger.

Yndlingsmonster: Varulven. Den (næsten) oprindelige vel at mærke, der forandrer sig ved fuldmåne og ikke kan kontrollere sin sult, uanset hvor forelsket den så måtte være i ofret.

Mest uhyggelige oplevelse: Som teenager befandt jeg mig engang alene på en buldrende mørk vej sådan cirka midt i ingenting, kun omgivet af marker og skov, da jeg hørte et skrig som – helt bogstaveligt – fik hårene til at rejse sig. Det lød som en blanding mellem et barn og en kvinde der skreg i rædsel. Senere hen erfarede jeg at det er den lyd ræve bruger til at kalde på hinanden over større afstande, men den viden har på ingen måde ødelagt chokeffekten de par gange jeg har hørt det siden.

Fobi: lider af højdeskræk i nogen grad og angst for blanketter i udpræget grad.

Kategorier
Forfatterportrætter

Helene Hindberg

Helene_HindbergHorrorudgivelser:

Afkroge (novellesamling 2018)
Hvad skal barnet hedde? i Grufulde mørke (2012)
Astrid i Dystre Danmark (2009)
En Vesterhavsfortælling i Fra skyggerne (2007)
Kælderverden (Himmelskibet nr. 8, 2005)

Mit navn er Helene Hindberg, og jeg skriver horror 🙂

Jeg er født i Korea men blev adopteret til Danmark og er vokset op på Nørrebro og Søborg i udkanten af København. Min barndom var kvalmende, uanstændigt idyllisk og dejlig. Da jeg blev færdig med gymnasiet begyndte jeg at interesserer mig for medier og var med til at lave et ungdomsmagasin og producere noget radio. Desuden har jeg arbejdet som journalist og computergrafiker på TV Stop, været instruktørassistent og scripter på diverse film, gået på universitetet og læst Indianske sprog og kulturer, har arbejdet som stuepige på et hotel, som rengøringsassistent på hospital, som pædagogmedhjælper og er uddannet journalist og pædagog 🙂

Som otteårig så jeg Lucio Fulcis ”Gates of Hell” og det blev startskuddet til en karriere som horrorfan. Samtidig skrev jeg også selv. Det havde jeg faktisk gjort, fra jeg lærte at skrive og læse, og jeg havde altid en bog med mig uanset, hvad jeg lavede. Mine store inspirationskilder i barne- og ungdomsårene var Ray Bradbury og Algernon Blackwood og H.P. Lovecraft. Jeg slås stadig med ”den store roman”, som jeg endnu ikke har kunnet færdiggøre, men mens jeg venter på inspirationen, muligheden og tiden til at give mig i kast med den, så holder jeg meget af at skrive noveller 🙂

Har takket være Henrik Harksen fået udgivet fire noveller og i 2018 udkom min novellesamling “Afkroge”.