Fire venner bevæger sig igennem livet i et gotisk Danmark, et tusmørkeland, der både tiltrækker og skræmmer dem.
Som årene går, præges de af sære overnaturlige hændelser undervejs. Gennem nedslag i vennernes liv væves et billede frem, der kredser om savn, tab og ulykkelige skæbner.
ÅNDEMANERNE er en roman, som afsøger sindets okkulte og glemte afkroge – og afslører noget om hovedpersonerne lige så vel som om læseren.
MARTIN WANGSGAARD JÜRGENSEN er født og opvokset i Sønderjylland. Han er uddannet i Århus og nu bosiddende med kone og barn i København. Som barn samlede han på knogler fra døde dyr; interessen for det makabre har aldrig sluppet ham helt siden.
(Omtale fra H. Harksen Productions hjemmeside)