farlig-vredeHvad ville du ønske, hvis du kunne få hjælp fra de døde?

Da William efter et skybrud finder et lig på kirkegården, er han ikke i tvivl …

William går i niende, spiller fodbold med sine venner og drømmer om at kysse Laura, da en ny dreng i klassen truer med at smadre hans liv. For Victor kan tilsyneladende alt. Snart er Williams plads på førsteholdet truet, og det samme gælder forholdet til Laura og bedstevennen Agger.

William er rasende, men så får han hjælp fra en uventet kant. Efter et kraftigt regnvejr finder han en åben kiste på kirkegården, og han tager en funklende ørering fra den døde. Den viser sig at forbinde ham med kræfter, han ikke vidste fandtes. Snart får William alt det, han ønsker, men han indser for sent, at aftalen med de usynlige og mørke magter kan komme til at koste både ham og Victor livet.

Udgivelsesdato: 03-04-2014
ISBN: 978-87-7137-876-4

(Omtale fra People’s Press hjemmeside)

Malkoebing_MuseumHvordan kunne det gå så galt? Allerede fra da Malkøbing Museum blev bygget, var det som om bygningen havde en evne til at virke som en katalysator for det uventede…. det katastrofale. Og gennem de næste hundrede år var der næsten ingen grænser for, hvad der foregik af uforklarlige ting omkring det. Nu findes det ikke mere, men spørgsmålene kræver stadig svar: hvad skete der på Malkøbing Museum?

Uhyggelig illustreret antologi af Jesper Ilum Petersen, Morten Carlsen og Chris D’Amato.

UDKOMMER 11/4 2014
Forlaget Mojibake
paperback • 112 sider, illustreret sort/hvid
ISBN: 978-87-996776-0-3

Læs mere om “Malkøbing Museum” og hør titelmusikken af Laszlo Vincze/Strayboom her

Køb bogen her

Made_FleshÅrets Danske Horrorudgivelse 2013 går til et nyt dansk makkerpar, der leger med ord og streger i grafiske noveller. Og det gør ikke noget, der er horror, gys og splat i deres udgivelser.

Af Anne Rosengård

Lars Kramhøft og Tom Kristensen er vindere af Dansk Horror Selskabs pris for årets udgivelse ’Made Flesh’, en historie der handler om et par, der kommer i kamp med en kraft fra den anden side af døden. Noget som de bestemt ikke skulle have gjort… Det er Lars Kramhøft, som har skrevet historien og Tom Kristensen, som tegner.

”Tom og jeg havde mødt hinanden igennem open workshop på The Animation Workshop i Viborg, fordi vi begge er interesserede i tegneserier,” fortæller Lars Kramhøft og fortsætter:

”Jeg havde på det tidpunkt nogle brudstykker til en større horror-historie, som jeg ikke vidste, om skulle være en roman eller en tegneserie. Det var en blanding af minder, drømme og frie associationer, jeg havde skrevet ned over en længere periode. Jeg begyndte så at strikke brudstykkerne sammen og bygge en historie ud af dem, som jeg sendte til Tom.”

’Made Flesh’ har form af et mysterium, hvor læseren ikke ved, hvad der ligger bag fra starten af. Historien er bygget op, så den er meget alment menneskelig. Der er inddraget nogle elementer som at se fortiden i øjnene, prøve at beskytte dem vi holder af og til sidst også simpel overlevelse.

Lars Kramhøft og Tom Kristensens takketale 3 lilleHorror må gerne være brutal og hård

Det er ikke en tilfældighed, at makkerparret leger med horroren som genrer for deres udgivelser, fortæller Tom Kristensen:

”Mine mål som tegner er at skabe en billedverden, som suger læseren ind i historien. Jeg er meget glad for at arbejde med stemninger, og det er muligvis derfor, at jeg arbejder med horroren. Den er, som nogen genrer, fantastisk til at suge beskueren ind, og give dem en oplevelse. Egentligt er det ikke kun horroren, som fascinerer mig, men hele historiefortællingen. At den så ofte indeholder fantastiske elementer, gør mig intet. Tværtimod.”

Diplom Lars Kramhøft1Lars Kramhøft siger, at han ønsker at skrue en historie godt sammen og få karaktererne til at fungere. Han vil simpelthen gerne være en god historiefortæller som sin makker Tom Kristensen. Og når det lige handler om horror-genren, siger han:

”Når jeg tænker over det, kan jeg da godt huske at i hvert fald jeg gerne ville chokere og provokere folk lidt, især med en bestemt scene i ’Made Flesh’. Jeg var også mere vred den gang, og jeg troede ikke, vi ville få et forlag alligevel nogensinde, så det føltes ikke som om, der var nogen grund til at ligge fingrene i mellem. Og det står jeg egentlig ved. Det må sgu gerne være hårdt og brutalt og chokere lidt. Folk går sgu og sover.”

Mændene bag ’Made Flesh’ pønser da også på flere horror-udgivelser.

Diplom Tom Kristensen1Fakta om Lars Kramhøft og Tom Kristensen:

Lars er 29 år, født i Thisted og uddannet grafisk designer og animator. Bor i København.
Tom er 31 år, født i Viborg og uddannet designer med speciale i illustration. Han bor også i København.

Udgivelser:

Lars Kramhøft:
Tegneserie til Dokument, en antologi for Aben Maler, nomineret til årets danske tegneserier 2013.
Noveller til Thomas Winthers Lovecraft fanzine “Nyarlanthotep” og Henrik Harksens ’Grufulde Mørke’.
En historie til The Lovecraft Ezine og historie til Kandor’s ’Ny Dansk Fantasy’ 2014 udgaven.
’Made Flesh’, udgivet på Headstone 2013.

Tom Kristensen:
Pantomime tegneserie til Thomas Winthers Lovecraft fanzine “Nyarlanthotep”.
Debut tegneserie Deadboy, udkom på forlaget Forlæns 2013.
’Made Flesh’, udgivet på Headstone 2013.

Lars Kramhøft og Tom Kristensen med prisen lille

For 3. år i træk uddeles Årets Danske Horrorudgivelse, denne gang til en graphic novel, hvor horror er det gennemgående tema. Det sker på Krimimessen i Horsens lørdag den 5. april kl. 13.

Juryen bag prisen er klar i sin begrundelse for tildelingen:

”Vi finder, at ’Made Flesh’ er en særdeles vellykket udgivelse, der er drevet af det visuelle såvel som historien. Der er tale om et helstøbt værk, hvor ikke mindst billedsidens farver og fortællingen supplerer og forstærker hinanden, og skaber et skræmmende værk værdig til årets Horrorpris.”

Steffen Larsen og Christian Reslow taler med TK og LK om Made Flesh lilleHistorien ’Made Flesh’ er på engelsk og handler om den unge arkitekt Michael, der rejser tilbage til barndommens hjemsøgte hus, fordi han føler, han må afdække nogle af de hemmeligheder, der siden barndommen har plaget ham. Sammen med sin kæreste begiver parret sig tilbage i tiden og snart er de i kamp med en stærk kraft fra den anden side af døden. En kraft der er fuldt besluttet på ikke at lade Michael slippe væk igen…

’Made Flesh’ blev udgivet i september 2013 på forlaget Headstone Publishing og er netop udkommet på dansk på forlaget Valeta under titlen “Fordærvet”.

Juryen bag årets horrorudgivelse:
Steffen Larsen, Politiken, Søren Balslev, Weekendavisen, Thomas Winter,
redaktør af Himmelskibet og fra foreningen Fantastik, Jan M. Johansen, bibliotekar i
Ringsted og horror-ekspert og Cecilie Bepler, filosof og kunstkritiker.

Killer_KillerI den gotiske krimi Killer Killer er New York hærget af en række bestialske mord. Sporene fører den aldrende vicekommissær Anatolli Barritch i hælene på den vanvittige seriemorder Angelface.

Sammenhængen mellem ofrene undslipper efterforskerne, indtil de får hjælp fra religionshistoriker Mordechai Rheingold, som aner et grusomt mønster, ingen kunne have forestillet sig.

Ligposerne fyldes med ekspresfart i et dystert hævnmotiv, hvor grusomme skæbner venter til alle involverede. Hemmeligheden om det Blodige Kors står for fald.

Bogen er skrevet af Morten Ellemose og udgivet i samarbejde med H. Harksen Productions, som specialiserer sig i horror og gotiske krimier.

Killer Killer er Mortens debut som soloforfatter og repræsenterer et skridt videre ind i det skræmmende mørke, som har omgivet hans fantasi, siden barndommens skygger krøb ud fra klædeskabet og lagde deres kolde fingre på drengens bankende forfatterhjerte.

Bogen udkommer 5. april

Læs mere på Forfatterskabet.dk eller på forlaget H. Harksen Productions hjemmeside

1 2 39 40 41 42 43 44 45 46 47 56 57