I_maanens_skaerBeskrivelse:

Hvem er det største monster? Monsteret selv, eller ham, der slipper det fri?

William Bakers har altid set sig selv som en ganske almindelig mand, der lever et ganske almindeligt liv. Han er lokalområdets eventfotograf, og selvom det ikke er de mest indbringende opgaver, han får, klarer han og kæresten sig fint.

Lige indtil han pludselig vågner op ude i den nærliggende skov uden den mindste erindring om, hvordan han er havnet der.

Mystiske, natlige blackouts har så vidt han er orienteret aldrig været kendt i familien før, og da hændelsen gentager sig, ser han kun én mulighed: indlæggelse på Vor Frelsers Håbs Hospital …

Læs mere på Forlaget Mellemgaards hjemmeside

ISBN-13: 9788793076761
Sideantal: 62
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30-10-2013

ForsiderDansk Horror Selskab er nu klar til for tredje gang at uddele prisen for Årets Danske Horrorudgivelse. I den anledning har vi ligesom sidste år brug for jeres hjælp til at nominere dette års Horrorudgivelse som ligesom sidste år uddeles ved Krimimessen i Horsens.

Retningslinjer for udvælgelsen af værkerne er følgende:

• Værket skal være udgivet første gang i 2013
• Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
• Sproget skal være fængende og fascinerende
• Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser
• Værket skal være en selvstændig udgivelse

Som det fremgår af det ovenstående er der ikke krav om, at værket er udgivet under
genrebetegnelsen ‘horror’, blot er der krav om, at værket indeholder elementer af horror, genretræk eller virkemidler.

Med termen ‘selvstændig udgivelse’ menes, at man ikke må bryde en udgivelse op i flere dele (fx nominere en enkelt novelle i en novellesamling/-antologi eller et kapitel i en bog), men at de nominerede værker skal være fuldstændige – man må altså gerne nominere hele antologi/samlinger, romaner, enkeltudgivne noveller (fx e-bogs-noveller), sms-udgivelser, udgivne film- eller teatermanuskripter etc. Ligeledes må et bind af en serie nomineres som selvstændig udgivelse. Ved en series afslutning kan nomineringsudvalget vælge at nominere hele serien som et samlet værk.

Hvert forlag må nominere højst to værker til prisen. Værkerne må både være udgivet af forlaget selv eller af andre forlag/selvudgivende forfattere.

Fra Dansk Horror Selskabs side håber vi naturligvis på velvilje fra jeres side og ser frem til jeres nomineringer, der skal være os i hænde inden 15. december 2013. Nomineringerne skal sendes til koordinatoren for prisuddelingen, formand Jacob Hedegaard Pedersen, på adressen
info[@]jacobhedegaardpedersen.dk

Gotisk_krimiH. Harksen Productions løfter sløret for et helt nyt koncept på forlaget: den gotiske krimi. I romanform.

Manden bag forlaget, Henrik S. Harksen, fortæller, at det igennem årene har slået ham, hvor meget the weird tale (og dermed også horror) har til fælles med krimigenren. Der er i begge tilfælde ofte tale om et mysterium – ganske tit med blodige og ubehagelige scener – som man i løbet af historien søger finde en forklaring på. Hvad og hvordan der opklares kan så variere en del, og det er i dette krydsfelt, den gotiske krimi kommer i spil.

Forlaget er stolt af allerede nu at kunne afsløre navnene på de første, som er med på projektet samt arbejdstitlerne:

Patrick Leis: Blodspor
A. Silvestri: Al kødets gang
Ruben Strid: Mørkets kunst
Lars Ahn Pedersen: Rød høst
Niels Ole Busk Nielsen: Lidenskabens pris
Lars Kramhøft & Henrik Sandbeck Harksen: Den skjulte by

De første romaner udgives i løbet af første halvår 2014.

Læs mere på H. Harksens blog

Mørk-EroticaI foråret inviterede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til Mørk Erotica. Kandor modtog 36 noveller til antologien, og redaktør Nikolaj Højberg har udvalgt følgende 13 bidrag til at indgå i den:

Store bryster af Alice Pedersen
Knogler af Anika Eibe
Parringsdans af Carina Evytt
Driften af Flemming Rasch
Hjemkomsten af Jesper Rugård Jensen
Sort undfangelse af Jonas Wilmann
La petite mort af Lars Ahn Pedersen
I røg og dis af Louise Frellsen
Liliths døtre af Lune Petersen
Dronning af Maria Louise Andersen
Aftenens vinder af Pernille Eybye
In spe af Teddy Vork
I nationens tjeneste af Thomas Vernon Nielsen

Antologien forventes udgivet i foråret 2014.

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

hvisken-fra-dybetBeskrivelse:
De onde drømme blev stadig værre, og seks år efter hans far forsvandt i havet, beslutter John at vende tilbage til sin fødeby for at lede efter svar.

Det lille fiskersamfund rummer grusomme hemmeligheder, og hver nat, når havgusen driover ind over byen, låser folk deres døre og vinduer.

Læs mere på Forlaget Cadeaus hjemmeside

ISBN-13: 9788792813794
Forlag: Cadeau
Sider: 202
Udgivet: 15-10-2013

1 2 42 43 44 45 46 47 48 49 50 56 57