Mørkets gerningerTik-tak … Hver time fortæller vi dig en historie fyldt med gys og uhygge, og på det 13. timeslag slipper vi monsterets stemme fri.

’Mørkets gerninger’ er 13 udvalgte noveller med alt fra usynlige venner og varulve til spøgelser, forbandelser, hjemsøgte huse og monstre i skabe, spejle og senge – men også de monstre, der lever i os selv.

Indhold:
Invasiv – Anna Lindbjerg
Den mørke Mare – Marie Louise Pedersen
Pigen, der ikke spiste Kimchi – Lars Ahn
Den Vildfarne – Michael Kousgaard
Mor – Charlotte Zubir
Grå – Ane Gudrun
Bare en Kat – Helle Lenschow
De Efterladte – Ann-Christina Hansen
Den anden Side – Helle Jakobsen
Rising Sun – Freddy E. Silva
Uønsket – Helle Perrier
Maren – Sørine Amanda Nielsen
Øjne i Mørket – Sara K. A. Meier
Fra 13 år.

Læs mere på Forlaget Petunias hjemmeside

Udgivelsesdato: 16-11-2019
ISBN13: 9788793767614
Forlag: Forlaget Petunia
Sidetal: 473 sider

Faldende masker af Dennis JürgensenDen psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende.

Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden?

Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.

Læs mere på Forlaget Tellerups hjemmeside

Udgivelsesdato: 14. november 2019
Genre: krimi, thriller, spænding
EAN: 9788758860008
Antal sider: 560
Lix: 28

En lykkelig slutning af Maren UthaugNicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

“En lykkelig slutning” er en roman om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Læs mere på Forlaget Lindhardt & Ringhofs hjemmeside

Udgivelsesdato: 01. nov. 2019
Sideantal: 368

Dansk Standard af Kim LeineManden E lever en ensom og anonym tilværelse dedikeret til virksomheden Dansk Standard, som standardiserer størrelsen på alt fra indkøbskurve til fatninger på elpærer. Arbejdet holder kaos under kontrol, som hans søster, Mette, siger. Hun er læge, plages af et formørket sind og prøver jævnligt at tage livet af sig. Da hun bliver indlagt med alvorligt blodtab efter at have foretaget en abort på sig selv, begynder E’s ordnede tilværelse at blive gennembrudt af en anden skræmmende og voldelig virkelighed, og snart ved han ikke længere, hvem han selv er.

Dansk Standard er en horrorroman om et søskendepar, der bliver hjemsøgt af fortiden – en mørk og mareridtsagtig fortælling om gengangere og ondskabens realitet.

Læs mere på Forlaget Gyldendals hjemmeside

ISBN: 9788702280791
Udgivelsesdato: 25-10-2019
Sideantal: 278
Omslagsgrafiker: Simon Lilholt

Dengang dinosaurerne var små - fortællinger af Kaspar Colling NielsenMed ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.

Læs mere på Forlaget Gyldendals hjemmeside

ISBN: 9788702296082
Udgivelsesdato: 16-10-2019
Sideantal: 244
Omslagsgrafiker: Andreas Kjærgaard

1 2 3 4 5 6 7 8 9 56 57