Blog
Hjemmesider:
hplmythos.dk
hplmythos.com
lovecraft.dk (seriøst behov for opdatering)
Horrorudgivelser:
2011 – “Tusind generationer før min fødsel” i Dystre Danmark 2 (H. Harksen Productions)
2011 – “Just An Accountant” i The Lovecraft eZine No. 9 [som link: http://lovecraftzine.com/issues/ just-an-accountant-by-henrik-sandbeck-harksen/ ]
2009 – “Le Petit Mort” i Dystre Danmark (H. Harksen Productions)
2008 – “The Bibliophile” i Eldritch Horrors: Dark Tales, hplmythos.com Vol. 1 (H. Harksen Productions)
2007 – “Fra skyggerne” i Fra skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller, hplmythos.dk Bind 1 (H. Harksen Productions)
Jeg blev født en kold januar dag i 1971. Jeg har lige siden undersøgt tilværelsens rammer.
Som forfatter har jeg ikke den store udgivelsesportefolio (endnu – it’s coming!), men som forlægger har jeg efterhånden udgivet en pæn del bøger (senest Dystre Danmark 2, Thomas Strømsholts De underjordiske, Paul StJohn Mackintoshs digtsamling The Musical Box of Wonders og Ran Cartwrights herligt groteske pulp horror Darktowne).
Min største inspirationskilde er uden tvivl H. P. Lovecraft (1890-1937), som jeg anser for at være horror-genrens største forfatter. Der er dog også andre – her kan bl.a. nævnes Stephen King, Thomas Ligotti og W. H. Pugmire. John Fante, Philip K. Dick, Carlos Ruis Zafón, Steven Hall og Gene Wolfe er eksempler på andre, ikke-horror forfattere, som jeg er meget inspireret af. Men jeg kan blive inspireret af alt. En væsentlig inspirationskilde har på et tidspunkt været en norsk telefonbog.
Selvom nogle af mine noveller har et vist pulp fundament (“Just An Accountant” og “Fra skyggerne” er eksempler på dette), så er det en mere filosofisk vinkel på tingene, som ligger mit hjerte nærmest, både som forfatter og læser. Måske ikke så mærkeligt, når nu man tænker på, at jeg er uddannet indenfor filosofi. Det er dét som interesserer mig ved forfattere som H. P. Lovecraft (hans kosmiske indifferentisme) og Thomas Ligotti (hans nihilisme). Forhåbentlig giver det sig også udtryk i flere af mine fortællinger – uden dog at ødelægge selve spændingen i historien. For det er trods alt historier og ikke faglige artikler, der er tale om!
Jeg er blandt dem som mener, at de bedste horrorfortællinger er dem, der på en eller anden måde fremlægger (eller undersøger) et verdenssyn. Et meget, meget dystert et, selvfølgelig.
Til den nysgerrige: Ja, jeg arbejder også på en roman eller to. Men sig det ikke til nogen.
I mellemtiden håber jeg, at læsere finder fornøjelse i mine noveller, både dem på dansk og dem på engelsk. Dem kommer der skam flere af i fremtiden.
(Artiklen er oprindelig bragt på DanskeHorrorFans.dk)