Tabu af Steen LangstrupStormen kommer denne vej.
Jeg har altid gerne villet prøve at holde jul langt væk fra Danmarks gråvejr. Nogle gange skal man også unde sin mor et par glæder, ikke?
To familier var blevet myrdet i ugerne op til jul hjemme i Danmark.
Han stod der bare og så på mig. Eller på huset. Jeg ved det ikke.
Det er en privat ø. Der skal ikke rende fremmede rundt her. Jeg vil ikke acceptere det.
Hvad gør du ved mig?
Jeg kunne være din mor.
Det taler vi ikke om. Det taler vi heller ikke om.
Det er, som om I ikke har andet end jeres hemmeligheder.
Man bliver ikke myrdet i paradis.

Et velhavende midaldrende ægtepar, Klavs og Jeanette, har inviteret familien til jul på deres private ø i Caribien. Men et stormvarsel truer julehyggen, og mens stormen kommer nærmere, forstår de, at de ikke er alene på øen.

Læs mere på Forlaget 2 Feet Entertainments hjemmeside

Forlag: 2 Feet Entertainment
Format: Paperback
Sprog: Dansk
Sideantal: 278
Dato for udgivelse: 23-8-2019
Udgivelse: 1. udgave, 2019.
ISBN-13: 9788779941649

Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenPå jagt efter det perfekte juletræ møder tre brødre en enhjørning, som de slår ihjel. Det snoede horn i panden på det sagnomspundne dyr burde være den perfekte julegave, men deres voldelige far er bestemt ikke enig.

Spillet er som sådan simpelt. Der er otte spillere på hvert hold. Kun piger må spille spillet. Kraniet skal ned i modstanderens målfelt. Man må takle, skubbe, sparke, spænde ben, men ikke slå.

Bodil skærer sit hjerte ud og giver det til Jakob for at vise ham sin kærlighed, men hverken Jakob eller Bodils far ved helt, hvordan de skal reagere.

Det er bare tre af de i alt syv sære, barske, sjove og blodige historier, som du kan læse i INGENTING PASSER.

Forlaget Calibat

Forlag: Calibat
ISBN-13: 9788793728264
Udgave: 1. (20-08-2019)
Indbinding: Hardback
Omslagsgrafiker: Manfred Christiansen
Omslagsillustrator: Simon Bukhave

Pax Immortalis - Opgøret af Patrick LeisBagsidetekst

“Grågrønne hænder rev fat om våben og uniformer, en ung konstabel blev bidt i ansigtet og hans sidemand nåede aldrig væk før kadaverne var over ham. Stillingen gik i opløsning, soldaterne flygtede over hals og hoved gennem hallen og den sidste af dem fik næsten lukket yderdøren…”
Efter af Svøben havde lagt det meste af verden i grus, forskansede de overlevende sig i små, isolerede enklaver. Men noget tyder på, at der faktisk eksisterer hemmelige megabyer bag ødemarken… Og at en hær af teknokrater bruger zombierne til uhyrlige eksperimenter.

Udgivet 1. august 2019
Paperback og e-bog
594 sider

Læs mere på forlaget Valetas hjemmeside

Mareridt af Linea Bjerrum NielsenVELKOMMEN TIL MARERIDT – et mareridt, hvor det er dig, der er hovedpersonen.

Incubo – mareridtenes herre – har opfundet et sindssygt spil for sin egen fornøjelses skyld. Et spil om liv og død. Et spil, hvor du og din familie er fanget i hans grufulde verden. Et spil, hvor du konstant må tage dig i agt for Maren, som jagter dig.

Har du det, der skal til, for at besejre mareridtenes herre, redde din familie og slippe levende ud af dit livs værste mareridt?

Dine valg kan få katastrofale konsekvenser eller redde dig ud af rædselsfulde mareridtsscenarier.

Tør du?

Læs mere på Forlaget Dreamlitts hjemmeside

Udgivelsesdato: 24. maj 2019
Sideantal: 432

Menneskekød: grotesker 1910-1920Forlaget skriver:

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.

Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.

Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.

Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.

De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.

Læs mere på forlaget Sidste Århundredes hjemmeside

Udgivelsesdato: 24. maj 2019
198 sider, hæftet.
Redigeret af Andreas Bylov Jensen & Anders Jørgen Mogensen
Med forord af Andreas Bylov Jensen

Indhold:
Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”
Laurids Skands: ”Golgata-Studien”
Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”
Karin Michaëlis: ”Erasta”
Laurids Skands: ”Menneskekød”
Gustav Bauditz: ”Morfinguden”
Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”
Johan Plesner: ”Nocturne”
Carl Gandrup: ”Ene med Satan”
Ingeborg Johansen: ”Tanker”

 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 56 57