Kategorier
Bøger

Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg

Se_hvad_jeg_sigerProduktbeskrivelse:

”I det samme åbnede hun munden. Ud mellem fortænderne stirrede et øje. Himmelblåt. Omkranset af blodigt væv. Han snublede baglæns. Hendes mundvige trak op i et smil. Hun bed. Øjet poppede. Væske sprøjtede ud af hendes mund. Et klæbrigt stænk ramte hans ansigt og drev ned over hans næse og hage.”

Weekendavisen har tidligere skrevet om Nikolaj Højbergs noveller: Horror af den slags der skaber ægte ubehag. Vi garanterer at det også er tilfældet med denne novellesamling.

Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Læs mere på Saxo.com

Sideantal: 231
ISBN-13: 9788791589225
Udgivet: 08-06-2013

Kategorier
Bøger

Dæmoner af Carina Evytt

Dæmoner_Carina_EvyttDÆMON, substantiv, fælleskøn.
1. ond ånd som tænkes at besætte mennesker; personifikation af ondskaben.
1.a OVERFØRT (én af) tilværelsens mørke, ubevidste kræfter, drifterne.
(Den Danske Ordbog)

Vi har alle vores dæmoner, men nogle er mere virkelige end andre. Nogle sindslidende lever i en tusmørkezone, hvor virkeligheden flettes så tæt sammen med hallucinationer at dæmoner har både vilje og krop.  Men er der tale om en sindslidelse, eller oplever disse mennesker bare en del af virkeligheden, som ellers er skjult for andre mennesker?

Carina Evytt stammer fra Hillerød, og hendes tidligere romaner udspiller sig også her, men i 2004 rykkede hun teltpælene op og flyttede med mand og børn til Sydvestsjælland. Nu er hendes romanpersoner også klar til at tage springet. Dæmoner tager således sin begyndelse med en af hovedpersonernes flytning fra Hillerød til et tilsyneladende fredfyldt landsbymiljø.

„I Dæmoner skriver Evytt som om hun selv var besat af en ond ånd. Det er helvedes godt. Måske årets bedste horrorroman.“
Teddy Vork, forfatter

Læs mere på Tellerup.dk

Udkom: 3. juni 2013
ISBN-13: 978-87-588-1229-8
Sideantal: 392

Kategorier
Bøger

Pix: nygotiske skæbner / red. Henrik S. Harksen

PIXEt litterært eksperiment.

12 danske forfattere modtog hver deres PIX taget med en mobiltelefon. De enkelte PIX skulle være inspirationskilde til en gotisk fortælling som foregik i vor tid.

En mand jages i metroen, mystiske telefonopkald, et tv flimrer, en fotograf dykker ned i byens mørke, en kvinde vil gøre alt for at få et barn og mennesket går i opløsning.

12 nygotiske skæbnefortællinger.

12 historier om livet i dag.

Inkl. CD med musik af Ras Bolding.

PIX_2Læs mere på Forlaget H. Harksen Productions

Kategorier
Bøger

Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø

Beskrivelse:
Dennis_Megan_og_Dirty_HarryPå Runenborg kostskolegymnasium bor den sympatiske Dennis, den smukke Megan og den psykisk ustabile Steinar. På en mørk aften i oktober bliver netop Steinar vidne til et mord på en tilfældig 1. g´er. Men er det virkelig så tilfældigt? Og kunne det tænkes, at morderen ligefrem var lærer? En elev måske? Eller blot en udefrakommende psykopat? For Steinar, der lider af en social fobi, bliver oktobermordet starten på en lang psykisk krise, der truer med at sende ham direkte til helvede. Et sted, han måske allerede – glimtvis – befinder sig. Men med mord følger mistænksomhed. Er det fx okay at være gymnasielærer og køre rundt med verdens kraftigste pistol i inderlommen? Og hvad med eleven, der har et billede af Adolf Hitler hængende over sin seng? Eller måske skal man bare lede helt andre steder? På Runenborg kostskolegymnasium er det bedst at blive inde om aftenen. Dette råd overhørte Steinar den aften, hvor han i skolens auditorium stødte på endnu et lig. Denne gang var det rengøringsdamen, det var gået ud over. Og da han fandt hende, var hun stadig varm …

Læs mere på Saxo.com

ISBN-13: 9788799586516
Indbinding: ePub
Udgivet: 06-04-2013

Kategorier
Bøger

Deadboy af Tom Kristensen

Beskrivelse:
Deadboy_Tom_KristensenEn dag vågner en dreng op uden kød på kroppen. Han kan intet huske. Sammen med en talende kat forsøger han at finde ud af hvad der mon er sket. Deadboy er Tom Kristensens debut. Første udgivelse i Forlæns nye Budget-linje – nye danske graphic novels i billigbogsformat.

Læs mere på Forlaget Forlæns

Læs mere på Tom Kristensens blog

Sideantal: 107
ISBN-13: 9788791611353
Indbinding: Paperback
Udgivet: 25-03-2013