Kategorier
Bøger

Okkult mekanik af Brahe/Hansen

Okkult mekanik af Brahe/HansenFra forlagets hjemmeside:

Brahe/Hansn har rumsteret i nogle år med ”Djyon Dære”, ”Sydstjernen” og ”Atomvinterbørn”, og er nu klar med deres magnus opus, det imponerende 184 siders alt-favnende ”Okkult mekanik” – en mastodontisk, magisk og filosofisk fortælling om en mand, der vil fremmane en ny verdensorden.

Magnus Finkel er arbejdsløs, men også okkultist.
Han har anskaffet sig blues-legenden Robert Johnsons støvler og er gået i gang med at genoplive selveste Adolf Hitler.
Er det hele en syg forestilling fra en neurotisk person, der står uden for arbejdsmarkedet, eller er der mere mellem himmel og jord, tanke og handling, virkelighed og fantasi?
Og hvad siger Socialforvaltningen til det hele?

Disse og mange andre overraskende scenarier ruller Brahe og Hansn ud i et værk, der vokser vildt og skyder i alle retninger for til sidst at folde sig ud som et stort, frådende filosofisk tegneseriemonster!

Besøg forlaget Fahrenheits hjemmeside eller læs mere på Emil Brahes hjemmeside

Om bogen:

Emil Brahe og Andreas Hansn:
184 sider
ISBN 978-87-7176-068-2
Udsendt april 2017

Kategorier
Bøger

Anima af Tatiana Goldberg

AnimaAnima er en psykologisk horrorfortælling om en ung mands kamp mod en uhyggelig biologisk infektion i en verden bestående af forfaldne miljøer og skræmmende monstre – en infektion han SKAL udrydde for enhver pris, selv om verdenen forfalder omkring ham. Men kan man stole på alt, hvad man ser?

Anima er skrevet og tegnet af psykolog Tatiana Goldberg.

(Omtale fra Forlaget Tellerups hjemmeside)

Kategorier
Nyheder

Årets Danske Horrorudgivelse 2013 går til ’Made Flesh’ af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Lars Kramhøft og Tom Kristensen med prisen lille

For 3. år i træk uddeles Årets Danske Horrorudgivelse, denne gang til en graphic novel, hvor horror er det gennemgående tema. Det sker på Krimimessen i Horsens lørdag den 5. april kl. 13.

Juryen bag prisen er klar i sin begrundelse for tildelingen:

”Vi finder, at ’Made Flesh’ er en særdeles vellykket udgivelse, der er drevet af det visuelle såvel som historien. Der er tale om et helstøbt værk, hvor ikke mindst billedsidens farver og fortællingen supplerer og forstærker hinanden, og skaber et skræmmende værk værdig til årets Horrorpris.”

Steffen Larsen og Christian Reslow taler med TK og LK om Made Flesh lilleHistorien ’Made Flesh’ er på engelsk og handler om den unge arkitekt Michael, der rejser tilbage til barndommens hjemsøgte hus, fordi han føler, han må afdække nogle af de hemmeligheder, der siden barndommen har plaget ham. Sammen med sin kæreste begiver parret sig tilbage i tiden og snart er de i kamp med en stærk kraft fra den anden side af døden. En kraft der er fuldt besluttet på ikke at lade Michael slippe væk igen…

’Made Flesh’ blev udgivet i september 2013 på forlaget Headstone Publishing og er netop udkommet på dansk på forlaget Valeta under titlen “Fordærvet”.

Juryen bag årets horrorudgivelse:
Steffen Larsen, Politiken, Søren Balslev, Weekendavisen, Thomas Winter,
redaktør af Himmelskibet og fra foreningen Fantastik, Jan M. Johansen, bibliotekar i
Ringsted og horror-ekspert og Cecilie Bepler, filosof og kunstkritiker.

Kategorier
Bøger

Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Made_FleshBeskrivelse:
A Young architect named Michael must travel back to the hauted mansion of his childhood to uncover the secrets of a past that still haunts him. Together with his girlfriend Michael embarks on a lourney down memory lane that soon turns into a very real, and very dangerous struggle against a force from beyond the grave determined not to let Michael escape again…

RELEASED: September 07, 2013
Udgivet af: Headstone Publishing.
Tegnet af: Kristensen, Tom

Kategorier
Bøger

Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen

EinherjarEn mørk poetisk tegneserie der fortæller en alternativ version af mytologien om vikingetidens faldne krigere.

Serien er fortalt i oldnordisk klingende rim og præsenterer en adrenalinpumpende fortolkning af titlens faldne nordiske krigeres rejse til Valhal og Odins blodige favn. Det er dødsmetal destilleret i tegneserieform, som på berusende vis kaster den nordiske kulturarv i populærkulturel grams. En eksemplarisk nutidig tegneserie.” (Matthias Wivel, Information)

Format 22 x 31 cm, limryg.
Udgivet i 300 nummererede eksemplarer.
Isbn 13: 9788791611391
Udgivelsesdato: 2-6-2013
Forlag: Forlæns