Kategorier
Bøger

Al kødets gang af A. Silvestri

AlKoedetsGang“Synes du, at vi skal sammen ned i kælderen, Søren?”

Hvad skete der med Mathias?

Søren flytter ind i barndomshjemmet på Bringe Allé for at passe sin syge, demente mor. Et hjem, som huser skygger og fortrængte minder. Et sted, der hjemsøges af ekkoet fra fortidens fester og fortidens synder. Et hus, hvor der vokser vedbend på facaden og græsset gror vildt. Et hjem med et gyngestativ i baghaven og en dyb, mørk kælder. En bygning, hvor familie betyder alt. Søren har ikke lyst til at være der, men han lokkes af den store arv.

En dag banker Onkel Holger på døren.

“Hvor meget husker du?” spørger han.

AL KØDETS GANG er en gotisk krimi. En uhyggelig historie om at ingen undslipper fortiden. En moderne horrorfortælling såvel som et realistisk drama.

Læs mere på H. Harksen Productions

Læs mere på A. Silvestris hjemmeside

Kategorier
Bøger

Ambrosia/Live af A. Silvestri

Ambrosia_LiveBagsidetekst
Det er en langt varmere sommer end normalt. Rundt omkring i landet sveder folk. Ikke mindst sjakket ved Yding Skovhøj, historikerne på Nationalmuseet og forskerne på den nedlagte flyvestation et sted i Nordsjælland. De har dog en helt anden grund til at svede end varmen alene. For det er sjældent at man skal forsøge at løse en gåde om en 45 meter høj, gravid kvinde, der indtil for et par dage siden lå skjult under 30 kubikmeter jord.

Om et døgn går verden under. Der er ingen steder at løbe hen. Der er intet at sige eller gøre. Verden har talt ned til denne dag i månedsvis. På Rigshospitalets øverste etage er samlet fem mennesker. En instruktør, en tekniker, en læge, en sygeplejerske og en narkoman. Et sjette menneske kommer snart. Og når det kommer, er det hele slut.
Alt kommer i to.
Lys og mørke. Godt og ondt. Kærlighed og had. Fødsel og død.

Denne dobbeltroman indeholder to fortællinger, der udforsker hvad der egentlig betyder noget, når urets visere ikke bliver ved med at dreje.
To brede eventyr, der rækker ud efter hinanden for at se om de er spejlinger eller tvillinger.
To kringlede fabler om afslutning, begyndelse og fersk dødvande.
To krævende ideer om undergangens væsen.
To knortede tanker om menneskets natur.
To smukke historier.

To. Alt kommer i to.
Men nogle gange er det blot to sider af samme mønt.

Udgivelsesdato: 1. maj 2014
Sider: 217
ISBN-13:9788771570106
Forlag: Valeta

Læs mere på Valetas hjemmeside eller på A. Silvestris blog

Kategorier
Bøger

Forvandlinger : en fantasyantologi / red. Flemming R. P. Rasch, Lykke Hashøj

ForvandlingerFantasy-noveller skrevet af danske forfattere, som behandler temaet forvandlinger fra forskellige vinkler. De 13 noveller er alle velskrevne og har et dystert plot, og en underliggende  uhyggelig stemning, og fantasy-læsere fra ca. 14 år og opefter vil være godt og ganske gysende underholdt.

Indhold:
Lars Ahn Pedersen: Fortsættelse til et eventyr.
Jesper Rugård: Nattens åbne døre.
A. Silvestri: Et studie i lyst.
Henrik Larsen: En nat i katakomberne.
Bjarke Schjødt Larsen: Rakshasa.
Richard Ipsen: Bjergløven.
Klaus Æ. Mogensen: Kløer.
Rasmus Wichmann: Isfyrsten.
Sarah Fürst: Lille kat.
Gudrun Østergaard: Refugiet.
Thomas Strømsholt: Peregrination gjennem Kjøbenhavn.
Flemming R. P. Rasch: Fantastikken.
Lars Konzack: Ellevild

BOG: Frederiksberg, Langdyssen, 2013. – 263 sider
ISBN: 978-87-991957-5-6
Udgivelsesdato: 1/6 2013

Kategorier
Forfatterportrætter

A. Silvestri

A_Silvestri

Udvalgte horrorudgivelser:

Kærlighedsfrugt (2015) – Nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse
Universets mørke – Itu (2015)
Al kødets gang (2015
Varulv – Udyr (2014)
PIX – Hamskifte (2013)
Vampyr – Som vinden blæser (2013)
Optisk bedrag (2012)
Grufulde mørke – I et vindue (2012)
Det sker igen – Morituri te salutant (2011)
Pandaemonium (2011)
Lyden af vanvid – World Wide Web (2010)
Køtere dør om vinteren (2010)
Dystre Danmark – Der er engle nok til alle (2009)

Kærlighedsfrugt1Hjemmeside: Forfatter på trekvart tid

Født midt om sommeren i 1977, men på Lolland lurer det frygtelige altid lige om hjørnet.

Jeg skriver i næsten alle genrer, men horror har altid ligget mit hjerte nært. Det modbydelige mennesker gør ved hinanden er fascinerende, men jeg er en sucker efter de klassiske uhyrer. Vampyrer, varulve, zombier og mumier. Efterhånden har jeg nået at skrive om dem alle.

Gennem de sidste par år har jeg udgivet tre bøger, været med i et hav af antologier og ser ikke ud som om jeg har tænkt mig at sætte tempoet ned.

Inden for horrorgenren beskæftiger jeg mig mest med splatter og monstre. Jeg tænker, at den psykologiske horror bliver dækket i mine realistiske skildringer. Men hvor går skellet egentlig mellem horror og realisme? Kan beskrivelsen af en forstadsfrues forfald ikke være lige så horribelt som det værste monster fra helvedes dybder? Jeg svarer selv ja til sidste spørgsmål. Meget definitivt.

(Artiklen er oprindelig bragt på DanskeHorrorFans.dk)

Interview i den Røde Sofa

Anmeldelser:

Kærlighedsfrugt – Gyseren.dk
Al kødets gang – Himmelskibet.dk
Al kødets gang – Gyseren.dk
Universets mørke – Gyseren.dk
Undergang – Himmelskibet.dk
Varulv – Himmelskibet.dk
Varulv – Bogblogger.dk
Grufulde mørke – Himmelskibet.dk
Grufulde mørke – Gyseren.dk
Pandaemonium – Apokalyptisk
Pandaemonium – Litteratursiden.dk
Pandaemonium – Himmelskibet.dk
Det sker igen – Gyseren.dk
Dystre Danmark 2 – Himmelskibet.dk
Dystre Danmark 2 – Gyseren.dk
Lyden af vanvid – Himmelskibet.dk

Kategorier
Bøger

Pix: nygotiske skæbner / red. Henrik S. Harksen

PIXEt litterært eksperiment.

12 danske forfattere modtog hver deres PIX taget med en mobiltelefon. De enkelte PIX skulle være inspirationskilde til en gotisk fortælling som foregik i vor tid.

En mand jages i metroen, mystiske telefonopkald, et tv flimrer, en fotograf dykker ned i byens mørke, en kvinde vil gøre alt for at få et barn og mennesket går i opløsning.

12 nygotiske skæbnefortællinger.

12 historier om livet i dag.

Inkl. CD med musik af Ras Bolding.

PIX_2Læs mere på Forlaget H. Harksen Productions