4. februar 2013, Author: Jette Holst, 2 kommentarer

Fem bøger kæmper om titlen som Årets Danske Horrorudgivelse

Kategorier: Pressemeddelelser

Efter en spændende proces hvor først forlagene har nomineret titler til en longlist, og horror entusiaster efterfølgende har nomineret deres yndlingsudgivelser ud fra longlisten, er shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse klar.

I år spænder de nominerede værker lige fra altædende ”oliepøle” over opera til moderne gotik. Her er eksperimenterende noveller, monsterhorror og spændende dyk ind i menneskesjælen, og forfatterne hører til såvel blandt veteranerne indenfor den danske horrorscene som blandt genrens upcoming stars.

De fem nominerede er:

”Sort vand” af Patrick Leis som i Weekendavisen blev kaldt for ”…en roman, der suger læseren ned og er meget svær at lægge fra sig, før sidste side er vendt.”

”Kimæren” af Christian Reslow, der er en velskrevet, gruopvækkende action/thriller/splatter/horror fortælling, som skaber de mest brutale billeder i læserens bevidsthed.

”Glasborgen” af Anne-Marie Vedsø Olesen, der i Politiken kaldes for ”… en nærmest gotisk gyserroman med vandet som bærende uhyggeelement. Moderne og sært gammeldags på samme tid.”

”Ex” af Teddy Vork, som Planet Pulp beskriver som ”…en velfungerende psykologisk gyser, hvor der er kælet for personerne, miljøet og detaljerne.”

”Frygt-filerne” af Jonas Wilmann, der beskrives som ”et must-read fra Wilmanns blodige hånd, med indbygget garanti for mareridt” af Bogblogger.dk

I juryen glæder vi os til at diskutere de spændende titler, og ser frem til at uddele prisen for Årets Danske Horrorudgivelse på Krimimessen i Horsens lørdag d. 16. marts.

Mange hilsner

Jette S. F. Holst
Jurymedlem

2 kommentarer til Fem bøger kæmper om titlen som Årets Danske Horrorudgivelse

  1. Pingback: Shortlisten til Årets Horrorudgivelse offentliggjort.

  2. Pingback: Glasborgen i finalen til den litterære pris Årets Danske Horrorudgivelse | Anne-Marie Vedsø Olesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>