Horrorudgivelser:
2002 En rejse gennem natten
2006 En rejse gennem natten 2
2008 Bøddel (Novelle i Horror.dk)
2013 Julemandens død
Født en mørk og stormfuld aften i november 1976.
Voksede op i bl.a. Henne, Lydum, Snekkersten og et par steder i Ringsted.
Begyndte at skrive i 10. klasse.
Første roman var en fremragende dårlig gyser med titlen Nidhugs slaver.
Bogens første sætning: ”Det var den dag, den fremmede kom, at begyndelsen til enden i den lille landsby Hvenstrup startede.”
Brugte de næste 6-7 år på at skrive et hav af bøger, få et hav af afslag og på at læse til lærer.
Debuterede i 2000 med fantasy-trilogien Slaget i Caïssa.
Bogens sidste sætning: ”Når Gud og Djævelen spiller skak, hvem laver så reglerne?”
Blev forfatter på fuldtid nogle år senere og har foreløbig udgivet over 20 bøger i den fantastiske genre.
Har skrevet adskillige horror-noveller, men har indtil videre manglet modet til at prøve kræfter med en horror-roman.
Yndlingsmonster: Mennesket.
Har gået til karate, judo, jiu-jitsu, taekwondo, ninjutsu, men formåede aldrig at få mere end til det hvide bælte.
Har været i Australien, Afrika, Helvede, fremtiden, USA, overnattet hos Døden, haft superkræfter og overværet Julemandens død.
Er allergisk overfor katte, birkepollen og folk, der snorker.
Ville rigtig gerne tro på Gud, men går ikke ind for selvbedrag, og har en mor, der stadig venter på, at hendes søn skriver noget for hende.