6. april 2014, Author: Jette Holst, Skriv en kommentar

Jysk venskab giver årets Danske Horror Pris

Kategorier: Pressemeddelelser
Tags:: , ,

Made_FleshÅrets Danske Horrorudgivelse 2013 går til et nyt dansk makkerpar, der leger med ord og streger i grafiske noveller. Og det gør ikke noget, der er horror, gys og splat i deres udgivelser.

Af Anne Rosengård

Lars Kramhøft og Tom Kristensen er vindere af Dansk Horror Selskabs pris for årets udgivelse ’Made Flesh’, en historie der handler om et par, der kommer i kamp med en kraft fra den anden side af døden. Noget som de bestemt ikke skulle have gjort… Det er Lars Kramhøft, som har skrevet historien og Tom Kristensen, som tegner.

”Tom og jeg havde mødt hinanden igennem open workshop på The Animation Workshop i Viborg, fordi vi begge er interesserede i tegneserier,” fortæller Lars Kramhøft og fortsætter:

”Jeg havde på det tidpunkt nogle brudstykker til en større horror-historie, som jeg ikke vidste, om skulle være en roman eller en tegneserie. Det var en blanding af minder, drømme og frie associationer, jeg havde skrevet ned over en længere periode. Jeg begyndte så at strikke brudstykkerne sammen og bygge en historie ud af dem, som jeg sendte til Tom.”

’Made Flesh’ har form af et mysterium, hvor læseren ikke ved, hvad der ligger bag fra starten af. Historien er bygget op, så den er meget alment menneskelig. Der er inddraget nogle elementer som at se fortiden i øjnene, prøve at beskytte dem vi holder af og til sidst også simpel overlevelse.

Lars Kramhøft og Tom Kristensens takketale 3 lilleHorror må gerne være brutal og hård

Det er ikke en tilfældighed, at makkerparret leger med horroren som genrer for deres udgivelser, fortæller Tom Kristensen:

”Mine mål som tegner er at skabe en billedverden, som suger læseren ind i historien. Jeg er meget glad for at arbejde med stemninger, og det er muligvis derfor, at jeg arbejder med horroren. Den er, som nogen genrer, fantastisk til at suge beskueren ind, og give dem en oplevelse. Egentligt er det ikke kun horroren, som fascinerer mig, men hele historiefortællingen. At den så ofte indeholder fantastiske elementer, gør mig intet. Tværtimod.”

Diplom Lars Kramhøft1Lars Kramhøft siger, at han ønsker at skrue en historie godt sammen og få karaktererne til at fungere. Han vil simpelthen gerne være en god historiefortæller som sin makker Tom Kristensen. Og når det lige handler om horror-genren, siger han:

”Når jeg tænker over det, kan jeg da godt huske at i hvert fald jeg gerne ville chokere og provokere folk lidt, især med en bestemt scene i ’Made Flesh’. Jeg var også mere vred den gang, og jeg troede ikke, vi ville få et forlag alligevel nogensinde, så det føltes ikke som om, der var nogen grund til at ligge fingrene i mellem. Og det står jeg egentlig ved. Det må sgu gerne være hårdt og brutalt og chokere lidt. Folk går sgu og sover.”

Mændene bag ’Made Flesh’ pønser da også på flere horror-udgivelser.

Diplom Tom Kristensen1Fakta om Lars Kramhøft og Tom Kristensen:

Lars er 29 år, født i Thisted og uddannet grafisk designer og animator. Bor i København.
Tom er 31 år, født i Viborg og uddannet designer med speciale i illustration. Han bor også i København.

Udgivelser:

Lars Kramhøft:
Tegneserie til Dokument, en antologi for Aben Maler, nomineret til årets danske tegneserier 2013.
Noveller til Thomas Winthers Lovecraft fanzine “Nyarlanthotep” og Henrik Harksens ’Grufulde Mørke’.
En historie til The Lovecraft Ezine og historie til Kandor’s ’Ny Dansk Fantasy’ 2014 udgaven.
’Made Flesh’, udgivet på Headstone 2013.

Tom Kristensen:
Pantomime tegneserie til Thomas Winthers Lovecraft fanzine “Nyarlanthotep”.
Debut tegneserie Deadboy, udkom på forlaget Forlæns 2013.
’Made Flesh’, udgivet på Headstone 2013.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *