Igen i år får dansk horror en scene, når Krimimessen i Horsens løber af stablen weekenden d. 12. og 13. marts i det gamle Statsfængsel på Fussingsvej.
På scenen i Forsamlingshuset kan du om lørdagen opleve følgende:
kl. 12.30
Michael Kamp fortæller om horror, mørke skove og den svære slutning, og hvordan man skaber et godt gys hos sin læser, når man kun har ordet at arebjde med
kl. 13.15
Uddeling af Årets Danske Horrorudgivelse (Snedkeriet)
kl. 14.00
Mathias Clasen, Christian Mogensen og Michael Kamp fortæller om horror i de nye medier, herunder om horrorspillenes psykologiske grundlag og de nye haunted house attraktioner
kl. 16.00
Steffen Larsen interviewer vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse
kl. 16.20
Horror, Folkemusik og Synthrock – Teddy Vork læser op understøttet af Claus Gahrns lydkulisse
Derudover kan du høre islandske Steinar Bragi fortælle om sin nyeste roman “Højlandet” i Trykkeriet kl. 15.10. Amdi Silvestri optråder på Blå Scene og både Michael Kamp og John Kenn Mortensen er at finde i 2. Øst på børnescenen.
Og så er der naturligvis et hav af krimi- og spændingsforfattere begge dage. Se hele programmet her