10. marts 2016, Author: Jette Holst, Skriv en kommentar

Noveller til antologien “Frygt” efterlyses

Kategorier: Bøger
Tags::

Er du kaldet til at skræmme folk?
Kan du skrive, så læseren ikke tør bladre om på næste side?
Og kan du gøre det inden for rammerne af en novelle?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, kan du måske blive en af bidragyderne til antologien Frygt, som udkommer efteråret 2016.

Formålet med Frygt er især at udforske de litterære mekanismer, der projicerer personernes følelser over på læseren. Vi har formentlig alle oplevet, at nakkehårene rejser sig, eller at kulden breder sig i kroppen under læsningen af en spændende eller uhyggelig bog. Hvis man som forfatter tilmed kan få læseren, der sidder alene i mørket om aftenen, til at rejse sig for at tænde lyset, har man fat i noget af det, Frygt gerne vil præsentere (eller rettere sagt udsætte) læseren for.

Da Frygt er en horror-antologi er det i høj grad meningen, at hovedpersonen (og dermed læseren) skal mærke frygten. Hvordan du som forfatter vil opnå dette er udelukkende op til din kreativitet. Det er tilladt at inddrage overnaturlige elementer for at opfylde dette mål.

Læs mere på forlaget Enter Darkness hjemmeside eller på forlagets facebookside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *