31. august 2017, Author: Jette Holst, Skriv en kommentar

Gys I Den Gamle Kirke

Kategorier: Aktiviteter
Tags:: , ,

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og vær med når Literaturhaus holder Halloween for voksne tirsdag d. 31. oktober fra kl. 21.

Gotiske poeter går igen i dialog med nutidige forfattere til en eksklusiv aften i Literaturhaus.

En til lejligheden komponeret lydside, i et multikanal-setup og en særlig lyssætning, understøtter forfattere og digteres hårrejsende oplæsning. Forfattere som Leonora Christine Skov, Carina Evytt, Jeppe Brixvold, Amdi Silvestri og Peter Adolphsen læser egne tekster op. Erwin Neutzsky-Wulff læser op via live transmission.

Amdi Silvestri, formand for dansk horrorselskab, vil fortælle om den gotiske bølge i 1700 tallet og de første forfattere som Mary Shelley m.fl., der satte gang i nye retninger indenfor litteraturen, som inspirerede bl.a. Baudelaire, Rilke samt vores danske J.P Jacobsen.

Fra Edgar Allan Poe selskabet i Danmark kommer formand Torben Carlsen samt næstformand Nicolas Barbano og holder et oplæg om Edgar Allan Poe. De har også forberedt en lille Poe-Quiz.

Lydkunstner Troels Bech vil stå for gusten lyd. Uhyggelig og stemningsmættet lyssætning kreeres af Per Daumiller. Nils Grøndahl spiller gyselig violin.

Der vil være stygge stumfilm i pausen mellem de 2 akter, after screaming i baren, vintage monster musik, samt gotiske drinks.

Aftenens tænderskærende og skrækkelige arrangement er kurateret af Mikkeline W. Gudmand-Høyer, som også læser op.

Støttet af Statens Kunstfond. Billetter kr. 100, (incl. billetgebyr) – Late Raven Tickets i døren kr 120,-

Læs mere her
Køb billetter her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *