af Mathias Clasen
I november 2017 mistede vi en af vores bedste horrorforfattere, Bjarne Dalsgaard Svendsen. Bjarne døde pludseligt, kun 58 år gammel, og blev bisat i Frederikskirken i Højbjerg.
Bjarne debuterede med science fiction-romanen “Rejsen til det ukendte” i 1993 og ernærede sig som forfatter og oversætter. Han udgav frem til sin død en række romaner og noveller.
Ikke alt hvad Bjarne skrev var horror, men han vendte gennem sin karriere igen og igen tilbage til genren, blandt andet med romanerne “Øksens magt” (1994), “Slottet: En spøgelseshistorie” (1996), “Khi-ritualet” (2002) og “Hvorfor skriger paven?” (2011).
Bjarne så horrorgenren som et unikt medie for afsøgninger af tilværelsens og menneskesindets mørk afkroge. Som han sagde til mig i et interview: ”At være horrorforfatter er for mig at beskæftige sig indgående med angsten som såvel et civilisationsfænomen som et menneskeligt grundvilkår. Essensen i en horrorroman er at konfrontere læseren med dennes angst – og måske derved tilvejebringe en katarsisk opløsning af den, hvilket for mig er det samme som en erkendelse af den.”
Horror var altså for Bjarne ikke alene en værdig og værdifuld genre, det var en nødvendig genre. Og selvom de fleste af Bjarnes horrorfortællinger var rettet mod børn og unge, kan og bør de læses af alle.
Bjarne havde et omfattende genrekendskab, som han arbejdede begavet med i sine bøger, og han havde altid noget på hjerte. Han kunne skabe spændende, medrivende fortællinger, men han ville mere end at underholde sin læser. Selv når han i sine fortællinger beskrev den mest modbydelige ondskab – metafysisk og/eller menneskelig – mistede han ikke blik for alt det smukke og værdifulde i tilværelsen. Og så havde han en stærk tro på litteraturens værdi. Han elskede gode bøger. Som han sagde: ”Gode bøger kan ændre ens liv i en grad, så kun kærligheden kan være mere radikal – dårlige bøger kan være udmærkede, dersom man har et bord, der vipper.”
Bjarnes bøger gjorde mig klogere på tilværelsen og på genren. Jeg håber at de får et langt liv, for selvom Bjarne nu er væk, kan han stadig inspirere og mane til refleksion gennem sit vidunderlige (og skrækindjagende) forfatterskab.
Læs også portrættet af Bjarne Dalgaard Svendsen på Forfatterweb