Stort tillykke til Lars Ahn som på Krimimessen i Horsens fik overrakt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2017 for sin novellesamling “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos”.
Juryens begrundelse:
Juryen finder, at “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” er en ekvilibristisk novellesamling, der formår at twiste horrorgenrens virkemidler i overraskende retninger og ikke er bange for at eksperimentere med genreblandinger og litterære benspænd. Lars Ahn formår at få en novelle til at udfolde sig som en roman og inspirerer til genlæsning. I bl.a. titelnovellen forholder forfatteren sig ironisk-analytisk til selve fascinationen af horrorgenren. Med sine velfungerende pointer, sit glatte, professionelle sprog og sin tydelige genrebevidsthed er “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” en værdig vinder af årets horrorpris.
Pingback: Vild weekend: Og prisen går til … | Lars Ahn
Pingback: Fredag den 13.: Mød mig på biblioteket | Lars Ahn
Pingback: Fredag den 13. – del 2 | Lars Ahn
Pingback: Rød høst: En smagsprøve | Lars Ahn
Pingback: Lyt til Rød høst | Lars Ahn