4. februar 2021, Author: Jette Holst, Skriv en kommentar

Årets shortliste 2020

Kategorier: Nyheder

Så er de fem titler, der går videre til årets shortliste, fundet, og de nominerede er:

Frygtelige Fynske FortællingerFrygtelige fynske fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar
Forlaget Ildanach, 2020. – 172 sider

“Fyn er fin. Fyn er fantastisk. Fyn er rædselsvækkende og frygtelig.” Det står der i forordet til denne gyserantologi med 10 noveller. Noveller, hvor vi både møder spøgelser, mordere, religiøse fanatikere og meget andet.


Regnum Mortis af Patrick LeisRegnum Mortis af Patrick Leis
Valeta, 2020. – 579 sider

Vi er tilbage i C-city1 til det helt store opgør med Rikers soldater. Men zombierne er ikke det eneste problem længere, og det bliver alles kamp mod alle i dette 5. bind i “Necrodemic”-serien.


Natteræd af John Kenn MortensenNatteræd af John Kenn Mortensen
Cobolt, 2020. – 110 sider

Monstertegninger uden ord, men med en kort historie af Peter Adolpsen. Tegningerne afbilleder uhyggelige mareridtsvæsener som spøgelser, trolde, monstre, dødninge og skræmmende færgemænd.


Tre af A. SilvestriTre af A. Silvestri
Kandor, 2020. – 205 sider

Horror-legenden Emmanuel Dunkeltier ligger for døden og tre forfattere kaldes til hans dødsleje. Den der skriver den bedste fortælling bliver hans efterfølger.


Mulm af Teddy VorkMulm af Teddy Vork
Kandor, 2020. – 202 sider

Da Jacobs kone Maja bliver indlagt på psykiatrisk skadestue, bliver han alene med deres 5-årige søn Johannes i deres gamle store hus. Johannes får sig en usynlig ven, som han kalder Svupben.


Nu er det op til juryen at beslutte, hvilken titel der skal have prisen som Årets Danske Horrorudgivelse 2020.

I år består juryen af:

Pia Renée Bechmann
Bibliotekar og digital formidler ved Aalborg Bibliotekerne, og anmelder på Litteratursiden.dk og på Instagram. Er desuden med i redaktionen på Ordkraft Litteraturfestival, hvor jeg også er moderator. Jeg læser meget bredt fra børnebøger til biografier, men elsker især dystopi, gys, sci-fi og fantasy uanset format.

Torben Rølmer Bille
Jeg arbejder til daglig som mediefaglærer (og engelsklærer) ved VUC i Aalborg. Ud over dette virke er jeg i fritiden ansvarshavende redaktør for www.kulturkapellet.dk der i efterhånden mange år har leveret anmeldelser af film, spil, bøger, tegneserier, musik og andre lækre kulturprodukter, til vore læsere. Har siden barnsben været fascineret af gys og gru og både i hjemmets bibliotek og i filmkælderen er horror en af de genrer der optager allerflest hyldemeter.

Anne-Marie Mai
lic.phil. et mag.art.
Professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet
Forfatter til en lang række litteraturhistoriske værker m.m.

Jette Sønderbek
Jeg hedder Jette Sønderbek og er 43 år.
Jeg er oprindeligt uddannet bibliotekar, men har arbejdet som boghandler i 22 år – de sidste 14 år som butikschef. Jeg er medlem af Det Danske Kriminalakademi, men læser meget alsidigt.

Søren Vangsgaard
Jeg er cand.mag. i dansk og er til daglig leder af Vangsgaards Antikvariat i Fiolstræde i København. Når jeg har tid til det, udgiver jeg bøger på Forlaget Vangsgaards (mest klassikere: Dostojevskij, Milton, Rumi, H.C. Andersen) og skriver rockbøger om ikoniske rockbands optrædener i Norden (foreløbig er der udkommet bind om Led Zeppelin og Jimi Hendrix). Jeg læser vidt og bredt i alle genrer – man skal jo holde sig bredt orienteret – og glæder mig til at komme i gang med de nominerede gys.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *