Carina Evytt

Horrorudgivelser:

Dæmoner (2013)
Jack the Rippers lærling (2011)
Stevie i Horror.dk (2008)
Let bytte (2006)

Født i december 1971, opvokset i Hillerød og bor nu på Sydvestsjælland hvor jeg arbejder som graver på en landsbykirkegård.

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været fascineret af det uhyggelige og af at udforske min egen frygt. Ikke forstået på den måde at jeg dyrker ekstremsport eller andre dødsforagtende aktiviteter, for dertil er jeg simpelthen for doven og i øvrigt ret glad for at være i live.

Alligevel ville jeg nok – hvis livet var en gyserfilm – være den allerførste til at dø. Jeg har ellers udmærkede flugtinstinkter, bakket op af en temmelig livlig og meget malerisk fantasi, men måske netop derfor udfordrer jeg rimelig konsekvent frygt, hvis den ikke har en indlysende årsag. Jeg er typen der vil gå ud i den mørke skov for at bevise, at den underlige lyd da overhovedet ikke er farlig. At jeg så vil gøre det med en puls der truer med at sprænge skalaen, vil nok ikke være til meget gavn.

Den indstilling kommer også til udtryk når jeg skriver. Selvom jeg muligvis er den eneste der kan se det, har jeg de seneste år været ret optaget af at udvide min comfort zone ved at skubbe grænser. En enkelt gang eller to har jeg decideret overskredet dem, men når den værste kvalme eller krænkede blufærdighed er kommet under kontrol, har jeg kunnet flytte grænsen endnu et stykke. Nogle af dem har en sær evne til at hoppe tilbage til udgangspunktet i et ubevogtet øjeblik, men så må jeg jo bare skubbe til dem igen.

Det vigtige for mig er hele tiden at komme så tæt på afgrunden som muligt, for det er her skriveprocessen bliver rigtigt spændende, og jeg håber så på at oplevelsen smitter af på læseren.

Som så mange andre fra min årgang tilbragte jeg mine teenageår og tidlige tyvere i selskab med Stephen King og Dean Koontz, og de to herrer har da også haft stor indflydelse på min egen skrivestil. Jeg tabte dog interessen for begge forfatterskaber i løbet af halvfemserne hvor begge – efter min mening og med risiko for at blive brændt på bålet for blasfemi – syntes at udskifte deres tænder med et halvsløvt gebis.

I stedet genoplevede jeg klassiske gyserforfattere som Bram Stoker, R. L Stevenson og W. W. Jacobs og indledte et meningsfuldt – om end ret ensidigt – kærlighedsforhold til H. P Lovecraft.

I dag læser jeg helst dansk horror da jeg her får både skarphed, intensitet og uberegnelighed. Jeg vil derfor hellere genlæse eksempelvis Teddy Vork eller Jonas Wilmann end jeg vil læse den seneste roman fra Stephen King.

Udover andre forfattere finder jeg stor inspiration i rockmusik. Her er Alice Cooper på femogtyvende år den klareste stjerne på min himmel, men listen spænder fra Bruce Springsteen til King Diamond med afstikkere i alle tænkelige retninger.

Yndlingsmonster: Varulven. Den (næsten) oprindelige vel at mærke, der forandrer sig ved fuldmåne og ikke kan kontrollere sin sult, uanset hvor forelsket den så måtte være i ofret.

Mest uhyggelige oplevelse: Som teenager befandt jeg mig engang alene på en buldrende mørk vej sådan cirka midt i ingenting, kun omgivet af marker og skov, da jeg hørte et skrig som – helt bogstaveligt – fik hårene til at rejse sig. Det lød som en blanding mellem et barn og en kvinde der skreg i rædsel. Senere hen erfarede jeg at det er den lyd ræve bruger til at kalde på hinanden over større afstande, men den viden har på ingen måde ødelagt chokeffekten de par gange jeg har hørt det siden.

Fobi: lider af højdeskræk i nogen grad og angst for blanketter i udpræget grad.