Kategorier
Bøger

Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann

Åndeverdenens dårekiste af B. S. IngemannVi kender alle salmedigteren B.S. Ingemann, og næsten lige så mange kender Ingemann som populær forfatter af historiske romaner om store skikkelser i danmarkshistorien. Men færre uden for fagkredse ved, at man finder de tidligste eksempler på horror-fortællinger i dansk litteratur hos Ingemann, Helt tilbage fra Ingemanns prosadebut “Fortællinger og Eventyr” fra 1820 og frem til hans sidste bog i 1864 skriver han et væld af noveller, hvor inspirationen fra den tyske romantisk tradition med E.T.A. Hoffmanns fantastiske og gotiske fortællinger giver sig udslag i gys, gru og skrækromantik.

“Åndeverdenens dårekiste” er den første samling nogensinde, der er dedikeret udelukkende til denne side af Ingemanns forfatterskab. Samlingens sytten fortællinger indeholder både dobbeltgængere, spøgelser, kirkegårde, okkulte ritualer, hjemsøgte huse, hallucinationer, halvt opløste lig, incest, nekrofili og labyrintiske mareridt.

Ingemanns fornemmelse for uhyggens æstetik med både kogte knogler og gravstene som rekvisitter er eksemplarisk. Og den parres med både moderne psykologisk splittelse og en eksistentiel undren over menneskets udspændte tilværelse mellem det guddommelige og dæmonien i det jordiske liv.

“Åndeverdenens dårekiste” er den tredje udgivelse i forlagene Escho og Sidste Århundredes samarbejde Serie for grotesker, og den viser, hvordan visse sider af et ellers bredt anerkendt forfatterskab kan være faldet ud af litteraturhistorien. Men bogen er også et eksempel på, at de sider kan være mindst lige så spændende som forfatterskabets velkendte sider.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer:

Udgivelsesdato: 14.11.2018
Forlag: Forlaget Sidste Århundrede med Forlaget Escho
Sider: 275
ISBN: 9788797083604
Efterord: Felix Rothstein

Kategorier
Bøger

Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup

Frygt Fabrik Fælde af Steen LangstrupEn gruppe urban explorers i selskab med en kunstfotograf besøger et gammelt fabriksområde i hjertet af København. Fabrikken har været nedlagt i årtier. Den har tilsyneladende fået lov til at ligge uberørt hen bag den høje mur, der omkranser området. Der er ingen tegn på, at der har været andre mennesker på fabrikken i mange år. Intet affald, ingen graffiti, ingen knuste ruder.

Det er en lun sommerdag, den fredag gruppen besøger stedet. Alligevel er der noget ved fabrikken, der giver flere i gruppen en kold fornemmelse indeni. De er ikke alene på fabrikken.

“Frygt Fabrik Fælde” er Steen Langstrups længste gys siden “Plantagen” og er et rendyrket Steen Langstrup-gys, med krydsklip mellem forskellige handlingsspor, nutidige og historiske, grusomheder, hemmeligheder og krybende angst. Den udkom først som lydbog på eReolen og samlet i papirudgave d. 14. november 2018.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer:

Forlag: 2 Feet Entertainment
Udgivelsesdato: 14.11.2018
ISBN: 978-87-7994-157-1
Sider: 2 bind

Kategorier
Bøger

To Kill To Live To Kill af Lars F. Larsen

To Live To Kill To Live af Lars F. LarsenFra bagsiden:

En iskold lejemorder.
En ultra-voldelig psykopat.
Et spektakulært japansk sværd, med en blodig historie
Tre ting, som umiddelbart ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, men sagtens kunne have det.

Det er nogle af ingredienserne i denne fantastisk spændende fortælling fra både forstads-København, og videre ud i en verden, der ikke altid er fyldt med glæde og smukke minder.

Dette er historien, der blander den ekstreme vold fra “Saw” og “American Psycho”, men får begge til at fremstå, som en søndagstur i børnehaven.

Læs mere på Manticoras hjemmeside

Manticora
2018
320 sider
ISBN: 978-87-999715-1-0
Omslag af David Troest

Kategorier
Bøger

Witch Mountain 3 af Rune Ryberg

Witch Mountain 3 af Rune RybergEn ung kvinde på en motorcross cykel søger efter løftet om hekse bjergets transformative, overnaturlige kræfter, men stedet bevogtes af en benhård motorcykel bande dømt til at hjemsøge bjerget for evigt.

Hun søger efter heksens bjerg.
Hovedet viser vejen til legemet.
Maskinerne tordner i natten.
Dødsgreb af knoglede næver.
Bjerget tager og giver.
Heksens bjerg.
For evigt.

Læs mere på forfatterens hjemmeside

Produktdetaljer

Udgivelsesdato: 02-11-2018
ISBN13: 9788799863761
Sidetal: 77
Forlag: Rune Ryberg
Nummer i serien: 3

Kategorier
Bøger

Slør af A. Silvestri

Slør af A. SilvestriSom noget fra en fabel voksede Rosensparre Gods frem af de gamle egetræer. Godsets røde murværk rakte blidt mod himlen, og de høje, hvide vinduer hviskede om helt andre århundreder, fyldt med ridderdåd og blomsterkranse.

På godset skal der være bryllup, og Pernille skal være brudepige. Hun er veninde med bruden Jeanette, men de to har ikke set hinanden i årevis. De skiltes i vrede, og siden har der ikke været anden kontakt end et enkelt like i ny og næ. Men nu er det sommer, markerne danser gyldent, og vandet klukker i fjorden ved det gamle gods, hvis historie strækker sig helt tilbage til vikingetiden. Det er tid til at begrave gammelt fjendskab, i jord eller mørke.

Læs mere på A. Silvestris hjemmeside

Produktdetaljer:

Udgivelsesdato: 27-10-2018
Forlag: Kandor
Sidetal: 196
ISBN13: 9788771714326