Sidste års vinder Michael Kamp for “Samlerne”.

I år nåede antallet af titler på longlisten op på 23.

Longlisten består af et bredt felt med titler indenfor såvel fantasy, sword & sorcery, graphic novels, sms-udgivelser, antologier og romaner.

Titlerne er alle indsendt til Dansk Horror Selskab af forlag og forfatterne bag udgivelserne, og denne liste bliver via en afstemning blandt Dansk Horror Selskabs medlemmer kortet ned til 5 titler, som juryen så skal tage stilling til og herfra kåre årets bedste horrorudgivelse 2016.

Kritierierne, der stemmes ud fra, lyder:

  • Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
  • Sproget skal være fængende og fascinerende
  • Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser

 
Hvis jeg overlever nattenHvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket red. Lars Grill Nielsen, forlaget Enter Darkness
7 uhyggelige noveller, der befinder sig indenfor horror og science fiction genren. Gennemgående omhandler novellerne det mørke sind

Monster af Teddy Vork o.a., forlaget Kandor
11 uhyggelige historier om utraditionelle monstre

Mørke Guders Templer red. Rasmus Wichmann/H. Harksen, forlaget H. Harksen Productions
11 noveller, som alle er inspireret af genren “Sword & sorcery fantasy”

Vand til blod af Morten Dürr/Lars Gabel, forlaget Carlsen
Der er sket noget med Lea. Hun hører til Guds udvalgte og har Stemmen i sig. Nu kan hun ikke læse ordene i kristendomstimen. Gør hun det, så betyder det enden på alting

Syndefald af Stephan Garmark, forlaget Kandor
Fortælleren svigtes af sin kone, da hun har en affære med en rig og indflydelsesrig mand. Da fortælleren opsøger elskeren, tilbydes han en million for at tilbringe et par dage sammen med elskeren

M af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Kandor
En ung forfatter indlogerer sig i en tarvelig lille lejlighed i 1930’ernes London, for at kunne blive inspireret til at skrive. Snart finder han ud af at lejlighedens tidligere lejer er forsvundet og selv hvirvles han ind i sælsomme begivenheder

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Æther
John, som lever i et trivielt ægteskab med Kirsten, er i midtvejskrise og oplever hvordan tingene smuldrer for ham i ofte groteske situationer, både privat og i arbejdslivet

Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft, forlaget Calibat
12 foruroligende noveller, der kredser om død og forfald så forskellige steder som et forskningscenter i Nevada, et hjem for voldsdømte unge på Langeland og i verdenslitteraturens klassikere

Ø af Steen Langstrup, forlaget 2Feet Entertainment
Noa og hans kæreste Selina bliver forladt på en øde ø i Sydøstasien, og to dage senere bliver kun Noa fundet i live. Repræsentanten fra den danske ambassade prøver at nå til bunds i den mystiske sag, men intet er som det ser ud til at være

Necropolis af Patrick Leis, forlaget Valeta
Dette er begyndelse på fortællingen om, hvordan menneskeheden næsten blev udslettet af de levende døde, og de begivenheder der ledte til skabelsen af Megabyerne

Mareridtsfabrikken af John Kenn Mortensen, forlaget Carlsen
Gyser-digte hvor små uhyggelige og makabre vers udbygges og illustreres med endnu mere uhyggelige tegninger. Bogen indeholder 34 rædselsdigte om alt fra aliens, klovne og spøgelser til ansigtsløse piger

Hytten af Helle Perrier, forlaget Smspress
Johan er taget i en hytte i Sverige sammen med sine to venner Adam og Martin. Han skriver til sin kæreste Emilie. På en vandretur kommer Adam til skade. Han hævder, at han er blevet bidt af et dyr. Og så går det ellers løs

Killing Birch af Ranna Saltoft, forlaget Candied Crime
Where do you go, when home is the place that scares you the most? This modern-day saga revolves around a brutal murder and offers a story of love and heartbreak, set in a picturesque village on the West Coast of Jutland.

Afsind af Martin Schjönning, forlaget Kandor
Gregor er psykisk syg, men må alliere sig med sin gamle læge, da almindelige mennesker på uforklarlig vis bliver vanvittige og i en tilsyneladende blodrus dræber tilfældige mennesker. Alt sammen foranlediget af nogle umættelige monstre

De Dødes Nat af Charlie Schneider, forlaget Tværveje/DreamLitt
Du vågner op i en by inficeret af zombier. Med terning, blyant og papir skal du træffe de rette valg, undersøge huse og områder og finde hjælpere, der kan få dig ud af byen inden natten er omme

To Those Who Are Asleep af Bo Sejer, forlaget Victory Publishing
HOW THE WORLD ENDED AND NO ONE NOTICED
It is my theory, that there are only three types of people in the world: Sleepers, ghosts, and spiders. Most people are sleepers.

Kolde Facts af Amdi Silvestri, forlaget Smspress
Sms-novelle fyldt med facts der tilsammen skaber et skræmmende mønster

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt, forlaget H. Harksen Productions
Noveller, der på én gang er eftertænksomme, uhyggelige og magiske. Lige noget for dig, der alligevel ikke skal sove i nat

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, forlaget Carlsen
Den 17-årige Anne får et drømmeagtigt syn, hvor hun oplever et gammelt bestialsk mord på en ung rødhåret pige, i hvis ryg morderen har skåret et runetegn. Snart florerer en serie af voldsomme mord på egnen. Alle ofrene er rødhårede piger, og på dem alle er det mystiske runetegn

Manteuffel af Peter Tudvad, forlaget Rosinante
Grev Manteuffel, der er optændt af Luthers reformatoriske tanker, bliver i 1525 såret i kamp, hvorefter han på mystisk vis får evigt liv og overnaturlige kræfter. I optegnelser og brevform fortælles om hans blodige liv, og om hvordan man i en proces forsøger at definere, hvad han er for et væsen; betegnelsen “vampyr” bliver først gangbar hundrede år senere

Frygtfilerne 3 af Jonas Wilmann, forlaget Kaos
Korte historier om de mørkeste sider af mennesker – og om hvor lidt, der skal til, før det normale forvandler sig til ren horror

Frygtfilerne-trilogi af Jonas Wilmann, forlaget Kaos

Diego & Dolly af Jesper Wung-Sung/Palle Schmidt, forlaget Høst og Søn
Den ensomme Diego er besat af filmstjernen Dolly og følger hende på afstand. Stille og roligt bliver hans besættelse dødsensfarlig

 

Med sort humor sætter Fuglene fokus på at være låst fast i livet uden at have et formål eller en udvej. John Hansen, en midaldrende mand, er den tragikomiske hovedperson. John er umiddelbart en helt almindelig regnskabsmedarbejder midt i livet, som lever et trivielt liv sammen med sin kone Kirsten. Tingene er dog ikke altid som de ser ud til at være, og midt i ostemadderne og den voksende midstvejskrise opstår der nogle groteske og absurde situationer, som leder tankerne hen mod det kafkaske kaos. Hvad sker der når hverdagen bliver sat på spidsen, og livet viser sig fra sin mest absurde side?

Trivialiteterne og det groteske bliver to sider af samme sag i næsten alle bogens kapitler, men især under en længe ventet middag hos chefen, bliver det paradoksale tydeligt, da John opdager, at chefen gemmer mere end bare sin vaskemaskine i kælderen. Også en helt almindelig campingtur til Norditalien bliver sat på spidsen, da turen ender med et spørgsmål om hvorvidt gruppepres kan få én til at føle sig mere som et dyr end som et menneske. I den sidste halvdel af bogen intensiveres Johns absurde oplevelser, da han under en tur i teateret bogstavelig talt mister store dele af sig selv til nogle købelystne fugle. Fugle og deres frihed er et gennemgående tema der bliver et modstykke til hverdagens trivialitet som John Hansen er fanget i, og som ender med at drive ham ud i den ene mystiske konfrontation med sig selv og sit liv efter den anden.

Produktdetaljer:

ISBN: 978-87-999538-0-6
Sidetal: 144
Udgivelsesdato: 21/12/16
Forlag: Æther Publishing

Læs mere på forlagets hjemmeside

En yngre forfatterspire flytter ind i en lurvettaglejlighed i 1930’ernes London for at udleve sin drøm om at skrive. Fugten driver ned ad tapetet, og væggene lugter af døde mus, men det er lige, som han vil have det. Mere end noget andet er han optaget af digteren som myte og drømmer om at skabe sin egen. Inden længe opdager han, at stedets tidligere lejer, som også var forfatter, er forsvundet på mystisk vis. Snart er den navnløse hovedperson indfanget i et sælsomt væv af historier, som kunne være skrevet af den forsvundne.

M er en hyldest til støvede antikvariater, gamle bøger,magiske ord, fabulerende fortællelyst, djævelskeintriger, litterære mysterier og en kvinde, hvis navnbegynder med M.

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788771711684
Sideantal: 171
Udgivet: 19-12-2016
Forlag: Kandor

Læs mere på forlagets hjemmeside

Kolde facts af A. SilvestriOm sms novellen:

“Jeg er så glad for jeg har fundet dit nummer igen; jeg troede det var blevet helt væk. Der er mange ting jeg gerne vil spørge dig om, dele med dig, opleve i fællesskab. Jeg er sikker på at du har det på samme måde. Hvorfor skulle du ikke? Jeg kender dig, du er nysgerrig og videbegærlig. Du vil hellere vide end at holdes hen. Du er et ægte menneske, præcis ligesom jeg.”

Læs mere på SMSPress eller på A. Silvestris blog

“- Vi har afspærret de hårdest ramte zoner og kæmper fra hus til hus. Det skal retfærdigvis nævnes, at bykrig er den sværeste og mest ressourcekrævende form for kamp, men…
– Men vinder vi? Afbrød samfundsministeren utålmodigt.
– Hvordan ser situationen ud?
– Naturligvis får vi nedkæmpet modstanden, svarede generalen uden at kigge ministeren i øjnene. – De må bare forstå, at… Ja, der er åbenbart rigtig mange fjender…”

Dette er afslutningen, dette er begyndelsen.
Kuren, der skulle have hjulpet så mange, blev et mareridt. De døde rejste sig og drog hærgende over kloden. Men hvordan kunne det gå så galt, hvorfor blev de rigtige beslutninger ikke truffet, før Smitten nåede at sprede sig og alle systemer brød sammen?

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788771570687
Sideantal: 239
Udgivet: 01-12-2016
Nr. i serien: 1
Forlag: Valeta

Se mere op forlagets hjemmeside

1 2 19 20 21 22 23 24 25 26 27 56 57