I traditionen fra Conan Barbaren:

MØRKE GUDERS TEMPLER Sword & sorcery fantasy Okkult trolddom, ældgamle templer, drabelige kampe og mørke guder. Enspændere og lejesoldater på farefulde eventyr.

Enspændere og lejesoldater på heltemodige og farefulde eventyr. Fra glemte civilisationer i en mørk, fjern fortid til det Persiske Riges sidste dage. Mød slangevæsener, sodelvere, uovervindelige udøde, besættende ånder, dødemagere og hævntørstige krigere, tentaklerne fra mørket. Magiske våben og smykker – og grufulde forbandelser.

Hvor der er rigdomme og heroiske bedrifter er der også farer og det, der er værre end døden.

Noveller skrevet af: Kristoffer Jacob Andersen, A. Silvestri, Lars Kramhøft, Helle Jakobsen, Christina E. Ebbesen, Martin Wangsgaard Jürgensen, Bjarke Schjødt Larsen, Flemming R. P. Rasch, Michael Dyst, Rasmus Wichmann og Thomas Hverring.

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788799839933
Sideantal: 335
Udgivet: 01-06-2016
Forlag: H. Harksen Productions

Læs mere på forlagets hjemmeside

Fantasy, krimi og nordiske guder krydser hinanden, da en række bestialske mord viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang. Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?

En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788711492734
Sideantal: 706
Udgivet: 01-06-2016
Forlag: Carlsen

Læs mere på forlagets hjemmeside

#18 John Kenn Mortensen: VHS

Udstillingsperiode: 6. maj – 2. juli 2016
Format Artspace,
 Nansensgade 35, 1366 København K

VHS1VHS er den danske tegner John Kenn Mortensens nostalgiske tilbageblik på ungdommens yndlings opholdssted – nemlig den lokale videobutiks uendelige, dystre, fantasifulde og tacky skat af horror- og splatter film. I gallerirummet mødes titler som ”Sisters of Sin”, ”Grey Flesh” og ”Mutant Princess of Chernobyl”.

Kunstneren trækker på referencer fra blackmetal, pin-ups og bodyhorror og har skabt et helt univers med videohylder, plakatvæg, flyers og t-shirts. Alle værker er håndtegnede VHS-kassetter samt et par nye riso-prints, der er trykt i forlængelse af udstillingen. Der er således tænkt i en totalinstallation, en fysisk oplevelse, hvor publikum kan vende og dreje værkerne i hænderne, og forestille sig indholdet af filmen ud fra den fiktive forside – og vi kan love, at der er garanti for fantasi-kickstartende titler i blandt…Man kan desuden købe sig en plakat med hjem eller snuppe en flyer.

VHS3Velkommen til en lummer og larmende udstilling, der sætter skub i forbudte fantasier og vækker minder om dengang, VHS var stort.

Om kunstneren:
John Kenn Mortensen er født i 1978. Han er autodidakt kunstner, tegner, animator, børnebogsforfatter og- illustrator, filminstruktør og meget mere. John Kenn Mortensen har tegnet lige så længe, han kan huske. I hans fabulerende sorte eventyr-univers blander det dystre og horror-lignende sig med en god portion humor og pudsig finurlighed. Han er kendt for sine ”Post-it monstre”, der blandt andet har udmøntet sig i flere bøger, hvoraf den første vandt Ping-prisen i 2012. John Kenn har desuden en fast tegneseriestribe i Politiken hver fredag.

Om Format Artspace:
VHS5Format er et kunstrum i Nansensgade dedikeret til værker i oplag (editioner), der eksperimenterer med medie og materiale – herunder original grafik, 3D- printet skulptur, video, animation, tegneserier mm. Udgangspunktet er at skabe værker, der er af høj kunstnerisk kvalitet, men som kan erhverves af selv den mest slunkne pengepung, fordi der findes mere end et eksemplar af hvert værk. De fleste af Formats værker produceres i små og eksklusive oplag, men ligger alligevel i et prisleje, hvor alle kan være med.

VHS5

VHS3

VHS4

VHS1

VHS2

 

Rummets_Guder_1”De to unge eventyrere, Miko og Drex, vil gøre alt for at blive piloter, men er ikke ligefrem egnet materiale til Pilotakademiet. Opsat på at realisere deres drøm på den ene måde eller den anden opsøger de byens mystiske eneboer, Mortus, som engang var en vigtig mand på egnen. Kan de blive venner med ham, er de vel halvvejs inde på akademiet, ikke? Det virker som en fin plan. Lige indtil de møder Mortus og finder ud af, hvor mystisk han egentlig er, og hvilke hemmeligheder, der gemmer sig i hans gamle hus.

”Den mystiske eneboer” er første del af science fiction-serien, ”Rummets guder”, som foregår i en krigshærget verden tæt befolket med monstre, kosmiske guder og menneskeædende rumpirater.”

Læs mere på Jonas Wilmanns hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN: 978-87-998356-3-8
Forlag: forlaget KAOS
Sidetal: 170
Udgivelsesdato: 20. maj 2016

Black_OutSeks nyskrevne gysernoveller for unge og voksne fra mørkets mester Kenneth Bøgh Andersen.

I Black out møder vi skolens plageånd, der ender med selv at være den jagede, den sørgende moder, der søger hævn, alkoholikeren, der pludselig bliver herre over liv og død, den stressede far, som får blackout, pigen, der lider af tvangstanker og pudsigt nok: Succesforfatteren, der frygter det hvide papir.

Læs mere på Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788763845533
Sideantal: 140
Udgivet: 19-05-2016
Forlag: Høst

1 2 25 26 27 28 29 30 31 32 33 56 57