Lars Kramhøft og Tom Kristensen med prisen lille

For 3. år i træk uddeles Årets Danske Horrorudgivelse, denne gang til en graphic novel, hvor horror er det gennemgående tema. Det sker på Krimimessen i Horsens lørdag den 5. april kl. 13.

Juryen bag prisen er klar i sin begrundelse for tildelingen:

”Vi finder, at ’Made Flesh’ er en særdeles vellykket udgivelse, der er drevet af det visuelle såvel som historien. Der er tale om et helstøbt værk, hvor ikke mindst billedsidens farver og fortællingen supplerer og forstærker hinanden, og skaber et skræmmende værk værdig til årets Horrorpris.”

Steffen Larsen og Christian Reslow taler med TK og LK om Made Flesh lilleHistorien ’Made Flesh’ er på engelsk og handler om den unge arkitekt Michael, der rejser tilbage til barndommens hjemsøgte hus, fordi han føler, han må afdække nogle af de hemmeligheder, der siden barndommen har plaget ham. Sammen med sin kæreste begiver parret sig tilbage i tiden og snart er de i kamp med en stærk kraft fra den anden side af døden. En kraft der er fuldt besluttet på ikke at lade Michael slippe væk igen…

’Made Flesh’ blev udgivet i september 2013 på forlaget Headstone Publishing og er netop udkommet på dansk på forlaget Valeta under titlen “Fordærvet”.

Juryen bag årets horrorudgivelse:
Steffen Larsen, Politiken, Søren Balslev, Weekendavisen, Thomas Winter,
redaktør af Himmelskibet og fra foreningen Fantastik, Jan M. Johansen, bibliotekar i
Ringsted og horror-ekspert og Cecilie Bepler, filosof og kunstkritiker.

Killer_KillerI den gotiske krimi Killer Killer er New York hærget af en række bestialske mord. Sporene fører den aldrende vicekommissær Anatolli Barritch i hælene på den vanvittige seriemorder Angelface.

Sammenhængen mellem ofrene undslipper efterforskerne, indtil de får hjælp fra religionshistoriker Mordechai Rheingold, som aner et grusomt mønster, ingen kunne have forestillet sig.

Ligposerne fyldes med ekspresfart i et dystert hævnmotiv, hvor grusomme skæbner venter til alle involverede. Hemmeligheden om det Blodige Kors står for fald.

Bogen er skrevet af Morten Ellemose og udgivet i samarbejde med H. Harksen Productions, som specialiserer sig i horror og gotiske krimier.

Killer Killer er Mortens debut som soloforfatter og repræsenterer et skridt videre ind i det skræmmende mørke, som har omgivet hans fantasi, siden barndommens skygger krøb ud fra klædeskabet og lagde deres kolde fingre på drengens bankende forfatterhjerte.

Bogen udkommer 5. april

Læs mere på Forfatterskabet.dk eller på forlaget H. Harksen Productions hjemmeside

Arvingen“Arvingen” er historien om Sasja, en kvinde der bærer på en hemmelighed. Hun flytter til Køge, for at starte forfra på sit liv, men der er noget i hendes fortid, der plager hende. Onde drømme hjemsøger Sasja og intet er, som det bør være i det nye hus ved Køge Ås … “Arvingen” er en roman baseret på hekseprocessen Køge Huskors, der foregik fra 1608 til 1615. Tolv kvinder blev brændt på bålet og historien er en af Køge bys sorteste kapitler.

Udgivet: April 2014
188 sider
ISBN: 8771455361

Læs mere på Michael Sørensens hjemmeside

 Krimimesselogo
Lørdag d. 5. april er der godt nyt for horror-entusiaster. Dels bliver prisen for Årets Danske Horrorudgivelse uddelt, og dels kan du møde en lang række horrorforfattere i Arresten om eftermiddagen.

Program:

13.00 Prisoverrækkelser i Snedkeriet
Det Danske Kriminalakademi overrækker Palle Rosenkrantz Prisen til Philip Kerr, Harald Mogensen Prisen til Simon Pasternak og debutantdiplomet til Ane Riel.
Dansk Horror Selskab overrækker prisen for Årets danske horrorudgivelse.

13.30-17.00 Gysereftermiddag i Arresten
13.40 Henrik S. Harksen i samtale med Lars Kramhøft om nye gotiske krimi-kortromaner
14.00 Steen Langstrup fortæller om bogen Spøgelserne på Frilandsmuseet
14.20 Steffen Larsen taler med vinderen af Årets danske horrorudgivelse
14.40 Hvor er horrorgenren på vej hen? Søren Henrik Jacobsen, Jakob Krogsøe og Mathias Clasen diskuterer
15.20 Tom Kristensen og Lars Kramhøft taler med Christian Reslow om Made flesh
15.40 Agnete Friis taler med Jette Holst om Farlig vrede
16.00 Evolution og monstre. Foredrag ved Mathias Clasen

Se mere på Krimimessens hjemmeside

KatrineSteen Langstrup om ‘Katrine’: “I mange år var jeg træt af, at gysergenren blev opfattet som ungdomslitteratur, og jeg brugte mange kræfter på at tale imod denne opfattelse. Men man kunne jo også se det som en udfordring. Så her er en bog, der er netop dét: Et gys til unge læsere.

Handlingen: Katrine flytter til København for at komme væk fra det hele: Mor, far, landsbyen, sladderen og voldtægten. Men hun har ikke boet længe i København, før en mand dukker op i mørket neden for hendes vindue. Det er ham. Det er hun sikker på. Voldtægtsmanden. Mareridtet er kun lige begyndt.

Steen Langstrup er en af Danmarks mest succesrige gyserforfattere. Han er prisbelønnet, filmatiseret, radiodramatiseret, samt oversat til svensk, norsk, finsk, spansk, islandsk og engelsk.

Bogfakta
Katrine af Steen Langstrup
150 sider
2 Feet Entertainment
Pris ca. 249,-
Udkommer 27. februar 2014

Udgives samtidig på e-bog.

Læs mere på forlagets hjemmeside

1 2 40 41 42 43 44 45 46 47 48 56 57