Kategorier
Bøger

Grufulde mørke, redigeret af Henrik S. Harksen

Obskure hændelser, ritualer og personer. En ensom kystby; en ekspedition til det Sydlige Ishav; en gravid kvindes dagbog; et vinterbesøg i en landsby langt inde i Midtjylland; et dragende, antikt spejl; grusomme hændelser i et sommerhus langt ude i sommervarmens klitter; en mand trækkes ud af et blodindsølet lokale, alt imens han taler et meningsløst kaudervælsk blottet for mening – en tale, som klæber til lytterens sind og graver sig ind. Disse og flere grufulde mysterier åbner døren på klem til det ukendtes vanvittige vidder.

En verden, hvor kun sindssygen kan herske – i det grufulde mørke.

Grufulde mørke er Bind 3 i serien HPLMYTHOS.DK, som indeholder nye historier inspireret af den amerikanske kult-forfatter H. P. Lovecraft (1890-1937) og Cthulhu Mythos-genren.

Forord af redaktøren. Illustreret af Tom Kristensen.

Bogomslag designet af Tomas Gindeberg.

Indhold:

Thomas Daugaard: “Spejlet”
Bjarke Schjødt Larsen: “Kælderen”
Morten Carlsen: “Dybt nede”
Martin Wangsgaard Jürgensen: “Under marehalmen”
Lars Kramhøft: “Djævlen byggede et hus”
Helene Hindberg: “Hvad skal barnet hedde?”
Jon Terje Østberg: “I helvede venter rommen”
A. Silvestri: “I et vindue”

Kategorier
Forfatterportrætter

Michael Kamp

Udvalgte horrorudgivelser:

Samlerne, 2015 (nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse)
Hospitalet, 2013
Sort i Pix, 2013
Flugten fra Roskilde, 2012 (E-bog)
Bunker 137, 2011
Moln – jorden husker, 2011
Homo Arachnida i Den nye koloni, 2011
Backpacker i Velkommen til dybet, 2011
Hvor de gamle visner, 2008
Cornelia i Horror.dk, 2008
Fordærv, 2007

Hjemmeside: MichaelKamp.dk

Michael Kamp er født en kold vinternat i 1974 og opvokset i Holbæk.
Han er uddannet som folkeskolelærer, men efter otte år på en folkeskole valgte han dog at skifte branche og arbejder i dag som nattevagt.

Han er medstifter af Dansk Horror Selskab, stiftet for at promovere horror-genren som voksen-litteratur, og har en forkærlighed for det morbide og dystre.

Michael startede sin forfatterkarriere som selvudgiver, men er i dag forfatter hos Tellerup.

Efter otte romaner og en håndfuld andre udgivelser på dansk er han begyndt at udforske det engelske marked og har indtil nu fået flere noveller udgivet.

Interviews:

Interview på Fantastiske Forfattere om “Bunker 137”
Interview på Fantastiske Forfattere om “Moln – jorden husker”
Interview på Fantastiske Forfattere om “Fordærv”
Interview på Litteratursiden.dk
Horror i Ramasjang (TV-interview i DR Ramasjang 30-09-2011)

Anmeldelser:

Samlerne – Himmelskibet.dk
Samlerne – Bogrummet.dk
Samlerne – Readerswall
Samlerne – Forestillingomparadis.dk
Samlerne – Bookeater
Hospitalet – Himmelskibet.dk
Hospitalet – Bookeater
Flugten fra Roskilde – Gyseren.dk
Bunker 137 – Politiken
Bunker 137 – Andrups Bookshelf
Bunker 137 – Himmelskibet.dk
Moln – jorden husker – Himmelskibet.dk
Moln – jorden husker – Gyseren.dk
Hvor de gamle visner – Himmelskibet.dk
Hvor de gamle visner – Gyseren.dk
Fordærv – Fortællingen.dk
Fordærv – Planet Pulp
Fordærv – Himmelskibet.dk
Horror.dk – Himmelskibet.dk

Kategorier
Nyheder

Danske horrorforfattere går sammen

En søndag i starten af september mødtes en række danske horrorforfattere (og et par forlæggere) på Hald Hovedgård for at stifte en forening for dansk horror skrevet til voksne. Den kom til at hedde Dansk Horror Selskab.

“Vi ser en bølge af nye talenter i disse år,” udtaler den nyvalgte formand for Dansk Horror Selskab, Steen Langstrup. “Det er ikke set i samme omfang siden midten af 90erne, hvor den generation af horrorforfattere, jeg selv tilhører, debuterede. Den store forskel på dengang og nu er, at det i dag sker på små forlag og blandt selvudgivere. Men det betyder ikke, at talenterne er mindre eller fortjener mindre opmærksomhed. Faktisk tværtimod!”

ÅRETS BEDSTE DANSKE HORRORUDGIVELSE

Dansk Horror Selskabs fornemmeste opgave bliver uddelingen af en årlig pris til Årets Bedste Danske Horrorudgivelse, med fokus på voksenlitteratur. Prisen vil blive overrakt første gang til Krimimessen i Horsens 2012. I juryen sidder Jakob Stegelmann, Janus Andersen, Rikke Schubart, Jette Holst, og Lars Bukdahl.

Kontakt Steen Langstrup, formand for Dansk Horror Selskab på
2feet@steenlangstrup.dk for yderligere info.

Kategorier
Bøger

Castra Danmatorum af Patrick Leis

Castra Damnatorum af Patrick LeisBagsidetekst

“- Jeg tænker tit på hvad der vil ske når krigen er forbi, sagde Lomis lavmælt.
– Hvad vi kommer hjem til, hvor vi skal gå hen …?
– Lad mig opstille en interessant hypotese, sagde Jason og tog et dybt drag af sin cigaret.
– Se, de fleste accepterer, at vi er nødt til at blive her et stykke tid, men forestil dig, at hæren slet ikke vinder og dette ender med at blive vores permanente hjem.”

Da de levende døde lagde verden i ruiner, var det kun de heldige som nåede i sikkerhed bag pigtråd og beton.

Men hvad gør man når kannibalerne venter på den anden side af hegnet, når hjælpen udebliver, og flugt ikke er mulig?

Og vil menneskene vise sig bedre end zombierne når ressourcerne begynder at slippe op?

Patrick Leis er for horror, hvad Lene Kaaberbøl er for fantasy.
De har begge en særlig, insisterende evne til at sandsynliggøre deres historier.”
Politiken

Læs mere på forlaget Valetas hjemmeside

Castra Damnatorum (Necrodemic 2) af Patrick Leis
Udgivet 1. december 2017
Paperback og e-bog
532 sider