Kategorier
Nyheder

Longlisten for Årets Danske Horrorudgivelse 2019

Så går det løs med nomineringen til Årets Danske Horrorudgivelse 2019 – shortlisten.

Forlag, forfattere og andre har kunne indstille titler til longlisten, som både indeholder tegneserier, antologier, novellesamlinger og romaner i år.

Som altid er det medlemmerne af Dansk Horror Selskab, der bestemmer, hvilke fem titler der går videre til shortlisten, som juryen skal vurdere.

MEN – i år har medlemmerne af Facebook-gruppen Danske Horrorfans mulighed for at være med til at stemme en titel videre til shortlisten. Læs mere her, og grib chancen for at stemme din favorit videre …

Kort om de nominerede på Longlisten 2019:

Absurd nr. 1, 2019Absurd #1
Forlaget Afkom, 48 sider
Gyser-antologi med bidrag af: Maria Tran, Lauge Eilsøe-Madsen, Bjarke Johansen, Danni B. Christensen, Matias Gedtek, Martin Zauner.

Find titlen på bibliotek.dk


Mørkets gerningerMørkets gerninger
Forlaget Petunia, 500 sider
Noveller af Ann-Christina Hansen, Helle Jakobsen, Helle Lenschow, Freddy E. Silva, Lars Ahn, Anna LindBjerg, Ane Gudrun, Marie Louise Pedersen, Sørine Amanda Nielsen, Charlotte Zubir, Tenna Vagner, Sara K. A. Meier, Helle Perrier& Michael Kousgaard

Find titlen på bibliotek.dk


Volt nr 5, 2019Volt #5
Forlaget Afkom, 36 sider
Antologi hæftet VOLT rummer fire historier. Bidrag af: Rebecca Luna Russel, Kasper Clemmensen, Peter Keller Hansen, Amalie Martens & Frederik Schock.

Find titlen på bibliotek.dk


De rensede af Søren Staal BalslevDe rensede af Søren Staal Balslev
Forlaget Kandor, 248 sider
Verden er gået under, og samfundet, som vi kender det, findes ligesom ikke længere. Så godt som hele menneskeheden er udryddet i en global epidemi, og nu står der kun enkelte individer og spredte grupper af mennesker tilbage i ruinerne. Midt i det hele, i en forladt lejlighed i Nordvest i København, sidder en lille familie og forsøger at holde sammen på stumperne af det liv, der var engang. For selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.

Find titlen på bibliotek.dk


Rosenreglen af Liv Nimand DuvåRosenreglen af Liv Nimand Duvå
Gyldendal, 250 sider
I Liv Nimand Duvås roman Rosenreglen flytter en kvinde ind i et nyopstartet kollektiv ved en skov. Hun har et halvt år til at lave en udstilling og har brug for arbejdsro. Men i takt med, at hun forsvinder ind i arbejdet med udstillingen, begynder underlige ting at ske i huset og i skoven.

Find titlen på bibliotek.dk


Manden, som træerne elskede af Nikolaj JohansenManden, som træerne elskede af Nikolaj Johansen
H. Harksen Productions, 134 sider
Den aldrende skovrider David Bittacy drages af det libanesiske cedertræ, der står på grænsen mellem hans hjem og den ældgamle og vildsomme Skov. I mørket hører han kaldet fra Skoven. Hans hustru Sophia ser, hvordan hendes elskede mand forandrer sig. Skoven trækker ham langsomt, men ubønhørligt, væk fra hende og Gud. Hun ser, hvordan Skoven langsomt opsluger ham. Når Sophia at redde David inden han forsvinder helt ind i Skovens skygger?

Find titlen på bibliotek.dk


Faldende masker af Dennis JürgensenFaldende masker af Dennis Jürgensen
Tellerup, 560 sider
Den psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende. Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden? Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.

Find titlen på bibliotek.dk


I lygternes skær af Steen LangstrupI lygternes skær af Steen Langstrup
2 Feet Entertainment, 183 sider
Elleve krybende, legesyge og brutale gys om nattens dybe skygger, om sindets bundløse mørke, om de mareridt, der gemmer i de sorteste kroge og kun anes i lygternes skær.

Find titlen på bibliotek.dk


Tabu af Steen LangstrupTabu af Steen Langstrup
2 Feet Entertainment, 278 sider
Et velhavende midaldrende ægtepar, Klavs og Jeanette, har inviteret familien til jul på deres private ø i Caribien. Men et stormvarsel truer julehyggen, og mens stormen kommer nærmere, forstår de, at de ikke er alene på øen.

Find titlen på bibliotek.dk


Dansk Standard af Kim LeineDansk Standard af Kim Leine
Gyldendal, 278 sider
Dansk Standard er en horrorroman om et søskendepar, der bliver hjemsøgt af fortiden – en mørk og mareridtsagtig fortælling om gengangere og ondskabens realitet.

Find titlen på bibliotek.dk


Pax Immortalis - Opgøret af Patrick LeisPax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis
Valeta, 594 sider
“Grågrønne hænder rev fat om våben og uniformer, en ung konstabel blev bidt i ansigtet og hans sidemand nåede aldrig væk før kadaverne var over ham. Stillingen gik i opløsning, soldaterne flygtede over hals og hoved gennem hallen og den sidste af dem fik næsten lukket yderdøren…” Efter af Svøben havde lagt det meste af verden i grus, forskansede de overlevende sig i små, isolerede enklaver. Men noget tyder på, at der faktisk eksisterer hemmelige megabyer bag ødemarken… Og at en hær af teknokrater bruger zombierne til uhyrlige eksperimenter.

Find titlen på bibliotek.dk


Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenIngenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Calibat, 128 sider
På jagt efter det perfekte juletræ møder tre brødre en enhjørning, som de slår ihjel. Det snoede horn i panden på det sagnomspundne dyr burde være den perfekte julegave, men deres voldelige far er bestemt ikke enig. Spillet er som sådan simpelt. Der er otte spillere på hvert hold. Kun piger må spille spillet. Kraniet skal ned i modstanderens målfelt. Man må takle, skubbe, sparke, spænde ben, men ikke slå. Bodil skærer sit hjerte ud og giver det til Jakob for at vise ham sin kærlighed, men hverken Jakob eller Bodils far ved helt, hvordan de skal reagere. Det er bare tre af de i alt syv sære, barske, sjove og blodige historier, som du kan læse i INGENTING PASSER.

Find titlen på bibliotek.dk


Fribryderen af John Kenn MortensenFribryderen af John Kenn Mortensen
Fahrenheit, 72 sider
Forhammer havde i årevis fribryderverdenens tungeste næver. Og drabeligste. Indtil han en dag slog Painkiller ihjel i ringen. Siden har han ikke kæmpet. 25 år efter sidder han desillusioneret og alkoholiseret på et værtshus og opdager en person overfor. Han har rullekrave, briller og mappe. Manden ser bekendt ud, og han har til godt tilbud til Forhammer …

Find titlen på bibliotek.dk


Gamle venner af Aske Munk-JørgensenGamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Kandor, 280 sider
En sommerdag tager Mike på udflugt med sin ven i skovene omkring Aarhus. De to drenge vil undersøge det gamle hus, hvis ejer hængte sig. Det bliver en dag, der ændrer deres liv. Mange år senere har Mike fået både villa, kæreste og barn, men sommerdagens hændelser kalder på ham. Han må tilbage ad stier, han har betrådt før, for at se både sig selv og gamle venner i øjnene.

Find titlen på bibliotek.dk


Mareridt af Linea Bjerrum NielsenMareridt af Linea Bjerrum Nielsen
Dreamlitt, 432 sider
VELKOMMEN TIL MARERIDT – et mareridt, hvor det er dig, der er hovedpersonen. Incubo – mareridtenes herre – har opfundet et sindssygt spil for sin egen fornøjelses skyld. Et spil om liv og død. Et spil, hvor du og din familie er fanget i hans grufulde verden. Et spil, hvor du konstant må tage dig i agt for Maren, som jagter dig. Har du det, der skal til, for at besejre mareridtenes herre, redde din familie og slippe levende ud af dit livs værste mareridt? Dine valg kan få katastrofale konsekvenser eller redde dig ud af rædselsfulde mareridtsscenarier. Tør du?

Find titlen på bibliotek.dk


Dengang dinosaurerne var små - fortællinger af Kaspar Colling NielsenDengang dinosaurerne var små af Kaspar Colling Nielsen
Gyldendal, 244 sider
Fortællinger uden grænser for hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.

Find titlen på bibliotek.dk


Jeg ved godt du er der af A. SilvestriJeg ved godt, du er der af A. Silvestri (ikke stemmeberettiget)
Calibat, 215 sider
OTTE FORTÆLLINGER OM MENNESKER, DILEMMAER OG MONSTRE Sølv glimter i fuldmånens skær, kød hakkes på en høvlebænk. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Et badeforhæng sitrer, en rygvendt skikkelse skælver. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Et menneske går i stykker, en sminke tværes ud. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Der kokkereres i et køkken, en hud falder af kødet. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Hvem kan sige, om det er de rette?

Find titlen på bibliotek.dk


Et satans arbejde af A. SilvestriEt satans arbejde af A. Silvestri
Brændpunkt, 414 sider
Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.

Find titlen på bibliotek.dk


En lykkelig slutning af Maren UthaugEn lykkelig slutning af Maren Uthaug
Lindhardt og Ringhof, 368 sider
En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Find titlen på bibliotek.dk


Helvede af Jonas WilmannHelvede af Jonas Wilmann
Kaos, 214 sider
Noveller. Er helvedet et konkret sted? Kan man ansætte en dømt morder som telefonsælger og hvad er Baard-Wagner prøven? En samling af 12 noveller der tager læseren med på en mørk rejse

Find titlen på bibliotek.dk


Skyggeverden af Jonas WilmannSkyggeverden af Jonas Wilmann
Kaos, 245 sider
”Skyggeverden” er en rædselsvækkende rejse ind i menneskets dybeste mørke.

Find titlen på bibliotek.dk

Kategorier
Nyheder

De nominerede på longlisten for Årets Bedste Horrorudgivelse 2016

Sidste års vinder Michael Kamp for “Samlerne”.

I år nåede antallet af titler på longlisten op på 23.

Longlisten består af et bredt felt med titler indenfor såvel fantasy, sword & sorcery, graphic novels, sms-udgivelser, antologier og romaner.

Titlerne er alle indsendt til Dansk Horror Selskab af forlag og forfatterne bag udgivelserne, og denne liste bliver via en afstemning blandt Dansk Horror Selskabs medlemmer kortet ned til 5 titler, som juryen så skal tage stilling til og herfra kåre årets bedste horrorudgivelse 2016.

Kritierierne, der stemmes ud fra, lyder:

  • Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
  • Sproget skal være fængende og fascinerende
  • Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser

 
Hvis jeg overlever nattenHvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket red. Lars Grill Nielsen, forlaget Enter Darkness
7 uhyggelige noveller, der befinder sig indenfor horror og science fiction genren. Gennemgående omhandler novellerne det mørke sind

Monster af Teddy Vork o.a., forlaget Kandor
11 uhyggelige historier om utraditionelle monstre

Mørke Guders Templer red. Rasmus Wichmann/H. Harksen, forlaget H. Harksen Productions
11 noveller, som alle er inspireret af genren “Sword & sorcery fantasy”

Vand til blod af Morten Dürr/Lars Gabel, forlaget Carlsen
Der er sket noget med Lea. Hun hører til Guds udvalgte og har Stemmen i sig. Nu kan hun ikke læse ordene i kristendomstimen. Gør hun det, så betyder det enden på alting

Syndefald af Stephan Garmark, forlaget Kandor
Fortælleren svigtes af sin kone, da hun har en affære med en rig og indflydelsesrig mand. Da fortælleren opsøger elskeren, tilbydes han en million for at tilbringe et par dage sammen med elskeren

M af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Kandor
En ung forfatter indlogerer sig i en tarvelig lille lejlighed i 1930’ernes London, for at kunne blive inspireret til at skrive. Snart finder han ud af at lejlighedens tidligere lejer er forsvundet og selv hvirvles han ind i sælsomme begivenheder

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Æther
John, som lever i et trivielt ægteskab med Kirsten, er i midtvejskrise og oplever hvordan tingene smuldrer for ham i ofte groteske situationer, både privat og i arbejdslivet

Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft, forlaget Calibat
12 foruroligende noveller, der kredser om død og forfald så forskellige steder som et forskningscenter i Nevada, et hjem for voldsdømte unge på Langeland og i verdenslitteraturens klassikere

Ø af Steen Langstrup, forlaget 2Feet Entertainment
Noa og hans kæreste Selina bliver forladt på en øde ø i Sydøstasien, og to dage senere bliver kun Noa fundet i live. Repræsentanten fra den danske ambassade prøver at nå til bunds i den mystiske sag, men intet er som det ser ud til at være

Necropolis af Patrick Leis, forlaget Valeta
Dette er begyndelse på fortællingen om, hvordan menneskeheden næsten blev udslettet af de levende døde, og de begivenheder der ledte til skabelsen af Megabyerne

Mareridtsfabrikken af John Kenn Mortensen, forlaget Carlsen
Gyser-digte hvor små uhyggelige og makabre vers udbygges og illustreres med endnu mere uhyggelige tegninger. Bogen indeholder 34 rædselsdigte om alt fra aliens, klovne og spøgelser til ansigtsløse piger

Hytten af Helle Perrier, forlaget Smspress
Johan er taget i en hytte i Sverige sammen med sine to venner Adam og Martin. Han skriver til sin kæreste Emilie. På en vandretur kommer Adam til skade. Han hævder, at han er blevet bidt af et dyr. Og så går det ellers løs

Killing Birch af Ranna Saltoft, forlaget Candied Crime
Where do you go, when home is the place that scares you the most? This modern-day saga revolves around a brutal murder and offers a story of love and heartbreak, set in a picturesque village on the West Coast of Jutland.

Afsind af Martin Schjönning, forlaget Kandor
Gregor er psykisk syg, men må alliere sig med sin gamle læge, da almindelige mennesker på uforklarlig vis bliver vanvittige og i en tilsyneladende blodrus dræber tilfældige mennesker. Alt sammen foranlediget af nogle umættelige monstre

De Dødes Nat af Charlie Schneider, forlaget Tværveje/DreamLitt
Du vågner op i en by inficeret af zombier. Med terning, blyant og papir skal du træffe de rette valg, undersøge huse og områder og finde hjælpere, der kan få dig ud af byen inden natten er omme

To Those Who Are Asleep af Bo Sejer, forlaget Victory Publishing
HOW THE WORLD ENDED AND NO ONE NOTICED
It is my theory, that there are only three types of people in the world: Sleepers, ghosts, and spiders. Most people are sleepers.

Kolde Facts af Amdi Silvestri, forlaget Smspress
Sms-novelle fyldt med facts der tilsammen skaber et skræmmende mønster

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt, forlaget H. Harksen Productions
Noveller, der på én gang er eftertænksomme, uhyggelige og magiske. Lige noget for dig, der alligevel ikke skal sove i nat

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, forlaget Carlsen
Den 17-årige Anne får et drømmeagtigt syn, hvor hun oplever et gammelt bestialsk mord på en ung rødhåret pige, i hvis ryg morderen har skåret et runetegn. Snart florerer en serie af voldsomme mord på egnen. Alle ofrene er rødhårede piger, og på dem alle er det mystiske runetegn

Manteuffel af Peter Tudvad, forlaget Rosinante
Grev Manteuffel, der er optændt af Luthers reformatoriske tanker, bliver i 1525 såret i kamp, hvorefter han på mystisk vis får evigt liv og overnaturlige kræfter. I optegnelser og brevform fortælles om hans blodige liv, og om hvordan man i en proces forsøger at definere, hvad han er for et væsen; betegnelsen “vampyr” bliver først gangbar hundrede år senere

Frygtfilerne 3 af Jonas Wilmann, forlaget Kaos
Korte historier om de mørkeste sider af mennesker – og om hvor lidt, der skal til, før det normale forvandler sig til ren horror

Frygtfilerne-trilogi af Jonas Wilmann, forlaget Kaos

Diego & Dolly af Jesper Wung-Sung/Palle Schmidt, forlaget Høst og Søn
Den ensomme Diego er besat af filmstjernen Dolly og følger hende på afstand. Stille og roligt bliver hans besættelse dødsensfarlig