Kategorier
Aktiviteter

Mød Mathias Clasen og Michael Kamp

Uhyggeligt foredrag med monsterforsker Mathias Clasen og horror forfatter Michael Kamp

Michael Kamp og Mathias ClasenHvad gør det ved os, når vi læser horror? Hvordan kan en horrorforfatter bruge virkemidler til at skræmme os mest muligt? Og hvad er de biologiske og psykologiske forklaringer på, at vi kan blive skræmt fra vid og sans, når vi læser? Det er nogle af de spørgsmål, horrorforfatter Michael Kamp og adjunkt i Engelsk fra Aarhus Universitet Mathias Clasen vil besvare, når de går i kødet på gysergenren. Michael Kamp fortæller om virkemidlerne i horrorgenren ud fra sin egen erfaring med at skrive gyserromaner, og Mathias Clasen bidrager med en videnskabelig forklaring af virkemidlernes psykologiske og biologiske fundamenter og betydninger for vores læsning.

Tid: Tirsdag 1. november kl. 19:00 til 21:00
Sted: Billund bibliotek, mødelokale 1,
Pris: 50 kr.

Læs mere og bestil billetter her

Kategorier
Aktiviteter

Paneldiskussion om gys og horror

dystopiaVi er meget stolte over at kunne præsentere en stjernespækket paneldiskussion om gys og horror til vores haunted house Halloween-udgave nu på lørdag!

Panelet består af horrorforfatter Michael Kamp (Forfatterside) fra Tellerup, monsterforsker Ph.d. Mathias Clasen fra Aarhus Universitet og gyserekspert Martin Jensen fra Københavns Universitet.

Kom forbi og få stillet din nysgerrighed om hvorfor vi opsøger uhygge og rædsel! Arrangementet er gratis og starter kl. 20.30.

Læs mere på Dystopia Entertainments hjemmeside

Kategorier
Aktiviteter

Horror i Horsens

thumb-krimimessen-2013Igen i år får dansk horror en scene, når Krimimessen i Horsens løber af stablen weekenden d. 12. og 13. marts i det gamle Statsfængsel på Fussingsvej.

På scenen i Forsamlingshuset kan du om lørdagen opleve følgende:

kl. 12.30
Michael Kamp fortæller om horror, mørke skove og den svære slutning, og hvordan man skaber et godt gys hos sin læser, når man kun har ordet at arebjde med

kl. 13.15
Uddeling af Årets Danske Horrorudgivelse (Snedkeriet)

kl. 14.00
Mathias Clasen, Christian Mogensen og Michael Kamp fortæller om horror i de nye medier, herunder om horrorspillenes psykologiske grundlag og de nye haunted house attraktioner

kl. 16.00
Steffen Larsen interviewer vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse

kl. 16.20
Horror, Folkemusik og Synthrock – Teddy Vork læser op understøttet af Claus Gahrns lydkulisse

Derudover kan du høre islandske Steinar Bragi fortælle om sin nyeste roman “Højlandet” i Trykkeriet kl. 15.10.  Amdi Silvestri optråder på Blå Scene og både Michael Kamp og John Kenn Mortensen er at finde i 2. Øst på børnescenen.

Og så er der naturligvis et hav af krimi- og spændingsforfattere begge dage. Se hele programmet her

Kategorier
Forfatterportrætter

Mathias Clasen

Mathias_ClasenHjemmeside (personlig)

Horrorudgivelser:
Homo Timidus: fagbog (2004)
Horror.dk: novellesamling (red. 2008)
Velkommen til dybet: novellesamling (red. 2011)
Monstre (2012)

Dertil en række videnskabelige artikler (bl.a. om zombier og vampyrer), som kan downloades på ovenstående hjemmeside.

Mathias Clasen, f. 1978, forstår ikke helt horrorgenren. Det forekommer ham besynderligt, at rationelle mennesker vil bruge tid og penge på at lade sig skræmme af opdigtede monstre og fiktive okkulte hændelser. Siden Stephen Kings bøger fejede benene væk under ham engang i midten af halvfemserne, har Clasen heltemodigt udsat sig selv for alverdens horror i videnskabens navn. Hvorfor og hvordan virker genren? Hvorfor er mange mennesker tiltrukket af den? Hvorfor er endnu flere mennesker ikke tiltrukket af den? Hvornår opstod den, og hvorfor? Hvad kan viden om det menneskelige sind fortælle os om horrorgenren, og hvad kan horrorgenren fortælle os om det menneskelige sind?

(Originalartiklen er bragt på Danskehorrorfans.dk)

Kategorier
Nyheder

Shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse offentliggøres

Lørdag d. 24. marts afsløres det, hvem der løber af med den nyindstiftede pris for Årets Bedste Danske Horrorudgivelse.

Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab på Krimimessen i Horsens, og vinderen udvælges af en uafhængig jury. Allerede i dag løfter juryen dog sløret for de 5 titler på shortlisten, som er:

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup
Skræmmende tortur-horror fra dansk horrors “grand old man”. Udgivet på 2 Feet Entertainment

Det sker igen / red. Nikolaj Højberg
Spændende antologi, hvor forfatterne blev bedt om at skrive en novelle mod racisme og fascisme. Udgivet på Forlaget Kandor

Dystre Danmark 2 / red. Henrik S. Harksen
Velskrevet antologi med både kendte og mindre kendte forfattere repræsenteret. Udgivet på H. Harksen Productions

Moln – jorden husker af Michael Kamp
Novellesamling – eller roman? – om den lille by Moln, som ikke er et særligt rart sted. Udgivet på Forlaget Tellerup

Velkommen til dybet / red. Mathias Clasen
Antologi, der startede som en konkurrence og endte med 13+1 fængslende noveller. Udgivet på Forlaget Tellerup

Om arbejdet med udvælgelsen udtaler juryen:

”Der har været mange interessante danske horrorudgivelser i år, og det har ikke været nemt at skære titlerne ned til 5. Vi har både været omkring sms-noveller, zombieromaner og sigøjnerfortællinger, men efter gode diskussioner endte vi med ovenstående, som bredt repræsenterer noget af det bedste indenfor dansk horror p.t.

Her er udgivelser fra både store og små forlag, ligesom både etablerede og nye forfattere ses på listen.
Mange horror-elskere holder af novellen, som er et utroligt godt medie for det intense og overraskende gys. Shortlisten indeholder da også flere antologier og novellesamlinger, samt en roman indenfor den relativt nye subgenre torturhorror.

Det har været en spændende udfordring, og vi glæder os til at offentliggøre den endelige vinder på lørdag.”

Venlig hilsen

Jakob Stegelmann, redaktør på Troldspejlet, forsker Rikke Schubart, Janus Andersen, Horrorsiden.dk og Jette Holst, Gyseren.dk