Kategorier
Nyhedsbreve

Medlemsportræt: Jette Holst

Jette Holst ”Har du ikke lyst til at skrive et portræt af dig selv til DHS-nyhedsbrevet?” spurgte Carina Evytt.

Min første tanke var: hvorfor skulle nogen have lyst til at læse noget om mig? Men med smiger kommer man langt, så: Welcome to my world 🙂

Jeg er opvokset i en lille by ved Horsens fjord og har altid læst meget. På skolebiblioteket fik jeg dispensation, for dengang måtte man kun låne to bøger om ugen på min skole, og det var slet ikke nok for mig. Så min mor skrev under på, at jeg skam læste de mange bøger, jeg slæbte hjem, og så fik jeg frit slag på skolebibliotekets hylder. Senere gik turen til vores lille lokale biblioteksfilial, og stor var glæden, da jeg opdagede biblioteket inde i Horsens. Her var alt hvad mit lille læsehjerte kunne begære, og det var også her jeg som teenager stødte på Stephen Kings ”Slutspil” og for alvor opdagede gys og horror.

Efter HF kom jeg i lære i en boghandel i Horsens, og efter endt læretid og endnu et par år bag boghandlerdisken besluttede jeg mig for at søge ind på Danmarks Biblioteksskole i Aalborg i 1995. Det var et stort skridt for en introvert læsehest, men det var også fedt. Fire år og en hovedopgave med titlen ”Gyseren – om subgenrer, psykologi og eventyrtræk” senere kunne jeg så tilføje bibliotekar D.B. til visitkortet.

Mit første job var på Nyborg bibliotek. Langt væk ”hjemmefra” havde jeg pludselig meget fritid, og det var i de år, at min hjemmeside, Gyseren.dk, opstod. De første år under forskellige navne og med mere eller mindre tilfældigt indhold. Men siden midten af 00’erne har jeg rimeligt regelmæssigt skrevet om gys og horror her.

Min spidskompetence (hvis man kan sige sådan) er dansk horror. Jeg forsøger at læse og omtale de fleste danske udgivelser, og det har været spændende at følge udviklingen fra dengang, hvor den danske horrorscene bestod af Dennis Jürgensen, Steen Langstrup og Patrick Leis, til i dag hvor forlag som H. Harksen Productions og Kandor har specialiseret sig i horror, og hvor der løbende kommer såvel antologier som romaner fra en lang række ”nye” navne.

Jeg har været medlem af Dansk Horror Selskab siden 2011, og helt fra starten har jeg med mellemrum siddet i juryen for Årets Danske Horrorudgivelse. Det er en tjans jeg elsker. Der er jævnligt diskussioner i miljøet, om hvorvidt niveauet er højt nok i det, der bliver udgivet, og naturligvis er det ikke alt, der er lige vellykket. Generelt synes jeg dog, at dansk horror lever i bedste velgående, både hvad angår feinschmecker-forfattere såvel som ”in your face-splat” og røverhistorier.

Til dagligt arbejder jeg på Horsens kommunes biblioteker, som står bag Krimimessen. Her har horror også en ”fast plads”, idet messen siden 2009 har haft horrorindslag på programmet, lige fra foredrag af forskere som Rikke Schubart og Mathias Clasen over forfatterinterviews af både danske og udenlandske forfattere, til uddelingen af Årets Danske Horrorudgivelse der har fundet sted på messen siden starten i 2012.

For at trutte lidt i mit eget horn her til sidst, ligger der dags dato lidt over 1500 blogindlæg (ca. halvdelen er bogomtaler) på Gyseren.dk, som i 2017 gennemsnitlig havde lidt over 10.000 unikke besøg om måneden. Det er måske ikke så mange, men jeg er glad for hvert eneste besøg. For det betyder, at selvom jeg ikke har en litterær baggrund, men kun læser og skriver som glad amatør, så er jeg med til at udbrede kendskabet til den genre, jeg selv er så vild med. Og det er jo ikke så tosset.

Besøg Gyseren.dk

Kategorier
Nyhedsbreve

Medlemsportræt: Lars Ahn

Lars Ahn med Jacob Hedegaard PedersenDette nyhedsbrevs portræt er selvfølgelig ingen ringere end Lars Ahn, vinder af Årets Danske Horrorudgivelse 2017.

Nogle børn får at vide, at de kom med storken. Lars Ahn ankom til Danmark med et Air France-fly en juli-aften i 1973 som adoptivbarn fra Sydkorea. Han var fire måneder gammel.

Han voksede op i Hedehusene, formentlig den eneste by i landet der gennemskæres af en motorvej.

Som barn kunne han alle sangene med Johnny Reimar og Smølferne.

Han fik sit første traume, da han som otteårig læste tegneserieudgaven af Alien – den 8. passager og kom til ’chestbuster’-scenen.

I folkeskolen chokerede han engang sin dansklærer ved at aflevere en varulvehistorie som fristil.

Han præsterede at blive matematisk student, selv om han hverken havde matematik, fysik eller kemi i 3.g. Han kan stadig ikke forklare, hvordan det kunne lade sig gøre.

Verden ifølge Garp af John Irving gav ham lyst til at blive forfatter. Til hans forsvar skal det siges, at han var ung og naiv.

Hans hovedopgave på Journalisthøjskolen handlede om dansk horror og bestod blandt andet af to portrætartikler om forfatterne Steen Langstrup og Hanna Lützen.

Han har været ansat på Dagbladet Roskilde siden 1998 og skrev de første år så mange artikler, at der hverken var tid eller energi til fiktion (omend der nok findes dem, som vil påstå, at der ikke var den store forskel).

Først i 2007 fik han lyst til at skrive fiktion igen, efter han var blevet redaktionssekretær og siden redaktionsleder på samme avis. Siden har han haft noveller med i over tyve antologier og har udgivet to novellesamlinger, Månebase Rødhætte (2012) og Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos (2017).

Han har desuden vundet Niels Klim-prisen for bedste danske science fiction-novelle to gange samt Fantastiks novellekonkurrence ligeledes to gange.

Fra 2012-2017 var han med til at arrangere den årlige festival Fantasticon, men har i år valgt at holde pause.

Hans tre yndlingsfilm er Blade Runner, Stjernekrigen og De syv Samuraier, men Aliens er den film, han har set suverænt flest gange (12-15 gange).

Blandt horrorfilm er favoritterne Ondskabens øjne, Spøgeriet på Hill House (The Haunting, 1963) og Chok (Repulsion).

Han er typen, der kan finde på at lytte til kommentarsporet på DVD’er og Blu-ray.

Hans yndlingsforfattere er Iain M. Banks, Caitlín R. Kiernan og Neil Gaiman.

Top 3-romaner, der har skræmt ham: Dyrekirkegården af Stephen King, Kalis sang af Dan Simmons og The Drowning Girl af Caitlín R. Kiernan.

Han tilhører en minoritet i det litterære miljø: Forfattere der interesserer sig for sport. Han spillede fodbold i 12 år, men stoppede, inden han nåede seniorrækkerne, hvor hans manglende talent rent faktisk ville få konsekvenser.

Han er venstrehåndet, men skriver og holder sit bestik med højre hånd, fordi han som barn åbenbart var så autoritetstro, at han ikke rettede de voksne i deres fejlagtige antagelse.

Han har aldrig lært at binde snørebånd på den “almindelige” måde, men bruger i stedet “snydemetoden” med de to løkker.

Han er en af dem, der drikker hvid te. Det er blevet bemærket.

Læs mere på hans hjemmeside larsahn.dk

Kategorier
Nyhedsbreve

Medlemsportræt: Thomas Schwerdtfeger

Thomas SchwerdtfegerSom medlem af Dansk Horror Selskab stikker jeg lidt ud. Jeg er hverken forfatter eller illustrator, jeg betegner mere mig selv som kreatør. Jeg skaber og igangsætter.

Mit navn er Thomas Schwerdtfeger og jeg er 38 år. Netop flyttet på landet fra mit elskede Nørrebro. Jeg har taget min kone og 2 små drenge med, for vi skal på eventyr i skovene. Der skal samles inspiration til de næste projekter, ledes efter trolde og fanges genfærd. For uhyggen og fantasien har altid været en stor del af mit liv.

Inspirationen bruges som tatovør, hvor jeg laver sort og dystert arbejde: Black Magic Tattoos. Det er et fantastisk arbejde, hvor jeg får lov til at tegne og være kreativt tænkende. Jeg har dog et lille problem – jeg bliver nødt til at lave noget andet. Jeg kan ikke holde mig fast på det samme job, uanset hvor spændende det end måtte være. Så jeg bruger også mine evner andre steder.

Jeg underviser på Statens Scenekunstskole, hvor jeg er konsulent og bistår de unge med deres prøver. Jeg har små kurser med modellering, støbning, realisering og rekvisitfremstilling. Og sjovt nok ender det altid med at vi bygger et monsterhoved, en scene fra Klokkeren fra Notre Dame, en full size gargoyle eller andet horror-relateret.

I min gamle butik har jeg også haft værksted, hvor jeg klargjorde kulisser og rekvisitter, patinerede kostumer til Zombiecrawl – Danmarks største pubcrawl for zombier, som jeg har arrangeret i 10 år – og afholdte det første event til KBH Læser for DHS.

Jeg har sidenhen flyttet butik til Vesterbro og bruger nu kun lokalerne til tattoo studio – og har selvfølgelig, som altid, plads til KBH Læser og vores lille fine selskab.

Jeg glæder mig til at lægge lokaler til endnu engang, og er fuldt engageret i fremmelse af uhyggen!