Kategorier
Bøger

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, Tom Kristensen og Laura Blicher

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, Tom Kristensen og Laura BlicherEn hæsblæsende og fandenivoldsk fortælling om kærlig og had, om tilgivelse og hævn.
Og zombier
Og gangstere
Og freaks
Og dinosaurus-sex

Da de to ekstreme cirkusartister, Jack Bradley og Tia Nwasome, bliver myrdet på deres bryllupsdag, indgår kærlighedens gudinde, Afrodite, det ultimative væddemål med krigsguden Ares: Hvis Jack og Tia bliver bragt til live igen, vil de så efterleve kærlighedens bud, eller forfølge den fristende impuls til hævn?
Snart er Jack og Tia tilbage blandt de levende igen, men må sande at hverken livet som udøde eller som ægtepar, er nemt.
Især ikke når det er rigeligt med skeletter i skabet, og både en sadistisk gangsterboss og en gal zombie-jæger stræber dem efter livet.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer:

Udgivelsesdato: 12-04-2018
ISBN13: 9788771760989
Sidetal: 112
Forlag: Forlaget Fahrenheit

Kategorier
Bøger

Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom Kristensen

Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom KristensenKværnen er Schjönnings første bog hos Calibat. Afhængigt af hvilken anmelder man spørger er det en kærlighedshistorie, en splatter, et psykologisk portræt, en action-fortælling eller et politisk manifest. Hvis man spørger forfatteren har de alle sammen ret. Mest er Kværnen en postapokalyptisk roman. Den udspiller sig i Tyskland, ti år efter Genopstandelsen – hvor de døde rejste sig og begyndte at æde de levende.

Bogen er grusomt illustreret af Tom Kristensen.

Schjönning skriver sin egen unikke blanding af horror, magisk realisme og socialrealisme. Han er uddannet litterat og arbejder, ved siden af forfatteriet, med at redigere andres bøger, og som anmelder af film, litteratur og alskens andre ting.

Læs mere på forlagets hjemmeside eller besøg Martin Schjönning og Tom Kristensens hjemmesider

Om bogen:

Forlag: Calibat
Udgivelsesår: 24.03.2017
Sideantal: 186
Forfatter: Martin Schjönning
Illustrator: Tom Kristensen

Kategorier
Bøger

Zombier i efteråret

kværnen_018Til efteråret udgiver Kandor en ny bog af makkerparret Schjönning og Kristensen.

Kværnen er en illustreret kortroman om livet efter zombie-apokalypsen. Det er en grusom historie, men fyldt med håb. Der er gået omtrent ti år siden det indledende udbrud og milliarder af mennesker er forvandlet til udøde, kødædende dræbere. De få procentdele af verdens befolkning der har overlevet – de hårdføre og veltrænede, men også de heldige – er begyndt at etablere nye samfund, der bekæmper zombie-truslen med alle midler.

Titlen “Kværnen” er både navnet på et uhyrligt anti-zombie-våben og en reference til det univers historiens personer lever i. Handlingen følger Rebecca, der er chauffør i en af de nylig etablerede militariserede samfund, og den post-apolayptiske verden ses gennem hendes øjne, tanker og drømme. Hendes samlede indtryk kan beskrives med Kværnen. Verden er en stor altædende mekanisme, der sluger mennesker og spytter fars, bensplinter og knuste håb ud i den anden ende.

Visuelt foregår Kværnen i et diesel-punk-univers der til forveksling ligner vores egen verden, men hvor maskiner kan lidt mere og er lidt sejere end ellers. Det er en rå, beskidt virkelighed, hvor alle har deres egne frygtelige traumer at slås med, samtidig med at den store ydre fjende, de udøde, skal standses. Netop traumerne og hvad de bringer med sig af forskellige personlige idiosynkrasier, er der lagt stor vægt på i Kværnen.

Historien er skrevet af Martin Schjönning og illustreret af Tom Kristensen, der begge er ret nye indenfor deres respektive kunstarter. Schjönning debuterede med novellen Anonymt Bidrag i 2011 og som romanforfatter med kortromanen Deroute i 2015 og fuldlængderomanen Afsind i 2016. Kristensen debuterede med Deadboy i 2013 tæt forfulgt af Made Flesh, som modtog prisen for Årets Danske Horrorudgivelse for samme år.

Begge kunstneres værker fremhæves ofte som gode eksempler på moderne dansk horror. Schjönnings historier bærer ofte præg af social indignation, misbrug, sindssyge og en form for brutal erotik, der dog er fraværende i Kværnen. Kristensens tegnestil er vild, mørk og voldeligt dynamisk og derfor oplagt til zombie-genren.

Sværmen var uendelig. Kværnen fortsatte fremad, mekanisk og prustende, men lige meget hvor tæt maskinen kom på de forreste zombier, kunne hun ikke se slutningen af horden. En bølgende, stønnende flodbølge af rådne kroppe skyllede ind over det ruinerede, nordtyske landskab. Rystelserne fra to millioner stavrende fødders trampen sendte vibrationer gennem Kværnens pansrede karosseri helt op og ud til førerhuset, hvor Rebecca følte sig mindre farlig og mere udsat for hvert sekund. Brægende, livløse kamphyl overdøvede de hamrende tre tons tunge stempler i Kværnens indre.”

Rebecca

kværnen_019

Kategorier
Nyheder

Jysk venskab giver årets Danske Horror Pris

Made_FleshÅrets Danske Horrorudgivelse 2013 går til et nyt dansk makkerpar, der leger med ord og streger i grafiske noveller. Og det gør ikke noget, der er horror, gys og splat i deres udgivelser.

Af Anne Rosengård

Lars Kramhøft og Tom Kristensen er vindere af Dansk Horror Selskabs pris for årets udgivelse ’Made Flesh’, en historie der handler om et par, der kommer i kamp med en kraft fra den anden side af døden. Noget som de bestemt ikke skulle have gjort… Det er Lars Kramhøft, som har skrevet historien og Tom Kristensen, som tegner.

”Tom og jeg havde mødt hinanden igennem open workshop på The Animation Workshop i Viborg, fordi vi begge er interesserede i tegneserier,” fortæller Lars Kramhøft og fortsætter:

”Jeg havde på det tidpunkt nogle brudstykker til en større horror-historie, som jeg ikke vidste, om skulle være en roman eller en tegneserie. Det var en blanding af minder, drømme og frie associationer, jeg havde skrevet ned over en længere periode. Jeg begyndte så at strikke brudstykkerne sammen og bygge en historie ud af dem, som jeg sendte til Tom.”

’Made Flesh’ har form af et mysterium, hvor læseren ikke ved, hvad der ligger bag fra starten af. Historien er bygget op, så den er meget alment menneskelig. Der er inddraget nogle elementer som at se fortiden i øjnene, prøve at beskytte dem vi holder af og til sidst også simpel overlevelse.

Lars Kramhøft og Tom Kristensens takketale 3 lilleHorror må gerne være brutal og hård

Det er ikke en tilfældighed, at makkerparret leger med horroren som genrer for deres udgivelser, fortæller Tom Kristensen:

”Mine mål som tegner er at skabe en billedverden, som suger læseren ind i historien. Jeg er meget glad for at arbejde med stemninger, og det er muligvis derfor, at jeg arbejder med horroren. Den er, som nogen genrer, fantastisk til at suge beskueren ind, og give dem en oplevelse. Egentligt er det ikke kun horroren, som fascinerer mig, men hele historiefortællingen. At den så ofte indeholder fantastiske elementer, gør mig intet. Tværtimod.”

Diplom Lars Kramhøft1Lars Kramhøft siger, at han ønsker at skrue en historie godt sammen og få karaktererne til at fungere. Han vil simpelthen gerne være en god historiefortæller som sin makker Tom Kristensen. Og når det lige handler om horror-genren, siger han:

”Når jeg tænker over det, kan jeg da godt huske at i hvert fald jeg gerne ville chokere og provokere folk lidt, især med en bestemt scene i ’Made Flesh’. Jeg var også mere vred den gang, og jeg troede ikke, vi ville få et forlag alligevel nogensinde, så det føltes ikke som om, der var nogen grund til at ligge fingrene i mellem. Og det står jeg egentlig ved. Det må sgu gerne være hårdt og brutalt og chokere lidt. Folk går sgu og sover.”

Mændene bag ’Made Flesh’ pønser da også på flere horror-udgivelser.

Diplom Tom Kristensen1Fakta om Lars Kramhøft og Tom Kristensen:

Lars er 29 år, født i Thisted og uddannet grafisk designer og animator. Bor i København.
Tom er 31 år, født i Viborg og uddannet designer med speciale i illustration. Han bor også i København.

Udgivelser:

Lars Kramhøft:
Tegneserie til Dokument, en antologi for Aben Maler, nomineret til årets danske tegneserier 2013.
Noveller til Thomas Winthers Lovecraft fanzine “Nyarlanthotep” og Henrik Harksens ’Grufulde Mørke’.
En historie til The Lovecraft Ezine og historie til Kandor’s ’Ny Dansk Fantasy’ 2014 udgaven.
’Made Flesh’, udgivet på Headstone 2013.

Tom Kristensen:
Pantomime tegneserie til Thomas Winthers Lovecraft fanzine “Nyarlanthotep”.
Debut tegneserie Deadboy, udkom på forlaget Forlæns 2013.
’Made Flesh’, udgivet på Headstone 2013.

Kategorier
Nyheder

Årets Danske Horrorudgivelse 2013 går til ’Made Flesh’ af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Lars Kramhøft og Tom Kristensen med prisen lille

For 3. år i træk uddeles Årets Danske Horrorudgivelse, denne gang til en graphic novel, hvor horror er det gennemgående tema. Det sker på Krimimessen i Horsens lørdag den 5. april kl. 13.

Juryen bag prisen er klar i sin begrundelse for tildelingen:

”Vi finder, at ’Made Flesh’ er en særdeles vellykket udgivelse, der er drevet af det visuelle såvel som historien. Der er tale om et helstøbt værk, hvor ikke mindst billedsidens farver og fortællingen supplerer og forstærker hinanden, og skaber et skræmmende værk værdig til årets Horrorpris.”

Steffen Larsen og Christian Reslow taler med TK og LK om Made Flesh lilleHistorien ’Made Flesh’ er på engelsk og handler om den unge arkitekt Michael, der rejser tilbage til barndommens hjemsøgte hus, fordi han føler, han må afdække nogle af de hemmeligheder, der siden barndommen har plaget ham. Sammen med sin kæreste begiver parret sig tilbage i tiden og snart er de i kamp med en stærk kraft fra den anden side af døden. En kraft der er fuldt besluttet på ikke at lade Michael slippe væk igen…

’Made Flesh’ blev udgivet i september 2013 på forlaget Headstone Publishing og er netop udkommet på dansk på forlaget Valeta under titlen “Fordærvet”.

Juryen bag årets horrorudgivelse:
Steffen Larsen, Politiken, Søren Balslev, Weekendavisen, Thomas Winter,
redaktør af Himmelskibet og fra foreningen Fantastik, Jan M. Johansen, bibliotekar i
Ringsted og horror-ekspert og Cecilie Bepler, filosof og kunstkritiker.