Kategorier
Bøger

Rummets guder del 1: Den mystiske eneboer af Jonas Wilmann

Rummets_Guder_1”De to unge eventyrere, Miko og Drex, vil gøre alt for at blive piloter, men er ikke ligefrem egnet materiale til Pilotakademiet. Opsat på at realisere deres drøm på den ene måde eller den anden opsøger de byens mystiske eneboer, Mortus, som engang var en vigtig mand på egnen. Kan de blive venner med ham, er de vel halvvejs inde på akademiet, ikke? Det virker som en fin plan. Lige indtil de møder Mortus og finder ud af, hvor mystisk han egentlig er, og hvilke hemmeligheder, der gemmer sig i hans gamle hus.

”Den mystiske eneboer” er første del af science fiction-serien, ”Rummets guder”, som foregår i en krigshærget verden tæt befolket med monstre, kosmiske guder og menneskeædende rumpirater.”

Læs mere på Jonas Wilmanns hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN: 978-87-998356-3-8
Forlag: forlaget KAOS
Sidetal: 170
Udgivelsesdato: 20. maj 2016

Kategorier
Bøger

Black Out af Kenneth Bøgh Andersen

Black_OutSeks nyskrevne gysernoveller for unge og voksne fra mørkets mester Kenneth Bøgh Andersen.

I Black out møder vi skolens plageånd, der ender med selv at være den jagede, den sørgende moder, der søger hævn, alkoholikeren, der pludselig bliver herre over liv og død, den stressede far, som får blackout, pigen, der lider af tvangstanker og pudsigt nok: Succesforfatteren, der frygter det hvide papir.

Læs mere på Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788763845533
Sideantal: 140
Udgivet: 19-05-2016
Forlag: Høst

Kategorier
Bøger

Fanden på væggen af Palle Schmidt

Fanden på væggenDetektivbureauet Jankowski I/S kæmper for at overleve. Helena forsøger at holde butikken kørende, mens den tidligere militærmand David er gledet ud i en deroute af vold. Yasin bruger mere tid på afpresning og et skrantende familieliv end på arbejdet. Den tidligere kriminelle Frank ser magtesløs til, mens det sidste, han har, smuldrer mellem fingrene. Og den pensionerede politimand Schebel har sin helt egen agenda.

Da en gammel sag om et kidnappet barn dukker op, virker det som en gave fra himlen, men efterhånden som de graver dybere, åbnes en Pandoras æske af rædsler og det viser sig, at sagen snarere er en enkeltbillet til helvede.

Læs mere på Palle Schmidts hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788793281233
Sideantal: 347
Udgivet: 15-05-2016
Forlag: Calibat

Kategorier
Bøger

Zombier i efteråret

kværnen_018Til efteråret udgiver Kandor en ny bog af makkerparret Schjönning og Kristensen.

Kværnen er en illustreret kortroman om livet efter zombie-apokalypsen. Det er en grusom historie, men fyldt med håb. Der er gået omtrent ti år siden det indledende udbrud og milliarder af mennesker er forvandlet til udøde, kødædende dræbere. De få procentdele af verdens befolkning der har overlevet – de hårdføre og veltrænede, men også de heldige – er begyndt at etablere nye samfund, der bekæmper zombie-truslen med alle midler.

Titlen “Kværnen” er både navnet på et uhyrligt anti-zombie-våben og en reference til det univers historiens personer lever i. Handlingen følger Rebecca, der er chauffør i en af de nylig etablerede militariserede samfund, og den post-apolayptiske verden ses gennem hendes øjne, tanker og drømme. Hendes samlede indtryk kan beskrives med Kværnen. Verden er en stor altædende mekanisme, der sluger mennesker og spytter fars, bensplinter og knuste håb ud i den anden ende.

Visuelt foregår Kværnen i et diesel-punk-univers der til forveksling ligner vores egen verden, men hvor maskiner kan lidt mere og er lidt sejere end ellers. Det er en rå, beskidt virkelighed, hvor alle har deres egne frygtelige traumer at slås med, samtidig med at den store ydre fjende, de udøde, skal standses. Netop traumerne og hvad de bringer med sig af forskellige personlige idiosynkrasier, er der lagt stor vægt på i Kværnen.

Historien er skrevet af Martin Schjönning og illustreret af Tom Kristensen, der begge er ret nye indenfor deres respektive kunstarter. Schjönning debuterede med novellen Anonymt Bidrag i 2011 og som romanforfatter med kortromanen Deroute i 2015 og fuldlængderomanen Afsind i 2016. Kristensen debuterede med Deadboy i 2013 tæt forfulgt af Made Flesh, som modtog prisen for Årets Danske Horrorudgivelse for samme år.

Begge kunstneres værker fremhæves ofte som gode eksempler på moderne dansk horror. Schjönnings historier bærer ofte præg af social indignation, misbrug, sindssyge og en form for brutal erotik, der dog er fraværende i Kværnen. Kristensens tegnestil er vild, mørk og voldeligt dynamisk og derfor oplagt til zombie-genren.

Sværmen var uendelig. Kværnen fortsatte fremad, mekanisk og prustende, men lige meget hvor tæt maskinen kom på de forreste zombier, kunne hun ikke se slutningen af horden. En bølgende, stønnende flodbølge af rådne kroppe skyllede ind over det ruinerede, nordtyske landskab. Rystelserne fra to millioner stavrende fødders trampen sendte vibrationer gennem Kværnens pansrede karosseri helt op og ud til førerhuset, hvor Rebecca følte sig mindre farlig og mere udsat for hvert sekund. Brægende, livløse kamphyl overdøvede de hamrende tre tons tunge stempler i Kværnens indre.”

Rebecca

kværnen_019

Kategorier
Bøger

Manden bag Spejlet – og andre dødelige historier af Jan Patrick Skaarup

manden-bag-spejlet-færdigLivets bane består af fortiden, nutiden og fremtiden. Manden bag spejlet og andre dødelige historier er en række skæbnefortællinger, der tager dig med på en rejse fra før og til nu og til det, der venter i en ukendt fremtid. Det er et kaleidoskop af sære, sjove og skæve historier om livet, døden og alt det midt imellem. Novellesamlingen er skrevet med glimt i øjet, men berører alligevel det dybe, det kærlige, det angstvækkende, det tragiske og gyset, der springer frem som en trold gennem et spejl. Har du brug for at smile glemme alvoren for en stund, kan bogen varmt anbefales.

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788793162136
Sideantal: 174
Udgivet: 13-05-2016
Forlag: Skårups