Kategorier
Bøger

In absentia af Daniel Henriksen

In_AbsentiaDet ene øre er reduceret til takkede stumper af brusk. Et øje mangler, og øjenhulen er fyldt med beskadiget væv, matteret af mørkt blod, og har en klam leveragtig farve. Det andet øje er misfarvet af slag. Næsen er skæv og hævet. Det meste af læberne er væk, så det ser ud som om han smiler hele tiden. Der er revet et grimt hul gennem den ene kind, og man kan se tungen bevæge sig. Jeg sætter kaffen fra mig. Min hånd ryster, jeg håber ikke han bemærker det.

Han er syg, har ringe selvtillid, han søger midler og retfærdighed. Han tøjler sin skæbne og iscenesætter sin egen død. Men hans gerninger leder ham ned ad en skummel, dyster vej – mod kyniske eksistenser i det sociale mørke.

En historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug. Rutcheturen ender med appel i denne humoristiske, men grove og blodige spændingsroman.

Læs mere på Forlaget Valetas hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788771570878
Sideantal: 184
Forlag: Forlaget Valeta
Udgivet: 01-05-2016

Kategorier
Bøger

Mareridtsfabrikken og andre rædsler af John Kenn Mortensen

MareridtsfabrikkenTil alle John Kenn Mortensen-fan!
34 gennemillustreret rædselsdigte fra mesterens egen hånd!

Læs mere på John Kenn Mortensens hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788711514351
Sideantal: 100
Udgivet: 29-04-2016
Forlag: Carlsen

Kategorier
Bøger

Blandt danske galakser af Kristoffer J. Andersen

Blandt-danske-galakserDette er de nedskrevne erindringer fra ni sælsomme rejser.

Her er blandt andet erindringen om Poul, der blandes ind i den evige kamp mellem Gud og Fanden.

Der er også erindringen om Lasse, der hører hjerteskærende barnegråd fra et tomt værelse.

Og sidst, men ikke mindst, er der erindringen om Anton, der træder ind på sit værelse og finder et rumvæsen ved skrivebordet. Et rumvæsen med et ubehageligt budskab.

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

ISBN: 978-87-91589-52-2
Sideantal: 224
Udkommer 8. april 2016

Kategorier
Bøger

Herligheder på vej fra Lars Kramhøft

Saaledes_forgaar_alverdens_herlighedPå facebook skriver Lars Kramhøft følgende:

Nu må det være på tide at løfte sløret for et af mine store, personlige projekter i 2016; nemlig min første novellesamling og første horror udgivelse for voksne siden Made Flesh: ‘Således forgår alverdens herlighed’. Bogen udkommer en gang dette forår (7,9,13) på Calibat og kommer til at indeholde 12 noveller, hvoraf en lille håndfuld har været trykt før i diverse antologier, mens resten er nye, eller ihvertfald nye på dansk. Der er blevet lavet fantastiske, dystre illustrationer af min ven og blodsbror billed- og videokunstner Mark Tholander.”

Besøg Lars Kramhøfts blog eller forlaget Calibats hjemmeside

Kategorier
Nyheder

Michael Kamp vandt Årets Danske Horrorudgivelse

received_1299328446747860Det blev Michael Kamp som i år kunne tage hjem med prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, som han fik overrakt af Jacob Hedegaard Pedersen på vegne af DHS på Krimimessen i Horsens her i weekenden.

Prisen fik han for “Samlerne”, og juryens begrundelse lød:

Kamp har længe været omtalt som en af landets bedste horrorforfattere, ikke mindst grundet sin evne til at skabe overbevisende og ofte ganske brutale billeder i læsernes hoveder, hvilket ses med tydelighed i romanen ’Samlerne’.

received_1299328560081182Juryen finder, at Kamps skrivestil giver en sjælden set power til historien, og at den drypvise og kontrollerede brug af rædsel lader læserne følge hovedpersonen, familiefaderen Thomas, ned i det dybeste mørke og mærke hans frygt på første hånd. Bedre bliver det ikke, og derfor er Michael Kamps ’Samlerne’ årets danske horrorudgivelse.

Tillykke til Michael Kamp og tak til Elisabeth Tellerup for billederne fra uddelingen.

Vinderne af prisen:

Samlerne af Michael Kamp, 2015
Sprækker af Teddy Vork, 2014
Michael-Kamp-prisvinder2015_2Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen, 2013
Frygt-filerne af Jonas Wilmann, 2012
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup, 2011