Kategorier
Bøger

Noveller til antologien “Frygt” efterlyses

Er du kaldet til at skræmme folk?
Kan du skrive, så læseren ikke tør bladre om på næste side?
Og kan du gøre det inden for rammerne af en novelle?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, kan du måske blive en af bidragyderne til antologien Frygt, som udkommer efteråret 2016.

Formålet med Frygt er især at udforske de litterære mekanismer, der projicerer personernes følelser over på læseren. Vi har formentlig alle oplevet, at nakkehårene rejser sig, eller at kulden breder sig i kroppen under læsningen af en spændende eller uhyggelig bog. Hvis man som forfatter tilmed kan få læseren, der sidder alene i mørket om aftenen, til at rejse sig for at tænde lyset, har man fat i noget af det, Frygt gerne vil præsentere (eller rettere sagt udsætte) læseren for.

Da Frygt er en horror-antologi er det i høj grad meningen, at hovedpersonen (og dermed læseren) skal mærke frygten. Hvordan du som forfatter vil opnå dette er udelukkende op til din kreativitet. Det er tilladt at inddrage overnaturlige elementer for at opfylde dette mål.

Læs mere på forlaget Enter Darkness hjemmeside eller på forlagets facebookside

Kategorier
Bøger

Afsind af Martin Schjönning

Afsind_forsideI en dunkel kælder fører den psykisk syge Gregor en ensom, men harmonisk tilværelse indtil han finder et grynet fotografi ved sin hoveddør. Dæmoner fra hans forvirrende fortid begynder at forfølge ham, men ikke nok med det. Overalt i byen begynder ellers helt normale mennesker at begå de mest groteske og makabre forbrydelser. En epidemi af vanvid er øjensynligt brudt ud. Gregors syge sind kan dårligt håndtere hans egne problemer, men pludselig befinder han sig også i centrum af en krise, der truer med at få samfundet til at bryde sammen. Sammen med sin eneste ven, en mystisk fremmed og en fjendtligt indstillet hospitalschef jager Gregor sandheden, mens sandheden jager ham. Samtidigt spreder afsindet sig med rædselsvækkende hast.

Se mere på forlaget Kandors hjemmeside eller besøg Martin Schjönnings blog

ISBN: 978-87-91589-43-0
Forlag: Kandor
Sideantal: 294
Udgivet: 26. februar 2016

Kategorier
Bøger

Novellekonkurrence hos Kandor

monster-antologiVampyren. Varulven. Zombien. Tre klicheer. Hvad er der blevet af spøgelset? Dobbeltgængeren? Bumpet under sengen? Skal de ikke have lov til endnu en gang at vandre under månen? Eller skal der graves nye monstre op ad den sorte muld? Nye rædsler, der kan gennemtygge læserens mod og marv?

Hvis dit svar er ‘ja’ så deltag i Kandors novellekonkurrence, Monster, og skriv en fortælling, der kan skræmme livet af selv den mest forhærdede horrorfan.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Kategorier
Forfatterportrætter

Vicki Pedersen

Pedersen_VickiUdgivelser:
Den røde tråd – 2015 (nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse)

Født i 1982 i Holstebro, hvor jeg stadigt er bosiddende.

Baggrund:
10 år i folkeskolen, der mest gik med at dagdrømme om fantasivæsner.
Dansk talent akademis forfatter linjen, afsluttet 2014
Nu pause fra dyrepasser uddannelsen, da der har bosat sig en voksende alien i min mave, der snart kræver barsel.

Hvorfor horror?:
Ja hvorfor ikke… Da jeg startede med at skrive, var min store drøm at udgive den mest fantastiske fantasy roman om havfruer. Men der blev ved med at være de her mærkelige og skæve eksistenser i mine tanker. De tog mere og mere form, og at skrive om dem var bare så naturligt og nemt i forhold til fantasy genren. Så til sidst gav jeg efter for stemmerne, og gav dem det liv de forlangte. At jeg igennem hele mit liv har været fascineret af horror og gru, har nok også hjulpet en del på det.

den-røde-tråd1Favorit horror film og bøger:
Rosemarys Baby.
Rose Red.
Exorsisten.

Hvad skræmmer mig?:
Ikke at være elsket.

Inspiration:
Alt – lige fra at se nyhederne, gå en tur med hunden imens jeg læser navnene på postkasserne jeg går forbi, at sidde i toget, overhøre en sætning i køen i Netto. Inspiration kan komme når man mindst venter det, så det er med at have antennerne ude.

Hvad bliver det næste?:
Selv om havfruerne stadig spøger i baghovedet, så tror jeg at jeg får svært ved at gå fra horror/realisme til fantasy.

 

 

Kategorier
Bøger

Det sidste hus af Jonas Wilmann

DetSidsteHusDen statsansatte morder Hedenius får til opgave at rydde det sidste hus i Vesthimmerland Kommune. Det er beboet af en enkelt gammel mand, som er det eneste, der står i vejen for statens plan om affolkning af yderområderne. Én gammel mand. Det kan vel ikke være noget problem for en iskold og professionel morder som Hedenius … kan det?

Læs mere på Jonas Wilmanns hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788793281097
Sideantal: 49
Illustrator: Aske Schmidt Rose
Udgivet: 06-02-2016
Forlag: Calibat