Kategorier
Bøger

Stonelegenderne af Danny H. L. Nielsen

Stonelegenderne af Danny H. L. NielsenI 1878 vender Jonathan hjem efter sin lange forretningsrejse til Stone Island. Idet han stiger af færgen, mærker han straks, at noget er galt – luften føles tung, og de tjenestefolk, som ikke er stukket af, er skræmte. Da han konfronteres med sine børn, indser han hurtigt, at Howard, Marcus, Elza og Sara ikke længere er de samme, som han forlod. I hans fravær har de leget med kræfter ud over børns forståelse og forstand.

Howard Stone ved, at det var hans skyld. Det var ham, der overtalte de andre til at være med i ritualet som ændrede deres liv. I en desperat søgen på svar krydser han membranen til en ødelagt verden fuld af mystik og fare. Men at finde svar er ikke nok. For Marcus, Elza og Sara har hver fundet deres måde at håndtere mørket på.

I en fortælling, som strækker sig over 130 år, følger vi de fire børn og deres ulykkelige skæbner, mens Howard forsøger at finde svar. Hvad fremkaldte børnene den stormfulde aften i 1878? Hvorfor ældes de ikke som andre? Og hvordan kan det være, at de – som de eneste – tilsyneladende er i stand til at bryde fysikkens ukrænkelige love?

Læs mere på Skriveforlagets hjemmeside

Produktdetaljer:

Udgivet: 27.04.2017
Forlag: Skriveforlaget
Antal sider: 257
ISBN: 978-87-93525-28-3

Kategorier
Bøger

Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen

Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen”Ingen vil tro denne historie. Havde jeg ikke selv set det hele med mine egne øjne og følt det på min egen krop, ville jeg pure have afvist hændelsen som det rene nonsens.”

En traumatiseret mand tager os tilbage til dengang, han var ung, studerende og tog et job som opsynsmand ved et fyr på spidsen af en landtange på Fyn. Det der skulle have været en nem tjans, et ideelt studiejob over juleferien, udvikler sig hurtigt til noget helt andet og ganske uforklarligt.

Man skal vare sig for lettjente penge!

Læs mere på Forlaget Fahrenheits hjemmeside

Karsten Mungo Madsen:
“Scrapbogen”
56 sider
ISBN 978-87-7176-081-1
Udsendt november 2017

Kategorier
Bøger

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

Rakelsminde af David Garmark og Stephan GarmarkSelve lyden var metallisk, men også organisk. Den var inden i ham, som et dybt og truende skrig. En trykbølge ramte ham derefter. Et eller andet detonerede. Han vaklede tilbage med blod fossende ud af næsen. Han krængede forover og kunne ikke trække vejret. Tarmene vred sig. Lyden forlod rummet, eller hjernen, så hurtigt, som den var opstået, og han så kun efterdønningerne, som et efterskælv med en hyletone, der også døde ud. Der var stille et øjeblik. Sayid tørrede blod væk fra næsen. “Vi vil gerne hjem nu, far.”

En grusom lydbølge brager gennem gaderne i landsbyen Rakelsminde og driver borgerne til vanvid. Journalisten Tea Ehlers skal dække historien og bliver sat på sit livs prøve, da et hus forsvinder, borgerne bliver voldelige, og en fanatisk sekt messer om dommedag. De bizarre hændelser sker ofte i nærheden af Sayid, som netop er flyttet til byen. Sayid, der er syrisk flygtning, har en mørk fortid og besidder en helt særlig evne. Snart er Tea og Sayid hvirvlet ind i en kamp på liv og død. Kan de finde årsagen til kaosset og redde borgerne i Rakelsminde, før det er for sent?

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Forfatter: David Garmark og Stephan Garmark
Udgivelsesdato: 06-11-2017
ISBN-13 Hardback: 9788771714920
Sideantal: 295
Forlag: Kandor
Vejledende pris 299,- (Hardback)

Kategorier
Bøger

Gespenster

GespensterSeks historier om spøgelser af Tulle Sigbrand, Per Sanderhage og Chris D’Amato.

Indhold:

Hun var min ven (Chris D’Amato)
En kiste til to (Per Sanderhage)
Gå med i lunden (Per Sanderhage)
Tid til en snak (Chris D’Amato)
Kirken (Tulle Sigbrand)
Det nye hus (Chris D’Amato)

Udgivet i 100 nummererede og håndkolorerede eksemplarer.

Læs mere på forlaget Mojibake

Om “Gespenster”

48 sider
Forlaget Mojibake
ISBN: 978-87-996776-3-4
Vignetter af René Birkholm

Kategorier
Bøger

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2

RustkammeretEnter Darkness præsenterer Rustkammeret – 15 originale horror-noveller fra danske forfattere i Fortællinger fra mørket-serien.

Stemmer i dine drømme tvinger dig til at slå ihjel. Hver gang du vågner sidder den enøjede kat og iagttager dig. Noget gemmer sig i havnens mørke når du dykker ned til det. En forbandelse fra en fjern fortid trækker blodige spor til nutiden. Man finder ikke kun fred i sjælen på et buddhistisk kloster. En nedlagt skole lægger plads til et spil om liv eller død.

Dette er blot nogle af de mange emner om døden, livet og alt det derimellem skrevet af Danmarks mest talentfulde horror-forfattere.

Indhold:

A. Silvestri – Mandsmørke
David Garmark – Kleinmanns sidste nætter
Flemming Johansen – Forbandelsen
Gudrun Østergaard – Nocebo
Hanne Rump – Ukendt afsender
Jonas Wilmann – Rustkammeret
Julie Midtgaard – To af en slags
Luna Dantoft – Blod og majs
Maria Nissen Byg – Det
Martine Cardel Gertsen – Buddhas blindveje
Michael Ganz Andersen – Stemmer der hvisker
Mikkel Stolt – Den enøjede kat
Morten Carlsen – Phallos
P. Schulz – Harmløs
Teddy Vork – Besynderlig frugt

(omtalen stammer fra Gucca)