Kategorier
Bøger

Blodets forbandede bånd af Nina Julie Sørensen

Blodets_forbandede_båndPrøv at forestille dig at du hele dit liv har fået fortalt at din far var død, men pludselig en dag møder du en person, der fortæller dig at din far faktisk lever og du har muligheden for at møde ham. Det lyder jo alt sammen som starten på en lykkelig historie.

Men problemet i denne fortælling er bare lige det, at din far ikke er den du troede han ville være. Han er faktisk langt fra den kærlige og gode far du drømte om.

Bitten opdager til sin store rædsel at ham der tilsyneladende skulle være hendes far, er langt mere uhyggelig end hun har fantasi til at forestille sig. For langt inde i Sveriges skove ligger et lille rødt hus. Og i det hus gemmer der sig en hemmelighed…

Produktdetaljer:
ISBN-13:9788740912609
Sideantal:324
Forlag:Forfatter – Nina Julie Sørensen
Udgivet:02-11-2015

Læs mere på Saxo.com

Kategorier
Bøger

Kærlighedsfrugt af A. Silvestri

Kærlighedsfrugt1Titel: Kærlighedsfrugt – 14 rædsler
Forfatter: A. Silvestri
ISBN: 978-87-91589-42-3
Sideantal: 362

Ud af mørket voksede mennesket og gjorde sig til herre over verden. Hvorend det gik, undertrykte det, dræbte det, hånede det og grinede det. Dog var menneskets største forbrydelse at det glemte. At verden engang havde indeholdt mere end villaveje og lejligheder. At der var en tid, hvor mennesket ikke turde gå i mørket, fordi det ikke var deres. At døden kun er en dørtærskel, ikke et bundløst fald. Mennesket glemte og glemsomheden formede verden. Men alt der glemmes vil gerne huskes. Og mennesket er begyndt at erindre igen.

Fjorten rædsler på rad.

Markus, der mangler sin døde undulat, husker.
Andrea, der har givet sit hjerte bort, husker.
Christian, der har de vildeste hovedpiner, husker.
Angelique, der kan tage de højeste toner, husker.
Oliver, der løber det bedste han har lært, husker.
Manden i kæder i laden på landet husker.

Jeg husker. Og du vil også huske.

Læs mere på Forlaget Kandor

Kategorier
Bøger

Witch Mountain af Rune Ryberg

Witch_Mountain16 pages comic zine with Lino Cut cover by Rune Ryberg. Black and White psychedelic horror.

Besøg Rune Rybergs blog

Kategorier
Bøger

Den 5. bog om Satan – En ørn fanger ikke fluer af David Garmark

Titel: Den 5. bog om Satan – En ørn fanger ikke fluer
Forfatter: David Garmark
ISBN: 978-87-91589-44-4
Sideantal: 71

1958: Et geni fødes. Et geni, der som tiårig tryllebinder med sit flygel. Et geni, der bliver forrådt, kommer i dårligt selskab og i fængsel.

1977: Han forsvinder sporløst.

1997: Første del af et litterært mesterværk, der ændrer verden, udkommer. To bind følger.

2015: Journalisten Henrik Wagner opsporer det forsvundne og sky geni, der er i færd med at skrive sit Magnum Opus. Afslutningen til det banebrydende værk ’Verden tilhører os, der er tilbage’. Men mødet med manden bag mere end antyder spørgsmålet: om genialitet og vanvid er det samme. Geniet har nemlig en hårrejsende historie at fortælle.

Læs mere på Forlaget Kandor

Kategorier
Bøger

Dead world af Bo Sejer

Dead_World1Når du ser dette, er det allerede for sent. Du skulle ikke have rørt den her bog. Nej, lad være med at lægge den ned igen, det løb er kørt.

De har allerede set dig. Din eneste chance er at læse den her bog. Og prøve at ignorere de skygger du ser ud ad øjenkrogen.

Dette er den (næsten) sande historie om tre unge mænd, i starten af tyverne, der til en fest i Esbjerg tilfældigvis kommer i kontakt med noget, der bedst kan beskrives som et “Lovecraftiansk”, LSD-lignende stof, der åbner deres sind for verden, som den faktisk er: Verden er fuld af dæmoner, og de tre unge herrer er de eneste, der kan se dem, og (uheldigvis for verden) de eneste, der kan stoppe dem.

Kom med på en adrenalinpumpende, stenet og fordrukken rejse ind i Esbjergs skyggesider, der både inkluderer Moustachemonstre, tidsrejser, blod og gru og flere grin, end noget andet dansk litteratur har kunnet byde på i mange år. Kan jordens mest forvirrede antihelte nå at redde os og, måske vigtigere endnu, går det op for dem, hvad det er, de skal redde os fra?

Dead World er en komediegyser fyldt med referencer til popkultur, spil og B-film, fyldt med spænding, forvirring og, frem for alt, utallige sjove stunder. Hvad er ægte, og hvad er blot sindsforvirring og hallucinationer?

Produktdetaljer:
ISBN-13:9788799841301
Sideantal:341
Forlag:Victory Publishing
Udgivet:09-10-2015

Læs mere på Saxo.com