Kategorier
Bøger

Skarabæens time (Trojka 1) af Kim Leine & Søren Mosdal

Skarabæens time af Kim Leine & Søren MosdalDomstolen har som straf for drab og ulovlig besiddelse af narkotika forvist politibetjenten Throndr til en isoleret fangekoloni i det nordlige område.

Da en apokalyptisk katastrofe rammer verden udenfor, er Throndr og fangerne alene og forladt midt i isvinteren. Med sin imponerende statur og brutale metoder bliver Throndr en del af trojkaen, en trio, der leder fængslets urolige mordere og tyve. Han deler ansvaret og ledernes privilegier med to andre: Den åndelige Jehuda, der fungerer som profet for Den Store Skarabæ; og den rationelle Perikles, trojkaens hjerne.

Krop, sin, ånd – tre dele, der udgør en helhed.

Men med en ukendt trussel udefra, der ikke lader sig gå på af den isnende kulde, og fangernes frygt, sult og desperation bag de usikre fængselsvægge, står trojkaen overfor sin ultimative prøvelse.

Og som det ofte er tilfældet, kommer den virkeligt trussel måske indefra …

Trojka er første bind i en trilogi, skabt af de prisvindende par, forfatteren Kim Leine og tegneren Søren Mosdal.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer

Udgivelsesdato: 10-09-2018
ISBN13: 9788771761122
Sidetal: 140
Forlag: Fahrenheit

Kategorier
Bøger

Love City af David og Stephan Garmark

Love City af David og Stephan GarmarkLOVE CITY: Kælenavnet for ferieparadiset St. John – en af øerne i det tidligere Dansk Vestindien. Men der ånder alt andet end fred og idyl. På orkanhærgede og ødelagte St. Thomas har den karismatiske King Malcolm samlet en hær bestående af alt fra afrikanske pirater til guerillasoldater fra Syd- og Mellemamerika og har planer om at løsrive øerne fra USA. Revolution, undtagelsestilstand og no-fly zone.

Da en mystisk malarialignende epidemi bryder ud på St. John, sendes nødhjælpsarbejderen Sam Fisker afsted som en del af et hold fra European Crisis Aid. Med sig har de et privat vagthold ledet af Daniel Stoker. Da Sams chef myrdes, bliver hun leder af nødhjælperne og forsøger at komme til bunds i, hvad det er for en epidemi, der dræber folk i massevis – for der findes ingen malariamyg på øen.

Snart opdager Sam og Danny, at deres jagt på sandheden bag udbruddet gør dem selv til de jagede, og midt i en voldsom orkan må de slå sig sammen med King Malcolm
i deres kamp for overlevelse.

Love City er en roman om oprør, tab af drømme og kærlighed og naturens uovervindelighed.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer

Udgivelsesdato: 01-09-2018
ISBN13: 9788771712605
Sidetal: 277
Forlag: Kandor

Kategorier
Bøger

King af A. Silvestri og Christoffer Gertz Bech

King af A. Silvestri og Christoffer Gertz Bech“Hjertet banker hårdt mod ribbenene. Endnu et blik over skulderen. Monsteret er stoppet lige foran hans hus. Det forfølger ham ikke længere. Står bare og smiler et frygteligt smil, der når fra øre til øre.”

Simon vågner ved, at der er noget på hans værelse. Det er et monster, og det er virkeligt. Simon springer ud af sengen, og løber så langt væk, at ingen kan finde ham. Undtagen hans hund King. King vil finde Simon, og lader sig ikke stoppe af noget. Ikke engang en tur gennem Helvede.

Læs mere på A. Silvestris hjemmeside

Produktdetaljer:

Udgivelsesdato: 15-08-2018
ISBN13: 9788793281851
Sidetal: 37
Forlag: Calibat

Kategorier
Bøger

Dagbog fra zombieverdenen af Hanne Rump & Klaus Frederiksen

Dagbog fra zombieverdenen af Hanne Rump & Klaus Frederiksen”Der er ingen her, der ikke ved, at du vågner op til dine egne skrig næsten hver nat. Det er bare en kutter, Noah, så stor er den heller ikke. Der er ret lydt. Alle hører de skrig.”

Det er lykkedes Noah at overleve apokalypsen med ar på sjælen. Nu er han ombord på en fiskekutter, hvor han sejler ud i zombieverdenen sammen med fire andre. Kampen for overlevelse fortsætter. De kæmper med zombier samt leder efter mad og brændstof på en hæsblæsende rejse, hvor de håber at finde sikkerhed og håb for fremtiden, både for dem selv og for menneskeheden.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer:

Udgivelsesdato: 18-06-2018
ISBN13: 9788771909876
Sidetal: 255
Forlag: mellemgaard

Kategorier
Bøger

Savas vidner af Sara Bouchet

Savas vidner af Sara BouchetEn kvinde styrter i døden fra et kirketårn, en ung pige findes hængt i et lagen, og en gruppe unge begår kollektivt selvmord på en afsidesliggende parkeringsplads i Nordsjælland. Er det tilfældige, ulykkelige hændelser, eller er de p-a- en eller anden måde forbundet?

Dannie Lind er lidt af en neurotiker og en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst, hendes kæreste er gået fra hende, og et af de få lyspunkter er den spredte kontakt til ekskærestens syvårige søn Louis. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme hurtigst muligt, er det derfor en kærkommen lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet.

Sophie efterlader sig store mængder af forskningsmateriale om emner som hekseprocesser i middelalderen, besatte børn og uddrivelse af dæmoner. Det tvinger Dannie til at se indad, men også tilbage mod en opvækst, hun af flere årsager helst vil glemme. Langsomt nærmer hun sig opklaringen af en morbid hemmelighed, der har været skjult i århundreder. Og den indsigt, hun opnår, er langt mørkere, end hun nogensinde har kunnet forestille sig.

Savas vidner er en sindsoprivende psykologisk thriller om kærlighed og dæmoner, om selvmordets mysterium og middelalderens hekseprocesser – med det desillusionerede moderne menneskes problemer i centrum.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer:

Udgivelsesdato: 09-05-2018
ISBN13: 9788711698006
Sidetal: 448
Forlag: Lindhardt og Ringhof