Kategorier
Bøger

Hvis jeg overlever natten – Fortællinger fra mørket

Hvis jeg overlever nattenEnter Darkness er et enmands- og fritidsforetagende drevet af en passion for bøger og fortællinger fra især de fantastiske genrer. Formålet med forlaget er at bidrage til udbredelsen af horror-genren i Danmark, og den første udgivelse er på vej, en antologi med bidrag fra:

– A. Silvestri (In uteri)
– Flemming Johansen (Den tavse zone)
– Kasper Grandetoft (Fobi)
– Lars Ahn (Hvor hesten ligger begravet)
– Morten Carlsen (Babusjkaernes herre)
– Savanna Lind (Hvis jeg overlever natten)
– Susanne Thrane (Der er ingen bånd der binder mig)

Læs bl.a. om nærgående edderkopper, underlige begivenheder i den afrikanske jungle og misfostre der helst ikke skal leve alt for længe.

Hvis jeg overlever natten er første antologi i serien Fortællinger fra mørket og er planlagt til udgivelse i slutningen af 2016. Bidragyderne er en god blanding af erfarne forfattere og knap så erfarne, som her får chancen for at vise, hvad de kan.

Udkommer ultimo november/primo december 2016!

Læs mere på Enter Darkness hjemmeside

Kategorier
Bøger

Monster – 11 horror-noveller

Vampyren. Varulven. Zombien. Ikoniske monstre fra utallige film og bøger. Fra utallige mareridt.

De er dog ikke de eneste. Verden myldrer med monstre. Med ånder. Med dæmoner. Med det, der er værre.

Nogle monstre skal man lede efter. Men alle skal man skjule sig for.

I denne bog kan du opleve 11 monstre på sikker afstand. Og så måske alligevel ikke. De findes iblandt os. De findes i os. Men ingen af dem vil os det godt.

Novellesamlingen er blevet til på baggrund af en konkurrence, hvor 42 forfattere indsendte deres bidrag. 11 noveller er blevet valgt ud og udgør det samlede værk, Monster.

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788771710779
Sideantal: 216
Udgivet: 17-10-2016
Forlag: Kandor

Læs mere på forlagets hjemmeside

Kategorier
Bøger

Mørke guders templer / red. Henrik Sandbeck Harksen & red. Rasmus Wichmann

I traditionen fra Conan Barbaren:

MØRKE GUDERS TEMPLER Sword & sorcery fantasy Okkult trolddom, ældgamle templer, drabelige kampe og mørke guder. Enspændere og lejesoldater på farefulde eventyr.

Enspændere og lejesoldater på heltemodige og farefulde eventyr. Fra glemte civilisationer i en mørk, fjern fortid til det Persiske Riges sidste dage. Mød slangevæsener, sodelvere, uovervindelige udøde, besættende ånder, dødemagere og hævntørstige krigere, tentaklerne fra mørket. Magiske våben og smykker – og grufulde forbandelser.

Hvor der er rigdomme og heroiske bedrifter er der også farer og det, der er værre end døden.

Noveller skrevet af: Kristoffer Jacob Andersen, A. Silvestri, Lars Kramhøft, Helle Jakobsen, Christina E. Ebbesen, Martin Wangsgaard Jürgensen, Bjarke Schjødt Larsen, Flemming R. P. Rasch, Michael Dyst, Rasmus Wichmann og Thomas Hverring.

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788799839933
Sideantal: 335
Udgivet: 01-06-2016
Forlag: H. Harksen Productions

Læs mere på forlagets hjemmeside

Kategorier
Aktiviteter

Horror i Horsens

thumb-krimimessen-2013Igen i år får dansk horror en scene, når Krimimessen i Horsens løber af stablen weekenden d. 12. og 13. marts i det gamle Statsfængsel på Fussingsvej.

På scenen i Forsamlingshuset kan du om lørdagen opleve følgende:

kl. 12.30
Michael Kamp fortæller om horror, mørke skove og den svære slutning, og hvordan man skaber et godt gys hos sin læser, når man kun har ordet at arebjde med

kl. 13.15
Uddeling af Årets Danske Horrorudgivelse (Snedkeriet)

kl. 14.00
Mathias Clasen, Christian Mogensen og Michael Kamp fortæller om horror i de nye medier, herunder om horrorspillenes psykologiske grundlag og de nye haunted house attraktioner

kl. 16.00
Steffen Larsen interviewer vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse

kl. 16.20
Horror, Folkemusik og Synthrock – Teddy Vork læser op understøttet af Claus Gahrns lydkulisse

Derudover kan du høre islandske Steinar Bragi fortælle om sin nyeste roman “Højlandet” i Trykkeriet kl. 15.10.  Amdi Silvestri optråder på Blå Scene og både Michael Kamp og John Kenn Mortensen er at finde i 2. Øst på børnescenen.

Og så er der naturligvis et hav af krimi- og spændingsforfattere begge dage. Se hele programmet her

Kategorier
Bøger

Kærlighedsfrugt af A. Silvestri

Kærlighedsfrugt1Titel: Kærlighedsfrugt – 14 rædsler
Forfatter: A. Silvestri
ISBN: 978-87-91589-42-3
Sideantal: 362

Ud af mørket voksede mennesket og gjorde sig til herre over verden. Hvorend det gik, undertrykte det, dræbte det, hånede det og grinede det. Dog var menneskets største forbrydelse at det glemte. At verden engang havde indeholdt mere end villaveje og lejligheder. At der var en tid, hvor mennesket ikke turde gå i mørket, fordi det ikke var deres. At døden kun er en dørtærskel, ikke et bundløst fald. Mennesket glemte og glemsomheden formede verden. Men alt der glemmes vil gerne huskes. Og mennesket er begyndt at erindre igen.

Fjorten rædsler på rad.

Markus, der mangler sin døde undulat, husker.
Andrea, der har givet sit hjerte bort, husker.
Christian, der har de vildeste hovedpiner, husker.
Angelique, der kan tage de højeste toner, husker.
Oliver, der løber det bedste han har lært, husker.
Manden i kæder i laden på landet husker.

Jeg husker. Og du vil også huske.

Læs mere på Forlaget Kandor