Så har juryen truffet en afgørelse, og vinderen blev Thomas Strømsholt for “Dr. Wunderkammers oversættelser“. Herunder følger begrundelsen for valget:
Juryen fandt, at Dr. Wunderkammers oversættelser var et overflødighedshorn af stemningsmættede noveller i et helt fantastisk sprog. Thomas Strømsholt skriver i en unik stil, der kan beskrives som “moderne folklore”. Hans univers er sært og svært, men også fascinerende og fabulerende med en understrøm af dystre hemmeligheder. Virkemidlet er ikke klassisk skræk, men smukke og dybt foruroligende billeder. Med sin originalitet og sin udvidelse af horrorgenren er Dr. Wunderkammers oversættelser en værdig vinder af årets horrorpris.
Prisen blev overrakt af Jacob Hedegaard Pedersen, og da Thomas Strømsholt desværre ikke kunne være til stede, modtog hans forlægger Henrik S. Harksen prisen på hans vegne.
Juryen bestod i år af:
Thomas Winther som i en årrække har anmeldt horrorbøger i Himmelskibet – magasinet for de fantastiske genrer. Han står bag magasiner og en hjemmeside om horrormesteren H. P. Lovecraft og har udgivet det bibliografiske opslagsværk ”Index til gyserantologier”.
Steffen Larsen har skrevet om børnelitteratur i Politiken siden 2001. Han har en (sær) kærlighed til genrer der er lidt ”anderledes” som f.eks. science fiction og horror, som han kalder for bredt aldersoverskridende.
Jan M. Johansen er bibliotekar med sæde i Odense Bibliotekerne og svoren fan af fantastisk fiktion, ikke mindst gys og gru, hvilket han gerne taler, skriver og udtaler sig om, bl.a. på siden Bogsnak.dk. Desuden er han erklæret SoMe-tryllerist.
Stig W. Jørgensen er uddannet i sprogvidenskab og tidligere medarbejder på CBS. Det sidste halve snes år har han arbejdet som selvstændig oversætter og konsulent. Har oversat ca. 70 bøger i mange forskellige genrer, herunder Charlene Harris’ vampyrromaner, der dannede grundlag for tv-serien True Blood. Kender af især science fiction og fantasy-litteratur – har skrevet et utal af anmeldelser og artikler og flere bøger om science fiction og beslægtede emner.
Jette S. F. Holst, bibliotekar og kvinden bag hjemmesiden Gyseren.dk, som anmelder film, bøger m.m. indenfor horror og de andre fantastiske genrer.
Gennem den seneste måned har medlemmerne af Dansk Horror Selskab stemt på, hvilke af 2016’s horrorudgivelser der skal have en plads blandt de fem titler på shortlisten. Herefter er det op til juryen at vælge vinderen, når prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2016 uddeles d. 1. april til Krimimessen i Horsens.
Med sort humor sætter Fuglene fokus på at være låst fast i livet uden at have et formål eller en udvej. John Hansen, en midaldrende mand, er den tragikomiske hovedperson. John er umiddelbart en helt almindelig regnskabsmedarbejder midt i livet, som lever et trivielt liv sammen med sin kone Kirsten. Tingene er dog ikke altid som de ser ud til at være, og midt i ostemadderne og den voksende midstvejskrise opstår der nogle groteske og absurde situationer, som leder tankerne hen mod det kafkaske kaos. Hvad sker der når hverdagen bliver sat på spidsen, og livet viser sig fra sin mest absurde side?
Ø er et nyt intenst gys af Steen Langstrup. En sitrende gyserroman om et dansk par, der efterlades til deres skæbne på en øde ø langt ude på havet et sted i Sydøstasien. To dage senere er kun manden i live.
Dette er afslutningen, dette er begyndelsen.
Kuren, der skulle have hjulpet så mange, blev et mareridt. De døde rejste sig og drog hærgende over kloden. Men hvordan kunne det gå så galt, hvorfor blev de rigtige beslutninger ikke truffet, før Smitten nåede at sprede sig og alle systemer brød sammen?
En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt. I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…
Hanau den 10. november 1938. Krystalnatten har efterladt synagogen som en rygende ruinhob. Men i et uskadt hulrum bag toraskrinet dukker en samling gamle dokumenter op. Sagen overdrages til »SS-Ahnenerbe«, hvor nazisterne forsker i germansk heltedåd og okkulte fænomener. For dem er dokumenterne gefundenes Fressen, da de beretter om en tysk greve, Friedrich von Manteuffel, der i 1525 på mystisk vis har fået evigt liv og overnaturlige kræfter.
I år nåede antallet af titler på longlisten op på 23.
Longlisten består af et bredt felt med titler indenfor såvel fantasy, sword & sorcery, graphic novels, sms-udgivelser, antologier og romaner.
Titlerne er alle indsendt til Dansk Horror Selskab af forlag og forfatterne bag udgivelserne, og denne liste bliver via en afstemning blandt Dansk Horror Selskabs medlemmer kortet ned til 5 titler, som juryen så skal tage stilling til og herfra kåre årets bedste horrorudgivelse 2016.
Kritierierne, der stemmes ud fra, lyder:
Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
Sproget skal være fængende og fascinerende
Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket red. Lars Grill Nielsen, forlaget Enter Darkness
7 uhyggelige noveller, der befinder sig indenfor horror og science fiction genren. Gennemgående omhandler novellerne det mørke sind
Monster af Teddy Vork o.a., forlaget Kandor
11 uhyggelige historier om utraditionelle monstre
Mørke Guders Templer red. Rasmus Wichmann/H. Harksen, forlaget H. Harksen Productions
11 noveller, som alle er inspireret af genren “Sword & sorcery fantasy”
Vand til blod af Morten Dürr/Lars Gabel, forlaget Carlsen
Der er sket noget med Lea. Hun hører til Guds udvalgte og har Stemmen i sig. Nu kan hun ikke læse ordene i kristendomstimen. Gør hun det, så betyder det enden på alting
Syndefald af Stephan Garmark, forlaget Kandor
Fortælleren svigtes af sin kone, da hun har en affære med en rig og indflydelsesrig mand. Da fortælleren opsøger elskeren, tilbydes han en million for at tilbringe et par dage sammen med elskeren
M af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Kandor
En ung forfatter indlogerer sig i en tarvelig lille lejlighed i 1930’ernes London, for at kunne blive inspireret til at skrive. Snart finder han ud af at lejlighedens tidligere lejer er forsvundet og selv hvirvles han ind i sælsomme begivenheder
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Æther
John, som lever i et trivielt ægteskab med Kirsten, er i midtvejskrise og oplever hvordan tingene smuldrer for ham i ofte groteske situationer, både privat og i arbejdslivet
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft, forlaget Calibat
12 foruroligende noveller, der kredser om død og forfald så forskellige steder som et forskningscenter i Nevada, et hjem for voldsdømte unge på Langeland og i verdenslitteraturens klassikere
Ø af Steen Langstrup, forlaget 2Feet Entertainment
Noa og hans kæreste Selina bliver forladt på en øde ø i Sydøstasien, og to dage senere bliver kun Noa fundet i live. Repræsentanten fra den danske ambassade prøver at nå til bunds i den mystiske sag, men intet er som det ser ud til at være
Necropolis af Patrick Leis, forlaget Valeta
Dette er begyndelse på fortællingen om, hvordan menneskeheden næsten blev udslettet af de levende døde, og de begivenheder der ledte til skabelsen af Megabyerne
Mareridtsfabrikken af John Kenn Mortensen, forlaget Carlsen
Gyser-digte hvor små uhyggelige og makabre vers udbygges og illustreres med endnu mere uhyggelige tegninger. Bogen indeholder 34 rædselsdigte om alt fra aliens, klovne og spøgelser til ansigtsløse piger
Hytten af Helle Perrier, forlaget Smspress
Johan er taget i en hytte i Sverige sammen med sine to venner Adam og Martin. Han skriver til sin kæreste Emilie. På en vandretur kommer Adam til skade. Han hævder, at han er blevet bidt af et dyr. Og så går det ellers løs
Killing Birch af Ranna Saltoft, forlaget Candied Crime
Where do you go, when home is the place that scares you the most? This modern-day saga revolves around a brutal murder and offers a story of love and heartbreak, set in a picturesque village on the West Coast of Jutland.
Afsind af Martin Schjönning, forlaget Kandor
Gregor er psykisk syg, men må alliere sig med sin gamle læge, da almindelige mennesker på uforklarlig vis bliver vanvittige og i en tilsyneladende blodrus dræber tilfældige mennesker. Alt sammen foranlediget af nogle umættelige monstre
De Dødes Nat af Charlie Schneider, forlaget Tværveje/DreamLitt
Du vågner op i en by inficeret af zombier. Med terning, blyant og papir skal du træffe de rette valg, undersøge huse og områder og finde hjælpere, der kan få dig ud af byen inden natten er omme
To Those Who Are Asleep af Bo Sejer, forlaget Victory Publishing
HOW THE WORLD ENDED AND NO ONE NOTICED
It is my theory, that there are only three types of people in the world: Sleepers, ghosts, and spiders. Most people are sleepers.
Kolde Facts af Amdi Silvestri, forlaget Smspress
Sms-novelle fyldt med facts der tilsammen skaber et skræmmende mønster
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt, forlaget H. Harksen Productions
Noveller, der på én gang er eftertænksomme, uhyggelige og magiske. Lige noget for dig, der alligevel ikke skal sove i nat
Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, forlaget Carlsen
Den 17-årige Anne får et drømmeagtigt syn, hvor hun oplever et gammelt bestialsk mord på en ung rødhåret pige, i hvis ryg morderen har skåret et runetegn. Snart florerer en serie af voldsomme mord på egnen. Alle ofrene er rødhårede piger, og på dem alle er det mystiske runetegn
Manteuffel af Peter Tudvad, forlaget Rosinante
Grev Manteuffel, der er optændt af Luthers reformatoriske tanker, bliver i 1525 såret i kamp, hvorefter han på mystisk vis får evigt liv og overnaturlige kræfter. I optegnelser og brevform fortælles om hans blodige liv, og om hvordan man i en proces forsøger at definere, hvad han er for et væsen; betegnelsen “vampyr” bliver først gangbar hundrede år senere
Frygtfilerne 3 af Jonas Wilmann, forlaget Kaos
Korte historier om de mørkeste sider af mennesker – og om hvor lidt, der skal til, før det normale forvandler sig til ren horror
Frygtfilerne-trilogi af Jonas Wilmann, forlaget Kaos
Diego & Dolly af Jesper Wung-Sung/Palle Schmidt, forlaget Høst og Søn
Den ensomme Diego er besat af filmstjernen Dolly og følger hende på afstand. Stille og roligt bliver hans besættelse dødsensfarlig
Det blev Michael Kamp som i år kunne tage hjem med prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, som han fik overrakt af Jacob Hedegaard Pedersen på vegne af DHS på Krimimessen i Horsens her i weekenden.
Prisen fik han for “Samlerne”, og juryens begrundelse lød:
Kamp har længe været omtalt som en af landets bedste horrorforfattere, ikke mindst grundet sin evne til at skabe overbevisende og ofte ganske brutale billeder i læsernes hoveder, hvilket ses med tydelighed i romanen ’Samlerne’.
Juryen finder, at Kamps skrivestil giver en sjælden set power til historien, og at den drypvise og kontrollerede brug af rædsel lader læserne følge hovedpersonen, familiefaderen Thomas, ned i det dybeste mørke og mærke hans frygt på første hånd. Bedre bliver det ikke, og derfor er Michael Kamps ’Samlerne’ årets danske horrorudgivelse.
Tillykke til Michael Kamp og tak til Elisabeth Tellerup for billederne fra uddelingen.
Vinderne af prisen:
Samlerne af Michael Kamp, 2015 Sprækker af Teddy Vork, 2014 Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen, 2013 Frygt-filerne af Jonas Wilmann, 2012 Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup, 2011
Igen i år får dansk horror en scene, når Krimimessen i Horsens løber af stablen weekenden d. 12. og 13. marts i det gamle Statsfængsel på Fussingsvej.
På scenen i Forsamlingshuset kan du om lørdagen opleve følgende:
kl. 12.30
Michael Kamp fortæller om horror, mørke skove og den svære slutning, og hvordan man skaber et godt gys hos sin læser, når man kun har ordet at arebjde med
kl. 13.15
Uddeling af Årets Danske Horrorudgivelse (Snedkeriet)
kl. 14.00
Mathias Clasen, Christian Mogensen og Michael Kamp fortæller om horror i de nye medier, herunder om horrorspillenes psykologiske grundlag og de nye haunted house attraktioner
kl. 16.00
Steffen Larsen interviewer vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse
kl. 16.20
Horror, Folkemusik og Synthrock – Teddy Vork læser op understøttet af Claus Gahrns lydkulisse
Derudover kan du høre islandske Steinar Bragi fortælle om sin nyeste roman “Højlandet” i Trykkeriet kl. 15.10. Amdi Silvestri optråder på Blå Scene og både Michael Kamp og John Kenn Mortensen er at finde i 2. Øst på børnescenen.
Og så er der naturligvis et hav af krimi- og spændingsforfattere begge dage. Se hele programmet her