21. september 2018, Author: Jette Holst, Skriv en kommentar

Glasnøglen af Alex Karl Morell

Kategorier: Bøger
Tags:: ,

Glasnøglen af Alex Karl MorellSom hobby-ornitolog er Kathrin begyndt at betragte fugle med stigende mistro. Der er for mange, og de opfører sig ikke, som de plejer. Da hun stiller et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål om ørne til en dansk journalist i Thailand, vendes der op og ned på hendes ellers så stilfærdige liv.

Endnu værre går det den journalist, der besvarer hendes spørgsmål. Fugle er den mindste af Jespers bekymringer. En sen og fordrukken nattetime er han kommet for tæt på et lig, der gemmer på en farlig hemmelighed, og snart er han på hovedkulds flugt fra Phuket i Thailand til Grand Canyon i USA.

De to hovedpersoner i Alex Karl Morells stakåndede spændingsroman kastes uforvarende ind i centrum af en sammensværgelse, der strækker sig fra Midtjylland til Sydamerika og omfatter uforklarlig fugleadfærd, løgnagtige nyheder om klodens brændpunkter og en gådefuld deadline, der er på nippet til at udløbe.

Begge må de sande, at paranoia er en færdighed, som ikke kan læres hurtigt nok.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Produktdetaljer

Udgivelsesdato: 21-09-2018
ISBN13: 9788793362048
Sidetal: 319
Forlag: Bindslev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.