Kategorier
Bøger

Udrensning af Patrick Leis

UdrensningEuropæiske storbyer hærges af mordbrande. Gerningsstederne er tilsyneladende tilfældigt valgt, men fremgangsmåden er ens og hver gang kræver ilden dødsofre. Agent Vögel eftersætter brandstifteren, men snart står det klart, at han ikke er den eneste, der er på jagt… Og dækker flammerne i virkeligheden over noget ganske andet?

Jeg kan se lys fra utallige mobiler og smartphones, og håber at tilskuerne bruger dem til andet end bare at tage billeder. Min mave vender sig, da jeg passerer de to døde betjente.

I nat ender det, på den ene eller anden måde.

Før jeg går ind i huset, snapper jeg pistolen fra den ene politimands bælte.

Læs mere på H. Harksen Productions

Læs mere på Patrick Leis hjemmeside

Kategorier
Bøger

Den 3. bog om Satan – Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen

3bogProduktbeskrivelse

Titel: Den 3. bog om Satan – Kærlighedens væsen
Forfatter: Aske Munk-Jørgensen
ISBN: 978-87-91589-40-9
Sideantal: 60

“Prøv lige at tænke på det!” siger han igen, mere insisterende.

Jeg tænker på det. Tænker på at han vil have mig til at låne ham 100.000 kroner. Låne en narkoman 100.000 kroner, så han kan “komme ud af misbrugsmiljøet.” Jeg kunne også give ham nøglerne til min lejlighed og pinkoden til mit dankort, nu jeg er i gang.

Simon og Thor har kendt hinanden hele livet, men nu står de ved en skillevej. Kærligheden kan have mange ansigter. Det lærer de to gamle venner i løbet af en enkelt, skæbnesvanger forårsdag.

Læs mere på forfatterens hjemmeside

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

Kategorier
Bøger

Den Sadistiske Gourmet af Vagn Grønkilde

sadistiske_gourmet‘Gakket, grumt, hylende morsomt og totalt langt ude i hegnet’ er nogle af de ord, det ville være passende at hæfte på beretningen om Den Sadistiske Gourmet, der rammer bogmarkedet den 8. juni. Lidt stikord til hvad der venter den absolut sagesløse læser:

Aaron vinder 25 millioner i Lotto. Hans lykke er gjort, eller er den? Nordjylland har aldrig været mere grotesk og skræmmende som efter jord- og betonarbejderen, Aaron, scorer den store gevinst. Snart må han forholde sig til både lokale rockere og sensuelle, brasilianske Rosita, mens Den Sadistiske Gourmet lurer i mørket.

´Den Sadistiske Gourmet´ kan bedst sammenlignes med Bjarne Reuters ´Den iranske gartner´. Persongalleriet er i hvert fald lige så grotesk. En kort smagsprøve:

”Gok.” Sådan lød det i Aarons hjerne. Ikke gok, som når høner kagler, men som lyden fra et dækjern i tindingen.” Kom ikke og sig, at vi ikke har advaret jer på forhånd!

Forlag: DreamLitt
Udgivelsesår: 2015
ISBN: 978-87-93010-67-3

Læs mere på Forlaget DreamLitts hjemmeside

Kategorier
Bøger

Den 2. bog om Satan – En sand kunstner af Jakob Friis Andersen

Hvad hvis Satan af og til fører dagbog?

Hvad hvis Satan holder af at påtage sig en krop og færdes blandt mennesker?

Året er 1513. Vi er i renæssancens Firenze. Snart vil livet ændre sig for den skønne Isabella og for hendes to bejlere, Adalberto og Fortunato. En sand kunstner er kommet til byen.

Produktbeskrivelse:

Titel: Den 2. bog om Satan – En sand kunstner
Forfatter: Jakob Friis Andersen
ISBN: 978-87-91589-27-0
Sideantal: 62
Udgivelsesdato: 13. maj 2015

Læs  mere på forlaget Kandors hjemmeside

Kategorier
Bøger

Ny udgave af “Spøgelserne på Frilandsmuseet”

Spoegelserne-LangstrupNY UDGAVE – NYT LAYOUT – MASSER AF NYE BILLEDER – NYE KAPITLER – NYE SPØGELSESHISTORIER

Den Grå Mand spøger på gården fra Vemb, mens Den Hvide Dame lister gennem stuerne på gården fra Lønne natten efter onsdag. Heste vrinsker, hvor ingen heste er. Violiner spiller i tomme stuer. Fornemmelsen af ikke at være alene er til tider ubehagelig flere steder.

Spøgelserne på Frilandsmuseet bygger på øjenvidneberetninger og gamle spøgelseshistorier, der gået i arv blandt personalet, indsamlet og bearbejdet af Steen Langstrup.

Bogen er udgivet i samarbejde med Frilandsmuseet.
Frilandsmuseet arrangerer IGEN dette efterår spøgelsesture bygget over materialet i bogen.

Bogfakta:
Spøgelserne på Frilandsmuseet af Steen Langstrup
150 sider
2 Feet Entertainment
Pris ca. 150,-
Udkommer 15. maj 2015

Udgives samtidig på e-bog.