Den 28. oktober gæster de to danske forfattere Lars Kramhøft og Martin Schjönning Nekropolis. Kramhøft og Schjönning er begge veletablerede repræsentanter for horror-litteraturen som alternativ til den gængse opfattelse af dansk litteratur, som bestående af socialrealisme og krimier; de repræsenterer nemlig den frodige, litterære horror-undergrund der i snart mange år har trivedes i bedste velgående, langt fra mainstream-mediernes søgelys.
Begge forfattere er kendt for deres kompromisløse og særegent nordiske tilgang til genren, og trækker på mange forskellige inspirationskilder og traditioner, lige fra den mørke skandinaviske folketros verden, til moderne subkulturer og social indignation.
Tid: Fredag d. 28/10 kl. 19-21
Sted: Nekropolis, Søndre Fasanvej 80H, 2000 Frederiksberg
Entré: kr. 100,-