Oe_LangstrupØ er et nyt intenst gys af Steen Langstrup. En sitrende gyserroman om et dansk par, der efterlades til deres skæbne på en øde ø langt ude på havet et sted i Sydøstasien. To dage senere er kun manden i live.

— Der findes ikke nogen Kematian Nationalpark.
— Hvad siger du?
— Kematian Nationalpark eksisterer ikke.
— Hvad mener du? Jeg blev fundet på øen, de fandt Selinas lig på øen. Selvfølgelig findes den.

— Så din historie er, at Selina Quist Hansen døde af en forgiftning?
— Det er ikke ‘min historie’, det er sådan, det skete.
— Konsulatet har været i kontakt med politiet og andre myndigheder derhjemme. Vi har trukket forskellige oplysninger på dig. Du har en tolv år gammel betinget voldsdom.
— Ikke alle, der siger, de er uskyldige, viser sig at være det.
— Jeg slog ikke Selina ihjel. Vi skulle giftes. Jeg havde lige friet. Du er nødt til at tro på mig. Ligner jeg en morder?
— … Jeg har brug for at vide, hvad der skete ude på den ø. Hvordan havnede I overhovedet alene på Kematian? Hvordan døde hun? Jeg har brug for, at du fortæller mig hele historien, Noa. Hvad skete der? Hvorfor tror politiet ikke på din historie?

Læs mere på Steen Langstrups hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN: 978-87-7994-135-9
Sider: 212
Udgivelse: 22. august 2016
Forlag: 2 Feet Entertainment

Lynet slår ned i Lea, men hun dør ikke. Lynet gør hende stærkere. Det er guds vilje, siger hendes far. Lea får sære, overmenneskelige kræfter. Kræfter som ingen kan styre.

“Vand til blod” er en graphic novel begået af forfatteren Morten Dürr og illustratoren Lars Gabel, som hver især er prisbelønnede for deres tidligere værker. “Vand til blod” er en stærk, medrivende og filmisk bogoplevelse, der samtidig tematiserer teenagerens identitet samt religionens forestillingsverden.

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788711451274
Sideantal: 250
Udgivet: 11-08-2016
Forlag: Carlsen

Læs mere på forlagets hjemmeside

Fra DreamLitt’s hjemmeside:

Det er med lige del glæde og respekt, at vi overtager Forlaget Kandor per 1. juli.

Nikolaj Højberg har været en fantastisk eksponent for dansk horror, både som forfatter og som redaktør, og Forlaget Kandor har derfor de seneste par år markeret sig som landets absolut bedste horror-forlag.

Horror er en genre, som vi er glade for. Derfor er vi stolte over, at Nikolaj har valgt os til at drive Kandor videre i den ånd, som det er skabt. Heldigvis vil Nikolaj bistå os med sin viden og sine evner til at spotte de rette manuskripter og redigere dem, således vi sikrer, at Kandor udvikler sig positivt.

Teknisk set bliver Kandor et imprint på DreamLitt, hvilket bevirker, at vores udgivelsesprogram vokser med fire til fem titler i år alene. Vores mål for Kandor ligger i størrelsesordenen fem til syv titler om året, hvilket vi er sikre på, vi kan nå i 2017.

Vi glæder os til at give jer mange nye gys i Kandor-regi.

/DreamLitt

Saaledes_forgaar_alverdens_herlighedFra den prisvindende unge forfatter Lars Kramhøft og forlaget Calibat kommer novellesamlingen ”Således forgår alverdens herlighed”. En samling som skriver sig ind i det nybrud af mørk, skandinavisk horror for voksne som også ses repræsenteret med værker som ”Lad den rette komme ind” og ”Færgen”.

Samlingen består af 12 noveller som hver på deres måde udforsker forskellige aspekter af horror genren; Der er nyfortolkninger af den gotiske spøgelseshistorie, den kropslige og grænse-overskridende fysiske rædsel, horror genren som satire og samfundskritik, og den filosofiske, eksistentielle skræk.

Samlingens titel, ”Således forgår alverdens herlighed”, er en reference til det latinske ”pater sancte, sic transit gloria munde”, der bruges ved pavens indtrædelsesceremoni og henviser til kødets forgængelighed. Og netop forgængeligheden, forfaldet og døden er gennemgående temaer i novellesamlingen; det er her forfatteren finder kilden til den dybe, alment menneskelige horror; i kroppens forfald, i sygdom, alderdom, død og tab. Den universelle rædsel ved den menneskelige tilstand.

Novellerne i ”Således forgår alverdens herlighed” stammer fra perioden 2011-2016, og flere af historierne har været udgivet før, både i Danmark og i udlandet, men optræder her for første gang samlet, på dansk, og i nyligt reviderede udgaver. Novellen ”Cestoda” var nomineret til Niels-Klim prisen for bedste lange novelle fra 2015, mens en anden novelle fra samlingen, ”Aftenrøde” tidligere i år blev sat op som Hørespil på CPH Stage.

Læs mere på Lars Kramhøfts hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788793281288
Sideantal: 294
Illustration: Mark Tholander
Udgivet: 10-06-2016
Forlag: Calibat

Gamiderne“Gamiderne” er en forrygende og mystisk spændingsroman, der ikke er en krimi, men en svært definerlig blanding af en science fiktion roman og en fremtids-dystopi. Ilja er blevet dømt for en ukendt forbrydelse og sendes til et fjerntliggende fængsel. Herefter tager begivenhederne fart og man følger Iljas foruroligende møde med noget fremmed og uforståeligt, som truer den menneskelige eksistens, og som gør Ilja ensom blandt mennesker.

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788771885217
Sideantal: 316
Udgivet: 07-06-2016
Forlag: Mikroforlaget Apuleius Æsel

1 2 24 25 26 27 28 29 30 31 32 56 57