Kategorier
Bøger

Manden bag Spejlet – og andre dødelige historier af Jan Patrick Skaarup

manden-bag-spejlet-færdigLivets bane består af fortiden, nutiden og fremtiden. Manden bag spejlet og andre dødelige historier er en række skæbnefortællinger, der tager dig med på en rejse fra før og til nu og til det, der venter i en ukendt fremtid. Det er et kaleidoskop af sære, sjove og skæve historier om livet, døden og alt det midt imellem. Novellesamlingen er skrevet med glimt i øjet, men berører alligevel det dybe, det kærlige, det angstvækkende, det tragiske og gyset, der springer frem som en trold gennem et spejl. Har du brug for at smile glemme alvoren for en stund, kan bogen varmt anbefales.

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788793162136
Sideantal: 174
Udgivet: 13-05-2016
Forlag: Skårups

Kategorier
Bøger

In absentia af Daniel Henriksen

In_AbsentiaDet ene øre er reduceret til takkede stumper af brusk. Et øje mangler, og øjenhulen er fyldt med beskadiget væv, matteret af mørkt blod, og har en klam leveragtig farve. Det andet øje er misfarvet af slag. Næsen er skæv og hævet. Det meste af læberne er væk, så det ser ud som om han smiler hele tiden. Der er revet et grimt hul gennem den ene kind, og man kan se tungen bevæge sig. Jeg sætter kaffen fra mig. Min hånd ryster, jeg håber ikke han bemærker det.

Han er syg, har ringe selvtillid, han søger midler og retfærdighed. Han tøjler sin skæbne og iscenesætter sin egen død. Men hans gerninger leder ham ned ad en skummel, dyster vej – mod kyniske eksistenser i det sociale mørke.

En historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug. Rutcheturen ender med appel i denne humoristiske, men grove og blodige spændingsroman.

Læs mere på Forlaget Valetas hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788771570878
Sideantal: 184
Forlag: Forlaget Valeta
Udgivet: 01-05-2016

Kategorier
Bøger

Mareridtsfabrikken og andre rædsler af John Kenn Mortensen

MareridtsfabrikkenTil alle John Kenn Mortensen-fan!
34 gennemillustreret rædselsdigte fra mesterens egen hånd!

Læs mere på John Kenn Mortensens hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788711514351
Sideantal: 100
Udgivet: 29-04-2016
Forlag: Carlsen

Kategorier
Bøger

Blandt danske galakser af Kristoffer J. Andersen

Blandt-danske-galakserDette er de nedskrevne erindringer fra ni sælsomme rejser.

Her er blandt andet erindringen om Poul, der blandes ind i den evige kamp mellem Gud og Fanden.

Der er også erindringen om Lasse, der hører hjerteskærende barnegråd fra et tomt værelse.

Og sidst, men ikke mindst, er der erindringen om Anton, der træder ind på sit værelse og finder et rumvæsen ved skrivebordet. Et rumvæsen med et ubehageligt budskab.

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

ISBN: 978-87-91589-52-2
Sideantal: 224
Udkommer 8. april 2016

Kategorier
Bøger

Afsind af Martin Schjönning

Afsind_forsideI en dunkel kælder fører den psykisk syge Gregor en ensom, men harmonisk tilværelse indtil han finder et grynet fotografi ved sin hoveddør. Dæmoner fra hans forvirrende fortid begynder at forfølge ham, men ikke nok med det. Overalt i byen begynder ellers helt normale mennesker at begå de mest groteske og makabre forbrydelser. En epidemi af vanvid er øjensynligt brudt ud. Gregors syge sind kan dårligt håndtere hans egne problemer, men pludselig befinder han sig også i centrum af en krise, der truer med at få samfundet til at bryde sammen. Sammen med sin eneste ven, en mystisk fremmed og en fjendtligt indstillet hospitalschef jager Gregor sandheden, mens sandheden jager ham. Samtidigt spreder afsindet sig med rædselsvækkende hast.

Se mere på forlaget Kandors hjemmeside eller besøg Martin Schjönnings blog

ISBN: 978-87-91589-43-0
Forlag: Kandor
Sideantal: 294
Udgivet: 26. februar 2016