Kategorier
Bøger

I månens skær af Jon Brændsgaard Toft

I_maanens_skaerBeskrivelse:

Hvem er det største monster? Monsteret selv, eller ham, der slipper det fri?

William Bakers har altid set sig selv som en ganske almindelig mand, der lever et ganske almindeligt liv. Han er lokalområdets eventfotograf, og selvom det ikke er de mest indbringende opgaver, han får, klarer han og kæresten sig fint.

Lige indtil han pludselig vågner op ude i den nærliggende skov uden den mindste erindring om, hvordan han er havnet der.

Mystiske, natlige blackouts har så vidt han er orienteret aldrig været kendt i familien før, og da hændelsen gentager sig, ser han kun én mulighed: indlæggelse på Vor Frelsers Håbs Hospital …

Læs mere på Forlaget Mellemgaards hjemmeside

ISBN-13: 9788793076761
Sideantal: 62
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30-10-2013

Kategorier
Bøger

Monstrologi : frygtens manifestationer red. Jørgen Riber Christensen & Steen Ledet Christiansen

MonstrologiBogen beskriver, hvordan og hvorfor monstre er tegn på det, vi frygter. Bogens internationale forskergruppe analyserer monstre i en lang række vidt forskellige serier, film og romaner. Den tilbyder en ny vinkling på horrorgenren ud fra et genrehistorisk, kulturanalytisk og filmæstetisk perspektiv på fremstillingen af monstre. Bogen henvender sig ikke kun til den akademiske eller professionelle læser, men til alle kulturinteresserede.

Fra bogens fagfællebedømmelse:

“Det er også antologiens force, at den spænder vidt i valg af ’monstrøse’ tekster fra klassikere som Beowulf og Carmilla til nye film og tv-serier som 28 Days og The Walking Dead. Antologien bliver dermed et væsentligt bidrag til forskningen i horrorgenren og monsterets betydning indenfor litteratur, film og tv, primært indenfor fiktionen, men også med inddragelse af dokumentariske genrer og med et tiltrængt internationalt udblik, ikke kun til Hollywood.”

Læs mere på Aalborg Universitetsforlags hjemmeside

Antal sider: 348
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-87-7112-036-3