Kategorier
Bøger

Når månen titter gennem ruden af Lars Thomassen

Når_månen_titter_gennem_ruden1Beskrivelse:
8 overraskende spændings/krimi noveller der vil kildre dig ned ad rygraden. Læs dem ikke i mørke….

Titelnovellen “Når Månen Titter Gennem Ruden” blev udvalgt til novellesamlingen “Døden har en årsag” som udkom på forlaget Kandor i 2015.

ISBN: 978-87-997923-0-6
Sider: 281
Udgivet: 2015

Læs mere på Lars Thomassens hjemmeside

Kategorier
Bøger

Universets mørke / red. Henrik S. Harksen

UMMørke historier fra fremtiden – Sci-fi horror noveller skrevet af danske forfattere.

Mød manden, som prøver at hjælpe sin demente mor imens verden går under; pigen med ovnen, som skaber alt hvad hjertet begærer; de rumrejsende som støder på rædsler i universets afkroge.

Mød også de genmanipulerede killinger; ormene i kroppen, som vil ud; og oplev Scream Vacation—det ultimative inden for interaktive overlevelsesferier.

Alt sammen historier som viser et glimt af universets mørke.

Læs mere på forlaget H. Harksen Productions hjemmeside

Kategorier
Bøger

Midnatsmuse af Mikkel Harris Carlsen

I et pensionat sidder en logerende og gruer for mødet med den nye lejer. Ved Rhinens bred drages en rejsende til at stå af toget og gå på opdagelse. I skyttegraven modtager en martret soldat uventet besøg hjemmefra. En maler møder sin muse, men hvad er hendes pris for at vække hans skaberkraft?

18 sælsomme fortællinger om lidenskab og besættelse, dæmoni og dekadence, eros og død. Om forbudte lyster, fortabelse og forvandling.

Produktbeskrivelse
Titel: Midnatsmuse
Forfatter: Mikkel Harris Carlsen
ISBN: 978-87-91589-32-4
Sideantal: 214

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

 

Kategorier
Bøger

Sprækker af Teddy Vork

Sprækker-af-Teddy-VorkSprækker, hvor døre og låger ikke lukker helt tæt. De revner, selv det stærkeste materiale slår under tilstrækkelig belastning. Brister i bolværket mellem rationalitet og vanvid. Lækager i forseglingen mellem denne verden og en anden, vi ikke ønsker at se.

Sprækker er åbninger, hvor der burde være lukket.

I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind. Blandt andet hos …

Dagplejemoren, som en dag hører sin afdøde fars stemme i babyalarmen, og børnene begynder at opføre sig underligt.

Rengøringsassistenten, som under rengøringen af et sommerhus finder flere og flere tegn på, at der er sket noget frygteligt på stedet.

Den vordende far, som er ved at tapetsere familiens nye hus. Men en fold i tapetet breder sig, og mens konens graviditet kompliceres, antager folden en ildevarslende form.

(Omtale fra Forlaget Kandors hjemmeside)

Kategorier
Bøger

Drifter – 13 mørke erotiske noveller

Drifter2014Produktbeskrivelse
I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog.

Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen.

Du kommer også til at møde manden, der en dag får en henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere.

Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensygnende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud.

Alle tre foruroligende noveller. Og der er yderligere ti i samlingen.

La petite mort af Lars Ahn Pedersen
Knogler af Anika Eibe
In spe af Teddy Vork
Drifter af Flemming Rasch
Store bryster af Alice Aagaard
Hjemkomsten af Jesper Rugård
Dronning af Maria Bache Andersen
Paringsdans af Carina Evytt
Sort undfangelse af Jonas Wilmann
Aftenens vinder af Pernille Eybye
Liliths døtre af Luna Pedersen
I nationens tjeneste af Thomas Vernon Nielsen
I røg og dis af Louise Frellsen

Forfatter: Diverse
ISBN: 978-87-91589-20-1
Sideantal: 344
Forlag: Kandor

Køb bogen på forlagets hjemmeside