Kategorier
Nyheder

Shortlisten til Årets Danske Horrorudgivelse 2016

Gennem den seneste måned har medlemmerne af Dansk Horror Selskab stemt på, hvilke af 2016’s horrorudgivelser der skal have en plads blandt de fem titler på shortlisten. Herefter er det op til juryen at vælge vinderen, når prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2016 uddeles d. 1. april til Krimimessen i Horsens.

De fem nominerede er:

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen

Med sort humor sætter Fuglene fokus på at være låst fast i livet uden at have et formål eller en udvej. John Hansen, en midaldrende mand, er den tragikomiske hovedperson. John er umiddelbart en helt almindelig regnskabsmedarbejder midt i livet, som lever et trivielt liv sammen med sin kone Kirsten. Tingene er dog ikke altid som de ser ud til at være, og midt i ostemadderne og den voksende midstvejskrise opstår der nogle groteske og absurde situationer, som leder tankerne hen mod det kafkaske kaos. Hvad sker der når hverdagen bliver sat på spidsen, og livet viser sig fra sin mest absurde side?

 

Ø af Steen Langstrup

Ø er et nyt intenst gys af Steen Langstrup. En sitrende gyserroman om et dansk par, der efterlades til deres skæbne på en øde ø langt ude på havet et sted i Sydøstasien. To dage senere er kun manden i live.

 

Necropolis af Patrick Leis

Dette er afslutningen, dette er begyndelsen.
Kuren, der skulle have hjulpet så mange, blev et mareridt. De døde rejste sig og drog hærgende over kloden. Men hvordan kunne det gå så galt, hvorfor blev de rigtige beslutninger ikke truffet, før Smitten nåede at sprede sig og alle systemer brød sammen?

 

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømholt

En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt. I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…

 

Manteuffel af Peter Tudvad

Hanau den 10. november 1938. Krystalnatten har efterladt synagogen som en rygende ruinhob. Men i et uskadt hulrum bag toraskrinet dukker en samling gamle dokumenter op. Sagen overdrages til »SS-Ahnenerbe«, hvor nazisterne forsker i germansk heltedåd og okkulte fænomener. For dem er dokumenterne gefundenes Fressen, da de beretter om en tysk greve, Friedrich von Manteuffel, der i 1525 på mystisk vis har fået evigt liv og overnaturlige kræfter.

 

Kategorier
Bøger

Ø af Steen Langstrup

Oe_LangstrupØ er et nyt intenst gys af Steen Langstrup. En sitrende gyserroman om et dansk par, der efterlades til deres skæbne på en øde ø langt ude på havet et sted i Sydøstasien. To dage senere er kun manden i live.

— Der findes ikke nogen Kematian Nationalpark.
— Hvad siger du?
— Kematian Nationalpark eksisterer ikke.
— Hvad mener du? Jeg blev fundet på øen, de fandt Selinas lig på øen. Selvfølgelig findes den.

— Så din historie er, at Selina Quist Hansen døde af en forgiftning?
— Det er ikke ‘min historie’, det er sådan, det skete.
— Konsulatet har været i kontakt med politiet og andre myndigheder derhjemme. Vi har trukket forskellige oplysninger på dig. Du har en tolv år gammel betinget voldsdom.
— Ikke alle, der siger, de er uskyldige, viser sig at være det.
— Jeg slog ikke Selina ihjel. Vi skulle giftes. Jeg havde lige friet. Du er nødt til at tro på mig. Ligner jeg en morder?
— … Jeg har brug for at vide, hvad der skete ude på den ø. Hvordan havnede I overhovedet alene på Kematian? Hvordan døde hun? Jeg har brug for, at du fortæller mig hele historien, Noa. Hvad skete der? Hvorfor tror politiet ikke på din historie?

Læs mere på Steen Langstrups hjemmeside

Produktdetaljer:
ISBN: 978-87-7994-135-9
Sider: 212
Udgivelse: 22. august 2016
Forlag: 2 Feet Entertainment

Kategorier
Bøger

Ny udgave af “Spøgelserne på Frilandsmuseet”

Spoegelserne-LangstrupNY UDGAVE – NYT LAYOUT – MASSER AF NYE BILLEDER – NYE KAPITLER – NYE SPØGELSESHISTORIER

Den Grå Mand spøger på gården fra Vemb, mens Den Hvide Dame lister gennem stuerne på gården fra Lønne natten efter onsdag. Heste vrinsker, hvor ingen heste er. Violiner spiller i tomme stuer. Fornemmelsen af ikke at være alene er til tider ubehagelig flere steder.

Spøgelserne på Frilandsmuseet bygger på øjenvidneberetninger og gamle spøgelseshistorier, der gået i arv blandt personalet, indsamlet og bearbejdet af Steen Langstrup.

Bogen er udgivet i samarbejde med Frilandsmuseet.
Frilandsmuseet arrangerer IGEN dette efterår spøgelsesture bygget over materialet i bogen.

Bogfakta:
Spøgelserne på Frilandsmuseet af Steen Langstrup
150 sider
2 Feet Entertainment
Pris ca. 150,-
Udkommer 15. maj 2015

Udgives samtidig på e-bog.

Kategorier
Bøger

KATRINE af Steen Langstrup

KatrineSteen Langstrup om ‘Katrine’: “I mange år var jeg træt af, at gysergenren blev opfattet som ungdomslitteratur, og jeg brugte mange kræfter på at tale imod denne opfattelse. Men man kunne jo også se det som en udfordring. Så her er en bog, der er netop dét: Et gys til unge læsere.

Handlingen: Katrine flytter til København for at komme væk fra det hele: Mor, far, landsbyen, sladderen og voldtægten. Men hun har ikke boet længe i København, før en mand dukker op i mørket neden for hendes vindue. Det er ham. Det er hun sikker på. Voldtægtsmanden. Mareridtet er kun lige begyndt.

Steen Langstrup er en af Danmarks mest succesrige gyserforfattere. Han er prisbelønnet, filmatiseret, radiodramatiseret, samt oversat til svensk, norsk, finsk, spansk, islandsk og engelsk.

Bogfakta
Katrine af Steen Langstrup
150 sider
2 Feet Entertainment
Pris ca. 249,-
Udkommer 27. februar 2014

Udgives samtidig på e-bog.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Kategorier
Bøger

Spøgelserne på Frilandsmuseet af Steen Langstrup

Spoegelserne-LangstrupHJEMSØGT har i årevis været en fast og meget levende del af Mxrket.dk. Læsere har indsendt egne, selvoplevede spøgelseshistorier, ligesom Steen Langstrup selv har forsøgt at efterforske et af de mest hjemsøgte steder i København; Club Absalon. Med “Spøgelserne på Frilandsmuseet” udgives den første bog i serien HJEMSØGT EFTERFORSKER.

Beskrivelse:
Den Grå Mand spøger på gården fra Vemb, mens Den Hvide Dame lister gennem stuerne på gården fra Lønne natten efter onsdag. Heste vrinsker, hvor ingen heste er. Violiner spiller i tomme stuer. Fornemmelsen af ikke at være alene er til tider ubehagelig flere steder.

Mærk selv det kolde gys, når gyserforfatter Steen Langstrup i denne bog tager dig med på vandring blandt museets hjemsøgte gårde. Bogen bygger på øjenvidneberetninger og gamle spøgelseshistorier, der gået i arv blandt personalet.

Måske møder du selv et af spøgelserne — mange af dem ses nemlig også om dagen.

Læs mere på Mxrket.dk

Udgivelsesdato: 4. oktober 2013
Forlag: 2 Feet Entertainment
Sidetal: 65
ISBN: 978-87-7994-122-9